En halv liter sur mælk bliver hældt i køkkenvasken. De sidste rester af lasagne, bland-selv-salat og pomfritter ryger direkte fra buffeten over i skraldespanden inden lukketid. Skæve eller bulede gulerødder bliver kasseret, fordi de ikke kan sælges som 1.-klassesvarer.

Hvert år smider vi danskere tonsvis af mad i skraldespanden, og det udgør en del af et stort, globalt problem. Ifølge FN’s landbrugsorganisation, FAO, bliver en tredjedel af alle verdens fødevarer hvert år smidt ud. Det svarer til 1,3 milliarder tons mad, der årligt ville kunne brødeføde omkring to milliarder mennesker.

Samtidig vokser jordens befolkning. Ifølge FN vil der i 2050 være 9,7 milliarder munde at mætte, og hvis vi i fremtiden skal producere mad til alle på en bæredygtig måde, skal vi blive bedre til at udnytte jordens ressourcer effektivt. Det fortæller institutleder og professor i agroøkologi ved Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen.

- Når vi smider mad ud, sker præcis det modsatte. Vi producerer noget, som ingen nogensinde bruger, slår han fast.

Bliv klogere på natur, klima og miljø

Denne artikel blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.

Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?

Så meld dig ind i vores forening.

En stor del af spildet herhjemme sker i husholdningerne, sådan har det været i mange år, men noget tyder på, at inflationen har fået os til at tænke os bedre om. Hos Coop oplever de i hvert fald, at kunderne køber færre dyre varer, hvilket desværre også går ud over salget af økologiske varer. Men samtidig bliver der købt mindre ind. I perioden fra marts 2022 og året ud er det samlede salg af varer faldet med 4 pct. sammenlignet med perioden før krisen.

- Vi forventer, at det skyldes, at folk er blevet mere omhyggelige med at få brugt alt op derhjemme, og det giver en klimagevinst, siger Coops CSR-chef, Thomas Roland.

FAO anslår, at produktionen af al den mad, der spildes verden over, udleder 3,3 gigaton CO2 om året, det svarer til 8-10 pct. af verdens samlede udledning. Men ifølge Jørgen E. Olesen er det ikke alene CO2-udledningen, der gør madspild til en udfordring.

- Problemet er, at det øger kravet til, hvor meget plads vi skal bruge til landbrug. Areal er den begrænsende faktor her på kloden, og derfor er det afgørende, at vi lærer at spilde mindre, og mere ender i vores maver, siger Jørgen E. Olesen, og det store spørgsmål er så, hvad vi skal gøre for at lykkes med det.

- Svaret er: Alt” siger han.

Der er mange årsager til madspild

Før vi ser på nogle af løsningerne, starter vi med at få styr på, hvad begrebet madspild egentlig dækker over.

- Man kan argumentere for, at der er rigtig mange typer af spild. Også noget, som vi måske ikke opfatter som egentligt fødevarespild, siger Jørgen E. Olesen.

Fakta om madspild

  • I Danmark ender 814.000 ton fødevarer hvert år som madspild. Det vil sige fødevarer, som kunne være blevet spist.
  • 1,3 milliarder ton mad smides hvert år ud på verdensplan.
  • To milliarder mennesker kunne være blevet mætte af den mad, der årligt ender som affald.
  • Ifølge FN’s verdensmål skal madspildet hos forbrugerne og i detailleddet halveres inden 2030.
  • Madspild er et kæmpe problem for klimaet. Produktionen af fødevarer, som bliver smidt ud, udleder 3,3 gigaton CO2 i atmosfæren.

Kilder: Miljøstyrelsen, FAO og ONE/THIRD

Madspild karakteriseres som affald, og det hører derfor under Miljøstyrelsen. Affaldet kan inddeles i to: madspild og madaffald. Det, der adskiller spild fra affald, er, at det kunne være blevet spist af mennesker.

