Èn grønkålssalat gav Sofie 4 stykker engangsplast til skraldespanden
Som almindelig forbruger er det meget svært selv at begrænse mængden af affald – især når det kommer til emballage. Det måtte en børnefamilie sande i et forsøg på at leve så affaldsfrit som muligt.Rigtig meget plast, pap og mange kaffekapsler. Sådan lød resultatet af den første uge ud af to, hvor Sofie Naylor og hendes familie med mand og to børn som eksperiment skulle registrere, hvor meget affald de normalt smider ud på en uge.
De store mængder overraskede parret.
-Det er jo helt vildt. Jeg ved jo godt, hvor meget vi køber ind, men tænker aldrig over, hvor meget vi smider ud, siger Sofie Naylor.
Svært at undgå affald
Sofie Naylor, hendes mand og deres to børn har i to uger været med i et eksperiment. Den første uge gik ud på at registrere, hvor meget affald de egentlig skaber, og den anden uge handlede om at forsøge at mindske mængden af affald.
En opgave, der var overraskende svær, og som parret dokumenterede løbende. Eksempelvis da de skal købe ind til og lave en simpel grønkålssalat. Salaten genererede fire forskellige stykker affald, der kun blev brugt én gang.
Generelt blev Sofie Naylor hurtigt klar over, at der er mange ting, man ikke kan ændre på blot en uge. Hendes konklusion er, at man skal indarbejde en længere rutine, hvis man på nogle områder skal lykkes med at begrænse sit affald.
-Jeg var dog overrasket over, hvor lidt handlerum jeg egentlig havde til at ændre noget i den anden uge. Det var ikke nok at gå ned at handle og tage aktivt stilling til det, jeg købte, siger hun.
Affald er et klimaproblem
Sofie Nayor og hendes familie er ikke de eneste, der kæmper med affaldsmængderne. Faktisk er vi danskere det folkefærd i EU, der skaber mest affald per indbygger, ifølge Eurostat. Hele 845 kilo affald om året bliver det til, langt mere end EU-gennemsnittet.
Derfor har Danmark allerede den 28. marts opbrugt sin andel af jordens ressourcer for et helt år. Det sker tidligere på året for Danmark end for langt de fleste andre lande, netop fordi vores affaldsmængder er så store.
Affaldet er ikke kun et problem, når det ender i naturen. for cirka 45 procent af verdens CO2-udledning er et resultat af produktion og forbrug. De store affaldsmængder er altså et udtryk for en klimaskadelig brug og smid væk-kultur. En kultur, som kun kan ændres, hvis politikerne skaber nye strukturer og handlemuligheder, siger Mette Ranfelt, miljøpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
-Vi skal fokusere langt mere på at forebygge affaldet i stedet for at være så optagede af, hvad vi gør med affaldet, når det allerede er skabt.
"Overrasket over hvor lidt handlerum jeg havde"
I anden uge skulle Sofie Naylor og familien nu forsøge at nedbringe affaldsmængderne. Og det var sværere end ventet. Sofie Naylor valgte at droppe at købe ind over nettet som sædvanligt og i stedet gå i det lokale supermarked, så hun dels kunne undgå transportemballage, og dels selv kunne vælge de varer, der havde mindst mulig eller ingen emballage.
Men hun blev noget skuffet, da hun i det lokale supermarked forsøgte at købe ind til en uge. Hun prøvede blandt andet at købe større mængder af basisvarer som ris og mel, så hun kunne få én stor pakke frem for en masse små. Men udvalget var til at overse.
- Omvendt var der faktisk lidt at komme efter i forhold til snacks, hvor man f.eks. kunne købe en stor pose mandler eller figenpålæg på rulle frem for små pakker, siger hun.
Overordnet set måtte Sofie Naylor dog sande, at hun ikke kom ret meget længere med at reducere mængden af affald ved at købe ind i en fysisk butik frem for online, udover at spare transportemballagen.
Mette Hoffgaard Ranfelt medgiver, at medmindre man er meget dedikeret og handler i lokale gårdbutikker eller løsmarkeder, så er det vanskeligt at undgå emballagen. Hun fremhæver dog Frankrig som eksempel.
Læs også: 20 bæredygtige produkter der gør din hverdag mere klimavenlig
Derfor løser affaldssortering ikke problemet
Når vi sorterer vores affald i flere og flere forskellige skraldespande, så er det for, at vi kan genanvende ressourcerne. Men det er i sig selv en energikrævende proces, og resultatet bliver oftest et ringere produkt. Så fx plastbøtten bliver til en plastikpose med begrænset levetid.
Der er alt for meget fokus på, hvad vi skal stille op med affaldet, når det ér for sent. Der skal meget mere fokus på, hvordan vi undgår at skabe affald i første omgang. Blandt andet skal produkter og emballager laves i en kvalitet, så de holder og kan bruges igen og igen. Altså genbrug.
For at gøre det nemmere for borgerne at handle ind uden store emballagemængder, har man vedtaget, at alle større supermarkeder skal sætte 20 pct. af deres areal af til påfyldningsstationer.
- Det kan eksempelvis være tørvarer som pasta eller rengøringsmidler, som sælges fra påfyldningsstationer frem for i engangsemballager, fortæller Mette Hoffgaard Ranfelt
Løsningen er genbrug
Danmarks Naturfredningsforening arbejder for et affaldsfrit samfund i 2050. Det lyder vildt, men hvis vi gør op med brug og smid væk-kulturen og de unødvendige engangsprodukter, kan vi gøre en kæmpe forskel for klimaet.
Løsningen er i høj grad genbrug, og engangsemballage er et godt sted at starte. Hvis vi skal hjælpe klimaet, skal produkterne tænkes ind i et cirkulært system, hvor alt bliver brugt igen og igen i stedet for at følge en lige linje fra produktion til udsmidning.
Det er ligesom pantprincippet for dåser og flasker, men hvor alle mulige andre engangsprodukter også er omfattet. Det betyder løsninger, hvor take away-emballage kan returneres, vaskes og bruges igen. Hvor supermarkeder giver langt højere mulighed for at køb varer i løsvægt. Eller hvor de produkter, vi køber online, bliver leveret i genbrugelige bokse, som sendes tilbage og genbruges.
Af Julie Søgaard
Object reference not set to an instance of an object.
