Gift i drikkevandet: Vi gentager fortidens synder
To vandværker er lukket, men situationens alvor affejes som et resultat af fortidens lemfældige brug af sprøjtegifte. Alligevel er flere end 170 sprøjtegifte fortsat godkendte til brug i Danmark.To vandværker har måtte lukke, efter at rester af sprøjtegiften Dimethylsulfamid er fundet i otte ud af 14 vandværker hos Hovedstadens Vandforsyning.
Hos Miljøstyrelsen giver det ikke anledning til bekymring. Her forklarer man de forhøjede mængder af giftstoffer i grundvandet, som et resultat af fortidens synder. Dimethylsulfamid er nemlig blandt de stoffer, der siden 2007 har været forbudt til brug i Danmark.
Flere end 170 sprøjtegifte bruges stadig i Danmark
Men selvom problemet beskrives, som et levn fra fortidens synder, har Miljøstyrelsen godkendt flere end 170 andre giftstoffer til brug i Danmark. Mange af disse er ikke testet i Danmark, og flere af de godkendte giftstofrester er fundet i grundvandet. Det gælder f.eks. det potentielt hormonforstyrrende stof 1,2,4 Triazol.
Maria Reumert Gjerding, Præsident i Danmarks Naturfredningsforening mener, at situationen bør tages mere alvorligt.
- Det undrer os, at Miljøstyrelsen ikke tager situationen alvorligt. Det er meget muligt, at mange af de giftstoffer, der findes i drikkevandet i dag, kan bortforklares som et resultat af fortidens synder. Men når nogle af de over 170 godkendte giftstoffer kan findes i grundvandet, så er vi i gang med at gentage fortidens synder. Det er vores børn og børnebørns drikkevand, vi spiller hasard med.
Sprøjtegifte siver langsomt ned i grundvandet
Det drikkevand, der i dag løber ud af danskernes vandhaner, kan være ældre end 50 år. På grund af de dybe boringer er mange af fortidens giftstoffer endnu ikke nået ned til grundvandet.
Det betyder, at vi formentlig kun har set toppen af isbjerget, når det kommer til giftstoffer i grundvandet. De første sprøjtegifte blev anvendt i Danmark omkring 1956, og dengang kendte man ikke til konsekvensen ved brug af sprøjtegifte.
Men de seneste 50 års forskning har gjort os klogere. Blandt andet ved vi, at giftstoffer kan have alvorlige konsekvenser for naturen, miljøet og vores sundhed. Og med den viden bør vi, ifølge Danmarks Naturfredningsforening, straks sadle om:
- Vi bør lære af fortidens fejl. Vi er et af de få lande i verden, hvor drikkevandet kan drikkes ufiltreret. Det skal vi værne om. Det kan tage op til 50 år, før vi kan måle konsekvenserne ved brug af sprøjtegifte. Vi begynder nu at kunne se og måle de fatale konsekvenser, som fortidens brug af sprøjtegifte har for nutidens drikkevand. Den viden skal vi bruge til at træffe bedre beslutninger. Vi skylder kommende generationer, at sikre fremtidens drikkevand, siger Maria Reumert Gjerding.
Sådan beskytter vi fremtidens drikkevand
Danmarks Naturfredningsforening peger på fem politiske tiltag, der skal til for at sikre fremtidens drikkevand.
Stop brugen af sprøjtegifte, hvor drikkevandet dannes
Vi ved, hvor grundvandet dannes, og hvor vi henter vores drikkevand. Derfor er løsningen enkel: Indfør sprøjtefri zoner i de områder, hvor det danske drikkevand dannes.
Anvend forsigtighedsprincippet
Tvivlen skal komme fremtidens drikkevand til gode. Derfor skal vi til enhver tid anvende forsigtighedsprincippet, som betyder, at der træffes de nødvendige politiske beslutninger, så snart der er tvivl om, hvorvidt giftstoffer kan true mennesker, grundvand, eller miljø. Forsigtighedsprincippet har rod i EU’s miljølovgivning, som foreskriver, at det skal være muligt at træffe politiske beslutninger til fordel for mennesker og miljø, selvom der endnu ikke foreligger de nødvendige videnskabelige data.
Revurdér Miljøstyrelsens godkendelsesordning
Der er flere gange fundet forhøjede mængder af godkendte giftstoffer i grundvandet, og det viser med al tydelighed, at Miljøstyrelsen godkendelsesordning ikke sikrer optimal beskyttelse af drikkevandet. Vi har tidligere påpeget problematikken ved Miljøstyrelsens godkendelsespraksis. Den anvendte godkendelsesordning betyder nemlig, at alle giftstoffer godkendes, så længe udledningen holder sig inden for EU’s grænseværdi på 0,1 mikrogram giftrest per liter grundvand. Men det betyder samtidigt, at Miljøstyrelsen reelt ikke kan redegøre for den samlede mængde af giftstoffer i grundvandet. Således kan Danmark i fremtiden komme til at overskride EU’s samlede grænseværdi på 0,5 mikrogram per liter grundvand. Godkendelsesordningen bør derfor straks ændres ud fra forsigtighedsprincippet.
Test sprøjtegifte på dansk jord
Ud af de flere end 590 sprøjtegifte, der gennem tiden har været godkendt af Miljøstyrelsen til brug i Danmark, er kun ca. 55 testet i Varslingssystemet på dansk jord. Et giftstof der er godkendt til anvendelse på dansk jord, skal selvfølgelig testes på dansk jord, så vi kender konsekvensen ved brugen af dem.
Giv kommuner strakshjælp
Rent drikkevand er et alment gode, og det er kommunens opgave, at sikre borgerne adgang til rent drikkevand. Derfor skal kommunerne have politisk opbakning til målrettet pesticidregulering. En kommune har ret til at udstede forbud mod brug af sprøjtegifte inden for kommunegrænsen. Det er en ret, der ikke skal stilles spørgsmålstegn ved, men i stedet ydes hjælp og opbakning til.