Kigger vi på en banan, er det kun selve frugten og ikke bananskrællen, der karakteriseres som madspild. Miljøstyrelsens seneste opgørelse over madspild i Danmark er fra 2021, og den viser, at vi hvert år smider 814.000 ton spiselig mad ud.

Læs også: Vend grønne frustrationer til ild i øjnene

På rejsen fra mark til tallerken er der mange faldgruber, hvor maden risikerer at blive smidt ud. Måske revner et par tomater, fordi de bliver tabt på gulvet i drivhuset, måske kommer butikschefen til at bestille flere rugbrød hjem, end hun kan nå at sælge inden sidste salgsdato, eller også glemmer vi den halve omelet, der ligger bagerst i køleskabet.

I dagligvarehandlen smides der hvert år 96.000 ton mad ud. Meget af det kunne fortsat have gjort gavn, men butikkerne støder ofte ind i en lang række barrierer, når de f.eks. vil donere deres overskudsmad. Derfor har fødevareminister Jacob Jensen (V) nedsat en tværministeriel taskforce, som skal finde løsninger, der gør det lettere for danske virksomheder at donere overskudsvarer.

Ambitionen er, at fødevareministeren til sommer vil modtage en række forslag til mulige justeringer og regelforenklinger på området. Og der er et stort behov for at tænke kreativt og finde løsninger, mener Rikke Lundsgaard, der er landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

- Vi gør os alle mulige anstrengelser for at redde klimaet og begrænse ødelæggelserne af naturen. Men når så mange fødevarer går til spilde gennem hele kæden fra jord til bord, så virker det næsten omsonst. Tænk, hvor meget natur vi kunne få tilbage, hvis vi rent faktisk udnyttede al den mad, der bliver dyrket og produceret, siger hun og påpeger samtidig, at det kan være vanskeligt at pege på en enkel løsning – det handler om mindset:

- Vi må kollektivt nå hen til en bevidsthed, hvor det er lige så forkert at smide mad ud, som det er at tænde en smøg, når man er sammen med små børn.

Læs også: Opskrift: Lav lækre ramsløgsbrød over bål

Landbruget skal også øge indsatsen mod madspild

Landbruget er det område, hvor der ifølge Miljøstyrelsen går mindst mad til spilde. I alt kom 59.000 ton af det samlede madaffald fra landbruget, og af det var 44.000 ton kategoriseret som madspild. Men ifølge en ny rapport, som Rambøll har lavet for ONE/THIRD, Danmarks tænketank mod madspild, tyder det på, at der går langt mere til spilde i landbruget, end Miljøstyrelsens tal kan dokumentere. Ja, faktisk viser rapporten et spild på yderligere godt 128.000 ton i 2021.

Forklaringen er, at Miljøstyrelsens opgørelse tager udgangspunkt i en statistik over affald. Men rapporten fra ONE/THIRD viser, at en del af det samlede tab i landbruget ikke bliver registreret i affaldsstatistikken. Det kan blandt andet skyldes, at produkterne ikke når at blive registreret som fødevarer og dermed heller ikke som madspild. F.eks. bliver frugt og grønt først anset for at være mad, når det er høstet. Derfor bliver gulerødder, som landmanden ikke kan få afsat og pløjer ned i jorden igen, ikke registreret som madaffald eller madspild.

Læs også: Sådan kan nyt klimamærke til fødevarer komme til at se ud

Produktionsdyr bliver først regnet for at være en fødevare, når de er godkendt til slagtning, og bliver derfor heller ikke registreret som madaffald eller madspild, hvis de dør, før de bliver godkendt.

Rapporten stiller skarpt på syv kategorier af fødevarer og siger dermed ikke noget om det samlede spild i landbruget. En undersøgelse foretaget af WWF Verdensnaturfonden om landbrug i Storbritannien viser, at der her hvert år går 3,3 millioner ton mad til spilde. Den spildte mad har krævet et areal på størrelse med halvdelen af Wales at fremstille.

Præcis hvor høje tallene for det skjulte spild er i Danmark, er ikke til at sige, men kigger man på rapporten fra ONE/THIRD, er det især tabet af grøntsager og rodfrugter, som springer professor Jørgen E. Olesen i øjnene.

