DN: Ventetiden for havets dyr er slut - nu skal politikerne handle
Hvordan får vi et bæredygtigt fiskeri i balance med den havnatur, der er hele grundlaget for et fiskeri? Den længe ventede Fiskerikommission giver deres bud med 19 anbefalinger til politikerne.Et trawlfrit Bælthav, hvor man må bundtrawle, omtrent som man plejer. Hjælp til forbrugere, der gerne vil kunne vælge skånsomt fanget fisk. Og et fuldt dokumenteret fiskeri i Danmark med videoovervågning af fiskefangsterne. Fiskerikommissionens 19 anbefalinger til fremtidens fiskeri i Danmark er en blandet landhandel, der både vækker skuffelse og glæde hos Danmarks Naturfredningsforening.
Fiskerikommissionen kommer med få konkrete indsatser, der her og nu kan hjælpe med at løse den akutte krise i det danske hav, men peger primært på indsatser, som det vil tage år at indføre, og som delvist er uden for dansk kontrol.
Det kan det danske havmiljø ikke vente på, så det er nu op til politikerne at hæve ambitionsniveauet og i de kommende politiske drøftelser vise konkret handling og tage ansvar for at vores danske hav og fiskebestandene her får det bedre, mener Danmark Naturfredning.
Et fuldt dokumenteret fiskeri med kameraovervågning af fiskefangster
En vigtig og god anbefaling fra Fiskerikommissionen er at vi skal have et fuldt dokumenteret fiskeri i vores danske hav. Med elektronisk monitering – dvs. videooptagelser - af fiskefangster på skibene, samt præcis GPS-registrering af fiskefartøjets eller redskabernes positioner under fiskeri. Det glæder præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding:
- DN bakker stærkt op om, at vi får et fuldt dokumenteret fiskeri i hele Danmark med videooptagelser af de fiskefangster, der hives ombord. Forskerne bliver nødt til at vide præcist, hvor mange fisk og bunddyr, der dør i fiskeriet. Så de kan sætte kvoterne korrekt og forvalte vores fiskebestande bedre, siger hun.
Der er lavet flere forsøg med videokamera, der dokumenterer, hvad der hives op af havet i de store bundtrawl – og erfaringerne med den såkaldte elektronisk monitorering af fiskefangsterne er gode.
- Videoovervågning har vist sig at være et rigtig godt værktøj til at reducere bifangsten af torsk, der dør i bl.a. jomfruhummerfiskeriet i Kattegat. Når det udbredes til at omfatte alle danske havområder, så kan vi også få styr på problemet med bifangst af torsk og andre sårbare fiskebestande her - og bifangst af fugle og havpattedyr. Et fuldt dokumenteret fiskeri giver også mulighed for at forvalte bestandene bedre med løbende lukninger og åbninger af fiskeriet afhængigt af graden af bifangst, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforenings præsident.
Læs også: Torsken på kanten af kollaps - men ét sted er den i fremgang
Hvad er Fiskerikommissionen?
- Den tidligere S-regering nedsatte for ca. halvandet år siden en Fiskerikommission.
- Kommissionen bestod af bl.a. hav- og fiskerieksperter, økonomer og en fiskeglad kendis-kok.
- Fiskerikommissionen skulle komme med anbefalinger til fremtidens danske fiskeri.
- Anbefalingerne skulle både medregne miljømæssige, økonomiske og socioøkonomiske konsekvenser.
- Fiskerikommissionen skulle også komme med anbefalinger om det trawlfri Bælthav, som SVM-regeringen som en af sine første gerninger aflyste, da den trådte til for et år siden.
Torskebestanden er hårdt presset i Kattegat, hvor det målrettede fiskeri efter torsk for længst er lukket. Kameraoptagelser af fiskefangsterne har reduceret antallet af torsk, der dør som bifangst i det intensive jomfruhummerfiskeri, der fortsat er i Kattegat.
Et hullet trawlfrit Bælthav
Fiskerikommissionen foreslår også, at der etableres et trawlfrit Bælthav, hvor fiskerne selv kan udvælge 10 procent, hvor de kan fortsætte fiskeri med bundslæbende redskaber. Men 10 procent svarer stort set til det areal i Bælthavet, hvor der fiskes med bundslæbende redskaber i dag. Fordi det er her, der er fisk og muslinger tilbage i Bælthavet.
