Første slag om Amager Fælled er tabt: Politikerne vil bygge på københavnernes helle
Københavns borgerrepræsentation har vedtaget byggeriet af Vejlands Kvarter på Lærkesletten på Amager Fælled. Skuffende, mener DN, men kampen for naturen fortsætter.38 for. 17 imod.
Sådan endte afstemningen i Københavns Borgerrepræsentation, da politikerne skulle tage stilling til byggeriet på Amager Fælled torsdag den 4. februar. Et overvældende flertal stemte således for at bygge et nyt boligkvarter på Lærkesletten med plejehjem, skole, daginstitution og butikker.
Byggeriet vil fylde et areal på størrelse med 17 fodboldbaner på Københavns unikke vilde natur, og det kan få konsekvenser for flere dyrearter, bl.a. den stærkt beskyttede art stor vandsalamander.
Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, kalder beslutningen uansvarlig:
- I går var en trist dag for naturen og for københavnerne. Adgang til grønne områder er så vigtig for vores velvære, sundhed og overskud i hverdagen, og nu har politikerne valgt at tage en bid mere af københavnernes sparsomme natur. Det er ikke kun uansvarligt over for indbyggerne i byen, men også for de arter på Lærkesletten, der nu skal finde et nyt sted at bo, siger Maria Reumert Gjerding og tilføjer:
- At beslutningen er taget ud fra noget så kortsigtet som at skulle betale en gæld af, gør det hele endnu værre. For når først vi har mistet værdifuld natur, så får vi den ikke igen.
Læs mere: Byggeri eller biodiversitet: Københavnerne vil beskytte naturen på Amager Fælled
Københavnerne ville bevare Lærkesletten
I en meningsmåling foretaget af Epinion for Danmarks Naturfredningsforening svarer 76 procent af københavnerne, at de er uenige i politikernes planer om at bygge på Lærkesletten.
Læs mere: Tre ud af fire københavnere vil stoppe byggeriet på Amager Fælled
Et faktum, der også blev nævnt på torsdagens afstemning på rådhuset.
Også det faktum, at den stærkt beskyttede art stor vandsalamander kan blive negativt påvirket af byggeriet, blev nævnt. Men hverken hensynet til københavnerne eller naturen var nok til at få et flertal af politikerne til at ændre holdning.
Læs mere: Stor vandsalamander kan udskyde byggeplaner på Amager Fælled
- Selvom det er skuffende, har vi fået endnu mere gåpåmod til at kæmpe for naturen i København. Snart kommer der et kommunalvalg, og her har københavnerne mulighed for at give deres mening til kende via stemmesedlen. Vi kigger fremad og vil kæmpe videre for mere og bedre bynatur til københavnerne, siger Maria Reumert Gjerding.
- Corona har virkelig vist, at de grønne åndehuller er populære som aldrig før. Mens Strøget og Rådhuspladsen ligger stille hen, ligner Søerne, Fælledparken og Amager Fælled nærmest kampzoner. Der kan blive et rigtig stort pladsproblem i takt med, at der bliver flere og flere københavnere. Det vil vi sætte langt mere fokus på fremover, siger Maria Reumert Gjerding.
Bliv medlem og kæmp for mere natur
Danmarks Naturfredningsforening arbejder for:
- 20 procent af Danmarks areal skal være vild natur.
- Alle skal have fri adgang til at opleve og nyde en rig og mangfoldig natur, hvor de bor.
- Unikke og uerstattelige naturperler i Danmark skal fredes og beskyttes mod aktiviteter, der ødelægger naturen.
Åbenlyst i strid med hensigterne i naturbeskyttelsesloven
Sagen om Amager Fælled er uden fortilfælde, når det gælder naturfredning. Folketinget valgte nemlig på opfordring af Københavns Kommune at ophæve af fredningerne på Lærkesletten på Amagerfælled, Selinevej ud til Kalveboderne og Stejlepladsen ved Sydhavnstippen.
Læs: Folketinget har tvangsophævet fredningen af tre naturgrunde
Formålet med at ophæve fredningerne var, at Københavns Kommune fik mulighed for at sælge arealerne for at tjene penge til kommunekassen. Det er netop sådanne kortsigtede økonomiske interesser, som fredninger skal beskytte naturen imod.
Normalt er en fredning varig og kan kun ophæves, når tungtvejende samfundsmæssige hensyn gør det påkrævet. Det har været den politiske linje i Folketinget siden den første naturfredningslov blev skrevet i 1917.
Folketinget kan ophæve fredninger med anlægslov, men det er kun sket få gange i fredningernes over hundrede års lange historie.
Men i alle tidligere tilfælde, hvor en fredning er blevet ophævet, har der ligget tunge samfundsmæssige interesser til grund. Og ikke som her, hvor affredningen udelukkende handler om at give kommunen mulighed for at sælge de fredede områder til byggegrunde. Dermed er sagen altså uden fortilfælde og åbenlyst i strid med hensigterne i naturbeskyttelsesloven.
Læs mere om hele Amager Fælled-sagen og affredningen af Lærkesletten her
