Læs også om hasselmusen
Danmarks eneste syvsover, hasselmusen, er truet, fordi den mangler levesteder.
Birkemus
Birkemusen er et af Danmarks mest sjældne og truede pattedyr.Birkemusen er et af Danmarks mest sjældne og truede pattedyr. Birkemusen lever kun i to områder i Danmark, nemlig i det vestlige Limfjordsområde omkring Lemvig og Struer og i den sydlige del af Jylland i et bælte fra Vejle, Kolding og Horsens til Esbjerg og Ribe.
Birkemusen hører til familien af hoppemus, og den lille mus er den eneste repræsentant for denne familie af mus i Danmark. Hoppemus i andre dele af verden kan se nærmest kænguru-agtige ud, med meget lange bagben. Heraf familienavnet.
Den lille gnaver er kategoriseret som sårbar ifølge den seneste danske rødliste fra 2019. Det betyder, at der er høj risiko for, at den vil uddø i den danske natur. Ifølge jagtloven er birkemusen fredet. Derudover overvåges birkemus via NOVANA-programmet.
Hvorfor er birkemusen truet - få svaret i videoen
Vægt: Birkemusen vejer mellem fem og 15 gram.
Længde: Birkemusen er mellem fem og otte cm lang og op til 11 cm , hvis vi tæller halen med.
Birkemusen kan kendes på den sorte stribe på ryggen
Birkemusen har en gulbrun pels, lige bort set fra en markant sort rygstribe, der går fra øjnene og ned til haleroden. Du kan kende birkemusen på, at den har en meget lang hale, der ofte er en halv gang længere end dens egen krop.
Birkemusen kan forveksles med brandmusen, som også har en karakteristisk sort stribe ned over ryggen. Brandmusens hale er dog kortere end birkemusens, og så er brandmusen mere rødlig i pelsen.
Birkemusen spiser insekter, laver, regnorme, frø og bær og edderkopper.
Birkemus bliver mellem tre og fire år gammel.
Birkemusen foretrækker ådale og fugtige enge med knæhøj vegetation
Birkemusen forekommer i mange forskellige habitatertyper af natur, f.eks. åbne, ældre skove med rig vegetation, heder, moser, ådal og engområder og sågar brakmarker.
I Danmark er der altså observeret birkemus i mange forskellige naturområder. Og selvom den hedder 'birke'mus, så er der ikke specielt mange observationer af birkemus i egentlig birkeskov. Derimod er der især observeret birkemus i kratlignede biotoper, herunder pilekrat.
De fleste observationer af arten er foretaget i forholdsvis åbent land, bl.a. i hedeområder og på høstede marker og i enge i forbindelse med høst eller høslet.
Birkemus har forskellige behov vinter og sommer
Årsagen til, at birkemus bruger forskellige naturområder handler måske om musens biologi. Birkemus er aktive fra maj til oktober og går i dvale i vinterhalvåret.
Derfor stiller den forskellige krav til, hvor den opholder sig sommer og vinter.
Om vinteren foretrækker birkemusen at opholde sig på mere tørre og beskyttede arealer, f.eks. i diger og på skrænter.
Da birkemus flere gange er observeret på gamle diger, er det sandsynligt, at diger også er vigtige i forbindelse med overvintring.
Om sommeren skal birkemus have adgang til så meget føde som muligt samt have adgang til skjulesteder. Et godt levested er områder, hvor fugtige arealer såsom enge, vandløbs- og vældområder lægger tæt på tørre biotoper i form af heder, afgræssede, stejle skrænter, ekstensivt dyrkede marker eller skov.
Unger: Birkemusen parrer sig i maj og juni, og efter 25 dages drægtighed, føder den op til seks unger.
Latinske navn: Birkemus hedder sicista betulina på latin: Den, der piber ved birken. Birkemusen blev nemlig oprindeligt fundet ved en russisk flodslette med birketræsbevoksning.
Projekt birkemus har gjort os lidt klogere på birkemusen
For at blive klogere på birkemusens levesteder iværksatte Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen, Naturhistorisk Museum og Aarhus Zoologisk Museum 'Projekt Birkemus' 2007-2008.
Projektet skulle undersøge birkemus på flere lokaliteter i Danmark med det formål at blive klogere på birkemusenes aktionsradius, udbredelse og levesteder.
Projektet viste blandt andet at åløb og ådale udgør værdifulde levesteder for birkemus.
Hvordan passer vi på birkemusens levesteder?
Bestanden af birkemus er meget sårbar, fordi de har særlige krav til levestederne, har vanskeligt ved at sprede sig og derfor lever på isoleret ”øer” af levesteder. Forsvinder birkemusen fra en lokalitet, er det næsten umuligt at få dem tilbage.
Først og fremmest skal man derfor tage vare på dem, der hvor de er nu og arbejde for at skabe sammenhæng mellem levestederne.
Danmarks Naturfredningsforening arbejder sammen med Naturstyrelsen om at sikre og pleje birkemusens levesteder, på Naturstyrelsens jorde.
Ejer man natur, hvor birkemusen lever, kan man indgå særligt attraktive aftaler med myndighederne om at sikre den på sin ejendom.
Der foreligger en ældre forvaltningsplan for birkemus, som bør revideres så den sætter klare mål og giver gode muligheder for at indgå aftaler mellem jordejere og myndigheder om at forbedre levesteder.
I de områder hvor birkemusen lever Derudover skal man ikke grave, bygge eller pløje steder, hvor birkemusen er eller kan befinde sig. Det kan for eksempel være langs åer eller i åbne, ældre skove med rig vegetation.
Birkemusens levesteder er nemlig beskyttede af lovgivningen. Man skal ikke fjerne diger (jorddiger) i områderne hvor den lever, fordi det meget vel kan være et levested for birkemusen.
