Julie Dahl Møller er biolog og brænder for birkemusen, der sammen med hasselmusen er Danmarks mest truede pattedyr. Siden Julie Dahl Møller skrev sit speciale om musen i 2007, har hun arbejdet aktivt for at kortlægge og forbedre dens levevilkår i Danmark.

- Vi ved alt muligt om truede dyr rundt omkring i verden såsom løver og næsehorn, men der var ikke nogen, der vidste eller gjorde særlig meget for den truede birkemus, som piler rundt herhjemme. Det synes jeg, var underligt, fortæller Julie Dahl Møller, når hun bliver spurgt om, hvorfor hun har valgt at kaste sin tid og kærlighed over birkemusen.

For at lære den lille gnavers udfordringer at kende undersøgte Projekt Birkemus fra 2007 til 2009 musens færden. Det viste sig, at åløb og ådale er rigtig gode spredningskorridorer og levesteder for birkemusen, mens intensivt udnyttede arelaer såsom golfbaner og marker i omdrift omvendt giver birkemusen dårlige levevilkår.

- Birkemusen yngler og overvintrer i reder i jorden, så når jorden bliver forstyrret for eksempel ved pløjning eller anlægsarbejde, så bliver birkemusens reder ødelagt. Det er rigtig ærgerligt hvis eksisterende levesteder pludselig pløjes op, fordi birkemus så bliver presset til at flytte sig eller dør, siger Julie Dahl Møller.

I dag er over 2.000 arter af dyr og planter truede i Danmark. I alt 13 forskellige arter af pattedyr er truede, fordi de mangler levesteder, hvor de kan bo, yngle og finde føde.

Læs mere om truede arter her

Den helt rigtige fælde

For at få viden om birkemusen måtte Julie Dahl Møller og resten af projektgruppen i Projekt Birkemus være kreative. Før projektet havde det nærmest været umuligt at overvåge arten, fordi man ikke kendte til en måde at fange den på.

- Birkemusen er mere sky og mistænksom over for fremmede ting end eksempelvis en almindelig grå husmus eller halsbåndsmus. Derfor bliver de heller ikke tiltrukket af lokkemad på samme måde, og derfor dur almindelige musefælder ikke. Vi fandt ud af, at faldfælder virkede bedre, fortæller Julie Dahl Møller.

Faldfælderne blev sat ud 16 forskellige steder i Limfjordsområdet samt i det sydøstlige Jylland. Her var der tidligere observeret birkemus. Fælderne var udstyret med halm så dyrene faldt blødt og kunne holde varmen, og en smule mad, såsom æble, havre og melorme.

Når birkemusene først var fanget, fik de små radiosendere på.

- Radiosendere bliver sat på med sårlim, som er skånsomt for birkemusens hud. Senderne falder af helt af sig selv efter fem dages tid, fortæller Julie Dahl Møller

Sådan passer vi på birkemusens levesteder

Bestanden af birkemus er meget sårbar i Danmark, fordi de har særlige krav til levestederne, har vanskeligt ved at sprede sig og derfor lever på isolerede ”øer” i landskabet.

Forsvinder birkemusen fra en lokalitet, vil den i de fleste tilfælde ikke kunne vænne tilbage til stedet.

- Først og fremmest skal vi tage vare på dem, der hvor de er. Derudover skal vi ikke grave, bygge eller pløje steder, hvor birkemusen har reder. Det kan for eksempel være langs åer eller i åbne, ældre skove med rig vegetation, siger Julie Dahl Møller og tilføjer, at diger også er værdifulde ynglesteder for birkemusen (og andre arter), og derfor bør bevares.

Om Projekt Birkemus

  • Projektet var et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen, Naturhistorisk Museum og Zoologisk Museum.
  • Feltarbejdet forløb hen over to somre i 2007 og 2008.
  • Projekt Birkemus fik midler fra daværende Skov- og Naturstyrelse.
  • Projektet skulle undersøge birkemus på flere lokaliteter i Danmark med det formål at blive klogere på birkemusenes aktionsradius, udbredelse og levesteder.
  • Projektet viste blandt andet at åløb og ådale udgør værdifulde levesteder for birkemus.
  • Over 100 frivillige fra Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdelinger i blandt andet Kolding, Vejle, Esbjerg og Varde havde meldt sig som såkaldte fælderøgtere. De frivillige blev oplært i at håndtere mus og genkende birkemus.

Vildtkameraer skal spotte birkemus i 2019

Med Projekt Birkemus blev der fundet mange nye levesteder til birkemusen. Men viden om artens forekomst i Danmark i dag er stadig mangelfuld. I 2019 er der derfor udsigt til et nyt projekt, hvor formålet er at finde frem til birkemusens levesteder i flere og nye områder end tidligere.

Levestederne skal findes ved hjælp af vildtkameraer. De bliver bl.a. sat op i den centrale del af det sydlige Jylland, hvor der er mulighed for at birkemusen kan være, men hvor man endnu ikke har ledt.

- Birkemusen er kun fundet i Jylland, og derfor er det også primært det sted, der giver mening at lede, siger Julie Dahl Møller.

Selvom faldfælderne i Projekt Birkemus var en stor succes, har vildtkameraerne nogle flere fordele. Der skal for eksempel ikke frivillige til at kontrollere fælderne.

Halvdelen af midlerne til projektet er bevilliget af Miljøstyrelsen og kommer fra puljen Jagttegnsmidler, som blandet andet går til projekter, der har til formål at skaffe faglig viden om rødlistede pattedyr. Den anden halvdel af financieringen skal efter planen falde på plads i løbet af foråret.

Hjælp Julie Dahl Møller:

Hvis du ser en birkemus, må du meget gerne skrive til Julie Dahl Møller. Hendes mailadresse er julie@birkemusen.dk.

Fakta om birkemusen:

Dansk navn: Birkemus

Latinsk Navn: Sicista betulina, der betyder den der piber ved birken. Birkemusen blev nemlig oprindeligt fundet ved en russisk flodslette med birketræsbevoksning.

Kendetegn: Birkemusen har en gulbrun pels, lige bort set fra en markant sort rygstribe, der går fra øjnene og ned til haleroden.

Længde: 5-8 cm plus en hale på op til 11 cm

Vægt: 5-15 gram

Læs alt om birkemusen her