-Før projektet så Omme Å rent ud sagt ynkelig ud, fortæller Bo Levesen.

Bo Levesen er projektleder og biolog i Vejle kommune. Her har han i årtier arbejdet med naturgenopretningen af kommunens åer og ådale.

Blandt andet ved Omme Å, der før projektet fik dumpekarakterer, når miljøtilstanden skulle måles. Nogle sagde, at fiskene ville forsvinde for evigt.

Men åen fik en chance. Takket være et godt samarbejde med de lokale lodsejere blev den 25 kilometer lange å genslynget og løftet. 350 hektar ådal blev genetableret, og det har gjort underværker for livet i åen.

Ørrederne og laksene svømmer i åen som aldrig før.

Arbejdet betalte sig

Der blev fjernet syv spærringer i åen, som har været brugt til at danne ramme om gamle dambrug. Samtidig blev der opstillet hegn til naturpleje, hvor geder, heste og køer nu sørger for, at engene ikke vokser til.

-Åen er sat fri, og fiskene er vendt tilbage. Vi finder ni ørreder per meter, og vi har en mindre bestand af stalling. Vi ser også laks. Og fiskene er kommet af sig selv, vi har ikke sat nogen ud, siger Bo Levesen.

De nye vådområder ved Omme Å er med til at fjerne kvælstof fra vandet. Målinger viser, at der bliver renset 150 kilo kvælstof per hektar per år. På de våde arealer bliver kvælstoffet omsat til gas, og kan derved forsvinde op i atmosfæren fremfor ud i fjord og hav.

Der findes omkring 69.000 kilometer små og store vandløb i Danmark. Det er dog kun en lille procentdel af dem, der ligesom Omme Å nu bugter sig, som de gjorde engang.

Men de har næsten alle sammen potentiale til at gennemgå samme forvandling som Omme Å. For eksempel i Hjørring Kommune, hvor Varbro Å kunne blive en fantastisk å med tilhørende ådal - hvis åen altså blev genslynget.

Læs mere om Varbro Ådal og skriv under for at genoprette den!

Åen er vigtig for arterne på engen

For at give plads til landbrug og dambrug er langt de fleste åer blevet rettet ud, gravet ned og lagt i rør i løbet af de seneste 200 år.

Og det har haft store negative konsekvenser for åernes og de omkringliggende vådområders oprindelige dyre- og planteliv.

Næsten en fjerdedel af alle rødlistede planter vokser på enge eller i moser. For eksempel engblommen og maj-gøgeurten.

Bo Levesen med den første laks fanget i Vejles del af Omme Å i 2011.

Quiz: Sådan hjælper kommunerne dyrene i Danmark

  • Natur, miljø, klima ser ud til at blive et af de vigtigste emner til kommunalvalget d. 16. december.
  • Rigtig mange kommuner gør allerede en masse for at gøre forholdene bedre for de pressede arter både til lands og til vands.
  • Vil du blive klogere på kommunernes indsats for dyr, så prøv vores quiz. Måske er du heldig at vinde en grøn præmie.

-Det er vores vandløb, der danner vores ådale og enge. Hvis åerne ikke bliver løftet op, så de kan svømme over og afgive energi og kvælstof, så bliver naturen forarmet, både i åen og på engene. Åen er forudsætningen for det hele, forklarer Bo Levesen.

Derfor er det enormt vigtigt, at flere kommuner kommer ind i kampen for genopretningen af disse naturområder.

Og hvad er så opskriften, hvis man som Vejle kommune ønsker at løfte sine vandløb fra dumpe- til topkarakter? Bo Levesen peger på en række vigtige ingredienser.

Læs også: Sådan kan du vær med til at gøre din kommune grønnere

Lokal know-how og god dialog

Ifølge Bo Levesen skal en af grundene til Vejles succes findes i noget så simpelt som den interne organisering i kommunen.

For nogle år siden oprettede kommunen en projektgruppe, der udelukkende skulle fokusere på at udføre natur- miljø- og klimaprojekter. Det er den gruppe, Bo er en del af.

-Vi står selv for projekterne, ansøger om midler fra puljer og fonde, og får på den måde opbygget en masse erfaring og viden, der efterfølgende bliver i kommunen, frem for at ligge hos eksterne konsulenter, som det ellers tit kan ende med, fortæller Bo Levesen.

Samme organisering har i Vejle betydet, at der har været god og kontinuerlig dialog med kommunens landmænd og andre lodsejere.

Og den gode dialog er helt afgørende for projekternes succes.

Ud af de 100.000 hektar Vejle kommune består af, er det kun omkring 1000, der er ejet af kommunen. Resten er ejet af tredjemand.

-Og netop derfor er dialogen så vigtig. Vi har et godt samarbejde med både landbrug og grønne organisationer, og vi bruger meget tid på at opbygge og vedligeholde tilliden. Vi involverer landbrugskonsulenter i vores projekter, har dialogmøder, og jeg er også selv ude og tale meget med landmændene. Jeg plejer at sige, at jeg har 16 kolleger på kommunen og 40 kolleger uden for, siger Bo Levesen.

Politisk vilje

En anden god erfaring Vejle har gjort sig, er at involvere politikerne i de lokale råd.

-Vi har for eksempel politikere med i bestyrelsen for rådet for Vejle Ådal og Fjord og i vores grønne råd Miljøforum. På den måde sikrer vi løbende dialog på tværs af politikere, landmænd, grønne foreninger, turismeerhverv og meget mere, siger Bo Levesen.

Og de mange naturgenopretningsprojekter er ikke kun til gavn for den lokale bestand af dyr og planter.

-Vejle vil gerne være et godt sted at bo og arbejde, så vi vil skabe gode naturområder, man kan udfolde sig på, og samtidigt sikre os, at vores naturprojekter ikke er erhvervshæmmende. Vi arbejder altid hårdt på at finde de bedste løsninger, siger Bo Levesen.

Det lader til at virke. Sidste år så Vejle en befolkningsvækst på 1571 borgere, hvoraf tilflyttere udgjorde langt den største del. Og rigtig mange af borgerne peger på, at naturen er en af de vigtigste grunde til, at de bor i Vejle kommune.

Omme Å før genslyngningen.

Flere gode eksempler

  • Ved Vejle Å har kommunen genslynget 3 kilometer vandløb, og sørget for fri passage på stort set hele strækningen. Her finder man nu op til 25 ørreder per meter, og åen får topkarakter på hele strækningen, hvor den før dumpede flere steder.
  • Ved Odderbæk-projektet kom de lokale landmænd til kommunen med ønsket om at gøre noget godt for deres vandløb. De har nu restaureret bækken, genslynget, og lavet 40 km vandrestier i området. Kommunen er i gang med at opskalere projektet til hele Vejle Ådal.
  • Vejle har i forbindelse med genopretningen af vådområderne i kommunen opsat 1900 hektar indhegning og oprettet lokale dyreholdsnetværk, der sørger for naturpleje (afgræsning) med geder, køer og heste i områderne.
alt
Signe Skovmand
Kampagneansvarlig