- Det ser forholdsvis højt ud. Det kan jeg ikke forstå, man ikke kan lave bedre dyrkningspraksis på, siger han, men understreger i samme åndedrag, at det kan være meget svært at komme spildet til livs, og det gælder for alle typer af fødevarer.

For rodfrugterne handler det ofte om, at de kan være svære at sælge i butikkerne, hvis de har en forkert form. Vi vil med andre ord helst have lange, lige gulerødder og runde kartofler. Ofte er det heller ikke muligt at afsætte de skæve grøntsager i industrien, fordi de vil være af andre sorter end dem, der kan bruges til at lave f.eks. kartoffelmel eller pomfritter. Vi kan dog nedbringe spildet en smule ved at forædle sorterne, så grøntsagerne så at sige bliver mere ensrettede.

- Jeg tror, at det er den vej, vi skal gå, så der bliver færre skæve eksistenser, når vi høster. Men helt undgå det kan vi ikke, siger Jørgen E. Olesen.

I Danmark kan vi vise, hvordan det vil kunne lade sig gøre

Til gengæld er der andre steder, vi kan sætte ind. Vi kan eksempelvis genoverveje, hvad der er spild, og hvordan vi kan få mere mad ud af de råvarer, vi har, mener Jørgen E. Olesen. F.eks. ved at spise de dele af råvaren, som vi i dag regner for at være uspiselige.

Det forsker de i på DTU Fødevareinstituttet, fortæller Christine Nellemann over telefonen. Hun er leder af instituttet, hvor de blandt andet arbejder på at finde løsninger, som kan nedbringe madspild.

- Når man f.eks. laver fiskefileter, bruger producenten typisk 30 pct. af fisken. Resten blev i gamle dage smidt ud, man kaldte det bare for affald. Så begyndte man at kalde det rester, og i dag kalder vi det sidestrømme.

Det, der er tilbage, når man har fileteret fisken, har nemlig potentiale til at blive til nye fødevarer. Og selvom ben, skind og hoveder fra fisk muligvis ikke er det første, der får dine tænder til at løbe i vand, indeholder de masser af næring.

- Der kan være masser af proteiner og andre stoffer i, og meget af det kan faktisk blive til noget, der er fødevarerettet. Det er ikke, fordi vi skal spise fiskeben. Tanken er, at vi hiver de sunde og vigtige stoffer ud og bruger dem i andre produkter, som vi kan spise. Vi skal forsøge at genbruge alt. Fødevarerne skal fortsat være sunde og sikre, men vi skal selvfølgelig også se på, hvordan vi gør det bedst muligt, billigst muligt og med mindst muligt forbrug af energi, siger Christine Nellemann.

Sidestrømmene kan også stamme fra ølproduktion i form af mask, overskydende blod fra slagterier eller kartoffelskræller. I Danmark arbejder både universiteter og industri på at finde nye måder at bruge sidestrømmene, men potentialet rækker langt ud over vores landegrænser og kan ændre fødevaresystemet i en mere cirkulær retning, fortæller Christine Nellemann.

- Det er besværligt. Det er stort, og også meget større end Danmark. Men det, vi kan i Danmark, er at vise, hvordan det vil kunne lade sig gøre, siger hun.

Christine Nellemann forventer, at vi inden for få år vil begynde at se nye produkter på hylderne, som stammer fra sidestrømme. Dernæst er det op til forbrugerne, om det bliver en succes.

Vi skal tilbage til de klassiske dyder i køkkenet for at undgå madspild

Hvor gode vi kan blive til at udnytte jordens ressourcer effektivt, afhænger nemlig i høj grad af forbrugerne. Derfor har vi ikke kun brug for at omtænke fødevaresystemet. Fremtiden kalder også på en bæredygtig revolution af vores madkultur. For at kunne udnytte landbrugsjorden mere effektivt skal vi ifølge professor Jørgen E. Olesen også lære at spise mindre kød.

