Danske fjorde og indre farvande stadig truet af iltsvindsbombe
Et historisk stort iltsvind blev afblæst i sidste øjeblik af stormen Hans, viser ny rapport fra Århus Universitet. Iltsvindet truer dog fortsat vandmiljøet.
Den varme danske forsommer var sammen med den alt for store tilførsels af næringsstoffer til havmiljøet en giftig cocktail, der kunne have udløst historisk store iltsvind i Danmark.
Den varme junimåned gav iltsvind flere steder, og det kunne være gået grueligt galt, hvis ikke stormen Hans var kommet og havde tilført ny ilt til det gispende havmiljø.
Læs mere: Sommer skudt i gang med dræbende iltsvind i de danske fjorde
Det viser årets første iltsvindsrapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.
- Inden sommerferien lagde den varme juni i kakkelovnen til et helt forfærdeligt iltsvindsår i Danmark, siger seniorrådgiver Jens Würgler Hansen fra Institut fra Bioscience ved Aarhus Universitet.
Men juli bød på kulde og blæst, som bremsede iltsvindet. Sammen med den usædvanlige sommerstorm i august betød det, at vandmiljøet fik et pusterum.
Iltsvindsalarm ikke afblæst
Men det ekstreme sommervejr giver dog ifølge Jens Würgler Hansen ingen grund til at afblæse iltsvindsalarmen.
- Iltsvindet er lynhurtigt på vej tilbage i vores seneste data fra august og nærmer sig slutningen af juni. Bliver vejret varmt og stille som nu, kan det stadig nå at blive meget værre igen, siger han.
Han sammenligner det tilbagevendende iltsvind med en bokser, der får en knockout, rejser sig igen og får en til. På samme måde tager det længere og længere tid for havmiljøet at komme sig hver gang.
- Derfor er der ingen vej udenom, at landbrugets udledning af næringsstoffer skal reduceres markant. Desuden skal man begrænse trawlfiskeriet betydeligt mere, end den nuværende regering har lagt op til, fordi det forringer iltforholdene i havbunden.
Trawlforbud aflyst
Men desværre er det trawlforbud, der skulle være trådt i kraft 1. januar 2023 i Bælthavet, blevet udskudt af regeringen.
Ligeledes halter det gevaldigt, når det gælder reduktion af landbrugets kvælstofudledning.
Det seneste årti er udledningen af kvælstof til havmiljøet ikke faldet trods flere politiske aftaler, og Danmark er meget langt fra at leve op til EUs vandrammedirektiv, som den nye regering i regeringsgrundlaget siger, at den vil leve op til.
Århus Universitet har vurderet, at det kræver, at udledningen kommer ned på 38.300 tons i 2027, som er fristen i vandrammedirektivet. Det er langt fra det nuværende niveau på gennemsnitligt omkring 56.000 ton årligt.
- Politikerne på Christiansborg bliver nødt til at tage det her seriøst. Det er blevet slemt med iltsvind i Danmark, der år efter år plager de danske fjorde og kyster, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding og fortsætter:
- Danmark er lige nu lysår fra at få nedbragt udledningen til de minimum 38.300 tons per år, som Århus Universitet har vurderet er nødvendigt for at leve op til vandrammedirektivet.
Det kræver en akut indsats, hvis Danmark skal leve op til direktivet, som regeringen selv har sagt, at den vil, understreger hun.
- Det kræver, at udledningen bliver reduceret med en tredjedel i 2027, og der er ikke tid til at vente til et genbesøg af landbrugsaftalen i 2024, som der hidtil har været lagt op til. Der er brug for handling nu, siger Maria Reumert Gjerding.
Den seneste iltsvindrapport fra Århus Universitet kan læses på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Fakta – manglende handling for havmiljøet
- På sin allerførste dag ved magten aflyste regering det trawlfri område i Bælthavet - blot få uger inden det skulle træde i kraft.
- Danmark har netop sendt de vandplaner til EU, som skal sikre, at Danmark lever op til EU's miljømål for vandmiljøet. Men planerne sikrer ikke, at Danmark når miljømålene.
- Den danske regering stemte ikke for EU’s nye krav om såkaldte tærskelværdier for en bedre beskyttelse af havbunden og naturen her.
- Den danske regering fik sammen med andre lande med et intensivt bundtrawlsfiskeri eller landbrug udvandet EU’s Naturgenopretningslov så markant, at loven, der blev vedtaget, var stærkt svækket og slet ikke beskyttede havet, som der er brug for og som EU-kommissærens udspil lagde op til.
- Den danske regering er også imod den plan som EU-kommissionen har fremlagt for, hvordan medlemslandene lever op til EU’s Biodiversitetsstrategi på havområdet.
- I de 20 procent af det danske hav, som regeringen kalder beskyttet hav, er beskyttelsen af havnaturen hverken effektiv eller reel, fordi man kan fortsætte med at trække tunge bundtrawl gennem havbund og havnatur her.
