Heidi passer på hasselmusen i Sorøs skove
I de kolde måneder hjælper Heidi Slesvig et helt særligt lille dyr med at sove trygt. Hasselmusen er ikke bare sjælden og truet, den er også Danmarks eneste syvsover.Det er en mild og klar vinterdag i Sorø. Grene og brombærkrat hægter sig fast i buksebenene, mens Heidi Slesvig baner sig vej gennem den tætte underskov. Vi er i hasselmusland: Skov, hvor der er så meget krat, at det føles som om, naturen forsøger at holde os på afstand.
Heidi Slesvig er aktiv i Danmarks Naturfredningsforening i Sorø på Vestsjælland. I de lokale skove står hun og andre frivillige for at passe de i alt 138 redekasser, som der er opsat til de små syvsovere.
Hasselmusen er nemlig ikke en mus. Hasselmusen er derimod en syvsover, der går i hi op til syv måneder om året.
- I de kolde måneder, når hasselmusene ikke bruger kasserne, renser vi dem for redemateriale. Hasselmus foretrækker nemlig at genindflytte i rene kasser, siger Heidi Slesvig, mens hun skubber nogle tørre grene til side, der leger kluddermor hen over skovbunden og op ad birketræerne.
Hvert år registrerer de samtidig, hvor mange hasselmus, der har bygget reder i kasserne i Sorø. Og de seneste år er der heldigvis kommet flere af de truede hasselmus, der kun lever nogle ganske få steder i Danmark.
Antallet af hasselmusreder i Sorø fra 2016 til 2022:
En renlig perfektionist
Inde bag de mange grene hænger en lille kasse på en stamme. Kassen er placeret i hasselmushøjde, ca. en meter over jorden, hvor den foretrækker at færdes. Kassens åbning er vendt ind mod stammen, så der kun er en lille sprække at krybe ind af. Det afskrækker andre dyr som bl.a. fugle fra at flytte ind, om end der fra tid til anden havner flagermus eller almindelige mus i kassen.
- Mus opfører sig fundamentalt anderledes end hasselmus. Har vi at gøre med en mus, så lugter kassen af urin, og der er også ofte forråd i kassen. Men hasselmusen tisser ikke der, hvor den sover. Og den er meget følsom over for skarpe dufte generelt, forklarer Heidi Slesvig, der også hæfter sig ved hasselmusens eminente evner som redebygger:
- En hasselmusrede er en helt særlig og sirlig konstruktion. De lægger mos i bunden af kassen og oven på mossen bygger de selve reden, der er en helt perfekt rund konstruktion af siv, græsser og nogle gange hår fra andre dyr i skoven. Oven på reden lægger de et lag af blade. Derfor er vi ikke i tvivl, når der er en hasselmus rede i kassen.
Heidi Slesvig er udstyret med papir og koordinater for at finde vej gennem den soranske jungle. De små redekasser er godt gemt på stammerne i vildnisset.
Er der nogen hjemme?
Heidi Slesvig åbner forsigtigt kasse nummer 13a, og vi kigger ned på det lille mesterværk af en rede i bunden. Her har der i sommermånederne boet hasselmus, der forhåbentlig har ynglet flere nye små syvsovere. Om vinteren har hasselmusene forladt redekassen for at gå i vinterhi i hulheder i jorden. Men deres små reder ligger altså stadig tilbage i kasserne, så Heidi og de andre frivillige kan registrere, at der har været hasselmus.
Skovbunden bliver tiltagende fugtig, mens vi bevæger os langs et lille vandløb i vores søgen efter et sted at springe over. Vi er på vej tilbage efter at have besigtiget syv kasser. Nogle tomme, andre med en lille hasselmusrede.
Men hvorfor gøre sig den ulejlighed at kæmpe sig vej gennem rivende krat? Heidi Slesvig gør det gerne for et dyr som hasselmusen:
- Første gang jeg så en hasselmus var jeg solgt. Den lå krøllet sammen som en lille bordtennisbold med fødder og hale helt oppe omkring hovedet. Jeg kunne læne mig ned til den i kasse og høre den snorke, fortæller Heidi Slesvig og forsætter:
- Det giver mig en glæde og en følelse af tilfredshed, at jeg er med til at hjælpe den lille syvsover med at bygge reder i kasserne. På den måde kan hasselmusens unger også være trygge og skærmet af for rovdyr.
Sådan hjælper vi hasselmusen i Sorøs skove
- Danmarks Naturfredningsforening i Sorø har opsat og passer ca. 138 hasselmuskasser. Hvert år tæller vi hasselmusene op og overvåger på den måde, hvordan bestanden udvikler sig.
- Området er primært ejet af Stiftelsen Sorø Akademi samt enkelte private skovejere.
- Stiftelsen Sorø Akademi har i mere end et årti taget hensyn til hasselmus på deres arealer.
- Når hasselmusene er talt op af Danmarks Naturfredningsforening rapporteres tilbage til Stiftelsen samt de private skovejere. På den måde ved de, at de er med til at gøre en forskel for hasselmusene.
