Fra kornmark til blomsterparadis: Sådan forvandlede Erik og Inge deres grund til vildeng
Tidligere lå der en kornmark fuld af kvikgræs. I dag står en 700 kvadratmeter stor vildeng i fuldt flor, hvor bier, sommerfugle og andre insekter boltrer sig.Af Eva Frydensberg Holm
Redigeret af Tim Ammitzbøll Gudkov
Lidt uden for Lejre ved Roskilde bor Erik Olsen og hans kone Inge i et stråtækt hus. På deres grund vokser planterne vildt, bierne summer, og øjet mødes af et tæppe af blomster i alverdens farver. Men sådan har der ikke altid set ud, fortæller Erik Olsen, der er formand for DNs lokalafdeling i Lejre.
-Da vi købte jorden for 20 år siden, var det en kornmark fuld af kvikgræs. Landmanden, der havde ejet marken, havde bare brugt Roundup, men græssets rødderne var stadig intakte nede i jorden, fortæller han.
At grunden i dag har gennemgået en forvandling fra græsmark til blomstrende vildeng, er først og fremmest resultatet af et grundigt ’rengøringsarbejde’, der har krævet tålmodighed og en god portion knofedt.
-Vi startede med at fræse det hele op. Vi rev og fræsede rigtig mange gange det efterår for 20 år siden, indtil vi havde fået fjernet al græsset. Til sidst hældte vi flere ton grus ud over marken, før vi såede honningurt på hele stykket.
Læs også: Sådan laver du græsplænen til vildeng
Forvandlingen tager fart
Det store arbejde betalte sig i sidste ende og honningurten stod i fuldt flor, indtil den blev slået det følgende efterår. Da honningurten var væk såede Erik og Inge masser af blomster- og græsfrø, som de selv havde samlet i grøftekanter, på overdrev og andre steder i den lokale natur. Herefter begyndte vildengens forvandling at tage fart.
-Nogle af planterne kom med det samme, for andre gik der flere år. Men det er jo det, der også er sjovt – at kunne følge med i, hvad der sker. Nogle af planterne har vi nærmest glemt, når de endelig dukker op af jorden, forklarer Erik Olsen.
Læs også: Sensommer og efterår er det bedste tidspunkt at så blomsterfrø
Det første år var engen rød af valmuer. Året efter kom nikkende limurt til. Derefter hvid okseøje, tjærenellike, dagpragtstjerne og en masse andet. I dag består engen af en god blanding af forskellige planter, hvoraf de fleste kommer af sig selv. En af de planter, der er vokset frem, er blåtoppet kohvede, fortæller Erik Olsen
-Det var nogle frø, vi fik af en bekendt. Blåtoppet kohvede findes ikke mange steder, men hos os har de selv formeret sig og spredt sig til andre steder i engen, fordi de åbenbart godt kan lide den sammensætning og jordbund, vi har fået, fortæller han.
Slip haven fri
og vind haverådgivning
- 'Slip haven fri' er et samarbejde mellem REMA 1000 og Danmarks Naturfredningsforening, som løber fra 2021 til slut 2023. Målet er at hjælpe 50.000 haveejere med at slippe deres haver fri.
- Kravet for deltagelse er, at man ikke sprøjter i sin have og vil gøre mindst 20 procent af havens areal naturvenligt. Til dato er mere end 1300 haver tilmeldt projektet.
- Når du tilmelder dig 'Slip haven fri' inden 1. oktober 2021, deltager du i lodtrækningen om et besøg af en havekonsulent, der kan hjælpe med at gøre din have mere vild. Vinderen får direkte besked.
Rødlistet sommerfugl i haven
Gennem det lange græs ved Erik og Inges hus løber nogle gange, hvor græsset er slået kort. Det gør det muligt at bevæge sig omkring og at høste fra og beskære engens frugttræer. Men græsset på den store eng får kun en tur med leen én gang om året i september. Det afslåede græs kommer ud på den anden side af hækken, hvor der er hestefold, fortæller Erik Olsen:
-Ved at slå græsset med leen hvert år får vi udpint jorden. Jo mere nærringsfattig den er, jo flere af de fine små planter kommer der. Fx due-skabiose, brunelle og maj-gøgeurt.
Den store variation i de blomstrende planter udgør et festmåltid for havens insekter, og har endda været med til at tiltrække en helt særlig gæst, nemlig engperlemorsommerfugl, der er rødlistet i Danmark.
For insekternes skyld
At Erik og Inge i sin tid kastede sig ud i at skabe en blomstrende vildeng, skyldes primært, at de gerne ville gøre noget for bierne, sommerfuglene og de andre insekter. Gennem årene har de observeret ikke mindre end otte forskellige slags humlebier, et utal af svirrefluer og over 20 forskellige sommerfugle.
Læs også: 20 mest almindelige sommerfugle du kan se i din have
-Det skønt at se på de vilde blomster, men vi gør det først og fremmest, fordi det er helt nødvendigt at gøre noget for naturen og vores biodiversitet, der er i tilbagegang, siger Erik Olsen.
De sidste otte år har Erik og Inge jævnligt inviteret til åben-have-arrangementer for at inspirere andre. Interessen for at skabe vilde haver er stor, og det er ikke usædvanligt, at der dukker over 25 personer op.
-Nogle af dem bliver lidt overvældede, når de ser engen her. Men man behøver jo ikke at slå det så stort op, som vi har gjort. Mindre kan også gavne og glæde. Bare det at fjerne noget græs, blande jorden med lidt grus og så nogle frø kan gøre en stor forskel, fortæller Erik Olsen.
Selvom Erik Olsen for 20 år siden valgte at bruge grus i haven, frarådes det i dag. Det grus, man som haveejer kan købe, stammer nemlig fra grusgrave, som i Danmark er sjælden og bevaringsværdig natur. Danmarks Naturfredningsforening anbefaler ikke at medvirke til grus-udvinding.
Læs mere og få din egen guide til at skabe vildeng i din egen have i det nyeste nummer af medlemsbladet Natur & Miljø
