Inspireret af farmor: Søstre vil genintroducere gammel spise
Danskere er blandt de dårligste i Europa til at spise bælgfrugter – det vil to søstre lave om på.Hestebønner, gråtærter og Ingrid-ærter. Det er navnene på nogle af de bælgfrugter, der bliver dyrket på danske marker.
Men kigger du på hylderne i et dansk supermarked, er det sandsynligvis småt med de danske bælgfrugter ud over friske eller frosne grønne ærter.
Og det undrede søstrene Malene og Astrid Søgaard, som kommer fra en gård uden for Ebeltoft.
- Vi er vokset op ved marker fyldt med ærter og hestebønner, men de er kun blevet brugt til dyrefoder. Samtidig var alle bælgfrugter i supermarkeder, måltidskasser og i restauranter importeret. Men vores farmor, som lige er fyldt 95, kunne jo fortælle levende om, hvordan de danske bælgfrugter engang var helt almindelig husmandskost, fortæller Astrid Søgaard.
Natur og Miljø
Artiklen blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.
Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?
Så meld dig ind herunder.
Det behøver dog ikke kun at høre fortiden til at spise de gamle, danske bælgfrugtsorter. De kan også være en del af løsningen på fremtidens udfordringer.
Læs også: 31-årig naturformidler: Vend grønne frustrationer til ild i øjnene
Verdensbefolkningen vokser, og hvis vi skal kunne dyrke nok fødevarer til alle uden at tage for meget plads fra naturen, skal vi udnytte vores landbrugsjord mere effektivt.
En af måderne er at spise mindre kød og finde alternative proteinkilder, fortæller professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen.
- Hvis vi skal mindske arealforbruget på marken, skal vi sørge for, at fødevarerne ikke skal igennem dyrene først, for så mister vi rigtig meget fødevareværdi. Der forsvinder en stor del af den energi, der er i foderet, og det er bare til at holde dyrene i live, siger han.
En helt almindelig dansk spise
Det var netop bælgfrugter, som ellers bliver dyrket til foder, som vækkede Astrid og Malenes nysgerrighed og blev startskuddet til deres virksomhed Pure Dansk, hvor de sælger danskproducerede bælgfrugter. Søstrene smagte sig igennem flere danske sorter for at teste smag og vurdere, om nogle af dem kunne dyrkes som fødevarer til mennesker.
- De danske sorter egner sig til at gro i det klima, vi har her. Der er flere, som forsøger sig med at dyrke kikærter i Danmark, men de oplever kæmpe udsving i høsten, hvilket er grunden til, at de typisk bliver dyrket under varmere himmelstrøg. Og så har de danske bælgfrugter en historie, som vi synes er ret fin. De gule ærter hedder f.eks. Ingrid som sortsnavn ligesom æblet, siger Malene Søgaard.
Læs også: 34-årig vil revolutionere modebranchen med helt ny måde at producere tøj på
På den måde bliver navnene på de danske sorter en påmindelse om, at bælgfrugter også har været en helt almindelig dansk spise. Netop Ingrid-ærterne er den slags gule ærter, som kan bruges til retten af samme navn.
- Vi vil gerne være med til at fortælle historien om, at vi engang spiste bælgfrugter i Danmark, men samtidig tage det med ind i en nutidig kontekst, så det ikke er så gammeldags, siger Astrid Søgaard.
Et nyt studie fra Københavns Universitet har dokumenteret, at danskerne ikke er ret gode til at spise bælgfrugter. Forskeren bag studiet, Katharina Henn, peger på manglende viden om bælgfrugternes fordele og manglende madtraditioner som hovedårsager til det lave forbrug. I undersøgelsen har Katharina Henn undersøgt forbruget i Danmark, Tyskland, Spanien, Polen og Storbritannien, og Danmark indtager en kedelig sidsteplads, når det kommer til at anvende bælgfrugterne i køkkenet
Så der er god brug for søstrene Søgaards kamp for at få åbnet danskernes øjne for de både nærende og klimavenlige bælgfrugter.
Med Pure Dansk har Astrid og Malene Søgaard en vision om at gøre bælgfrugter til en almindelig del af danskernes kost. De tilbyder derfor også gratis opskrifter, som kan inspirere til nye, moderne måder at bruge bælgfrugterne på.
Alligevel skinner mange af tidligere tiders værdier igennem i opskrifterne. F.eks. er de baseret på danske råvarer og lægger op til, at intet skal gå til spilde – ikke engang kogevandet, som kan bruges som alternativ til æg.
Læs også: Hjælp naturen: Træer og buske du skal plante i din have
- Det er nogle af de gamle dyder, som giver rigtig god mening i en fremtidig kontekst, hvis vi skal tænke på vores klima, og hvordan vi behandler jordens ressourcer, siger Astrid Søgaard og fortsætter:
- Vi spiste dem jo engang. Nu skal vi spise dem igen, fordi vi skal passe på klimaet og vores sundhed.