- Det er positivt, at Fiskerikommissionen bakker op om etableringen af et trawlfrit Bælthav. Men det giver absolut ingen mening, hvis fiskeriet med skadeligt bundtrawl og muslingeskrab bare kan fortsætte, netop hvor der er fisk og bunddyr at beskytte. Bl.a. i de dybe render i Lillebælt og Storebælt, hvor torsken gyder, og på muslingebankerne i Lillebælt og i fjordene. De områder vil med Fiskerikommissionens forslag ikke blive beskyttet mod bundslæbende redskaber, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.
En af Fiskerikommissionens begrundelser for fortsat at tillade bundslæbende fiskeredskaber i 10 procent af det trawlfri Bælthav, er for at værne om de lokale fiskere. Men faktisk er der flere, der fisker med skånsomme redskaber som garn i Bælthavet end bundtrawl, og de muslingefiskere, der skraber havbunden i Bælthavet, kommer fra helt andre dele af Danmark. Derfor vil størstedelen af fiskerne i Bælthavet kunne fortsætte med at fiske som de plejer i et trawlfrit Bælthav.
- Et trawlfrit Bælthav vil kunne hjælpe med at genrejse havnatur og fiskebestande og netop understøtte de mange skånsomme kystfiskere, der er her. Samtidig skal vi hjælpe de relativt få berørte trawlfiskere i Bælthavet, så de kan omlægge til skånsomme fiskeredskaber og fortsætte med at fiske her, siger Maria Reumert Gjerding og fortsætter:
- Beregninger fra Fødevareministeriet viser, at omkostningerne ved at udfase bundslæbende redskaber i Bælthavet i worst case er små 5,5 mio. kr. om året, altså mindre end prisen for en villa i Valby. Samtidig gør bundtrawl stor skade på vores alle sammens havnatur. Det er derfor skuffende, at Fiskerikommissionen ikke anbefaler at gøre Bælthavet helt trawlfrit, siger hun.
Læs også: Beskyttelse af torsken virker: Rekordmange torskeunger i trawlfrit havområde
Det skal være nemmere at vælge skånsomt fanget fisk
Maria Reumert Gjerding fremhæver et par af de positive anbefalinger i Fiskerikommissionens omfattende rapport. Bl.a. at det skal gøres nemmere som forbruger at vælge skånsomt fanget fisk ved, at det der svarer til havets økologi-mærke, NaturSkånsom mærket for skånsomt fanget fisk, bliver styrket:
- Det er rigtig godt, hvis NaturSkånsom mærket bliver styrket, og danskerne får en reel mulighed for at vælge fisk, der er fanget med skånsomme fiskeredskaber - og ikke med bundtrawl. For det er overraskende svært som almindelig forbruger at finde skånsomt fanget fisk, sådan som markedet ser ud lige nu. Der er brug for, at flere forbrugere kommer til at kende Naturskånsom mærket og at flere fiskere tilmelder sig ordningen, siger Maria Reumert Gjerding.
Samtidig er det yderst positivt, at Fiskerikommissionen anbefaler, at de danske politikere arbejder for en reform af EU’s fiskeripolitik mod at blive såkaldt økosystembaseret:
- Vi støtter fuldt op om, at vi får en økosystembaseret forvaltning af fiskeriet og vores fiskebestande. Vi skal se på de samlede effekter af fiskeriet på havnaturen og ikke bare den enkelte fiskeart. Det kræver dog en stor vilje fra politikerne at gå den vej, og spørgsmålet er om den vilje er til stede. Det håber jeg, lyder et fra DN’s præsident.
Det er også positivt, at Fiskerikommissionen anbefaler, at den såkaldte Kystfiskerordning igen primært skal forbeholdes de skånsomme fiskere ved vores kyster:
- Vores kystnære havområder har det rigtig skidt, og der er brug for, at vi understøtter et skånsomt kystnære fiskeri med f.eks. garn, bundgarn og tejner, der ikke som bundtrawl forværrer tilstanden på havbunden. Derfor er vi rigtig glade for, at Fiskerikommissionen er kommet med anbefalinger som skal indskrænke ordningen, så den i højere grad hjælper de skånsomme fiskere, siger Maria Reumert Gjerding.