Men det kommer ikke af sig selv, mener Judith Kyst, direktør i Madkulturen, en selvejende videns- og forandringsinstitution under Fødevareministeriet. Det kræver, at vi bliver dygtigere til at lave mad.

- Vores madlavningsevne bevæger sig i en fuldstændig forkert retning. I særdeleshed vores evne til at lave mad af de råvarer, der er tilgængelige for årstiden. Det er årsag til en meget, meget stor del af det madspild, vi har, siger Judith Kyst.

Hun mener, at en lang række kompetencer er gået tabt fra tidligere generationer.

- De klassiske husholdningsdyder og -råd er jo tilbage fra dengang, hvor vi både kunne lave mad og samtidig ikke havde råd til at spilde. Derfor var man nødsaget til at have færdigheder, der gjorde, at man brugte alt det, man havde.

Vi er blevet dårligere til at improvisere en lækker ret ud af resterne i køleskabet, og så ender de ofte i skraldespanden. De gamle dyder skal tilbage, men i en moderne kontekst, mener Judith Kyst.

- Vi skal kigge på vores kompetencer. Vi skal lave nogle segmenterede indsatser, fordi alles liv ikke er ens. Der er en løsning til unge og en anden til børnefamilierne. Og så skal vi have fokus på det lange, seje træk. Vi skal have det på dagsordenen i folkeskolen, på ungdomsuddannelser og erhvervsskoler.

Og når vi nu skal i gang med det store løft af danskernes kompetencer i forhold til mad, kan vi lige så godt i samme ombæring lære, hvordan man laver lækre, kødfri retter.

- Vi spiser kun så meget kød, fordi vi synes, det smager godt. Så hvis vi skal kunne lave mere mad uden kød, skal vi forstå, hvordan vi kan lave mad med umami-smag på andre måder, siger Judith Kyst.

En anden – og nok også væsentlig – årsag til det store madspild er økonomi. For selvom det kan lyde paradoksalt i en tid med stigende fødevarepriser, hvor mange oplever, at pengene er små, så viser opgørelser, at vi i dag kun bruger 10 pct. af vores disponible indkomst på mad. Til sammenligning gik 24 pct. af indkomsten i 50’erne til mad. Så måske er det sidste lille skub, der skal til, det, som vi indledte artiklen med: inflation.

- Der er jo ingen tvivl om, at vi spilder, fordi vi har råd, og det har vi ikke altid haft. Hvis jeg skal sige, hvad der skal til ud over kompetencer, segmenterede indsatser og det lange, seje træk i skolen, så er det, at vi skal have en krise. Og den har vi fået nu, siger Judith Kyst.


Sådan mindsker du madspild

Her er gode råd fra Stop Spild af Mad:

  • Hav et flow i dit køleskab, i fryser og køkkenskabe, så de ældste og åbne fødevarer stilles forrest.
  • Dine rester skal gemmes, men ikke glemmes. Hav en central plads til dine rester, og indtænk, hvordan du kan bruge resterne i al din madlavning.
  • Lav en madplan og indkøbsliste, eller tag et billede af dit køleskabsindhold, inden du handler. Så ved du, hvad du har i forvejen.
  • Mængderabatter er en madspildsfælde – brug kun mængderabatter, hvis du er sikker på, at du får brugt al maden.
  • Gå efter de ’skæve’ frugter og grøntsager, og vælg f.eks. single-bananer – ellers ender de måske med at blive smidt ud. Har du taget et net med ti appelsiner, hvor en af dem er dårlig, så spørg, om du ikke bare kan betale for de ni.
  • Køb mad til flere dage, og hav en plan for at trylle resterne af f.eks. gårsdagens laks om til en spændende laksesalat.

Artiklen er skrevet af Silja Nørgaard Alstrøm og illustrationerne er lavet af Bernado FRANÇA, og bragt i medlemsmagasinet Natur og Miljø.

Vil du modtage Natur og Miljø direkte i postkassen

- og samtidig støtte en god sag?