Fælles for de enlige, vilde bier er, som du nok allerede har gættet, at de lever alene. De bor enten i jorden eller i hulrum i f.eks. gamle træer. Nogle gange bor bierne tæt på hinanden, og kan måske ligne en koloni udefra. Men de enlige bier har altså ikke noget med hinanden at gøre.

Få enlige bier i haven eller på altanen

De enlige bier er mere udsatte end den kendte honningbi, der får hjælp af biavleren. De enlige bier skal nemlig klare sig selv.

Du kan hjælpe de enlige bier ved at have blomstrende, hjemmehørende planter fra tidligt forår til tidligt efterår. Du kan også lave boliger til dem, f.eks. ved at lave bi-hoteller.

De fleste enlige bier flyver kun omkring 300-500 m fra deres rede. Derfor skal de både have bolig og mad (pollen og nektar) inden for den radius, for at kunne overleve og give liv til næste generation. Har du alt det i din have, så har du allerede hjulpet de enlige bier en stor del af vejen.

Facts om enlige bier i Danmark:

  • De stikker meget sjældent.
  • Nogle af de enlige bier har faktisk så lille en brod, at de slet ikke kan stikke igennem menneskehud.
  • Hvis du bliver stukket kan det hjælpe at suge giften ud.
  • De har ikke modhager på deres brod, ligesom honningbien. Derfor dør de ikke, hvis de stikker.

1. Træboende bladskærerbi og rosenbladskærerbi

Bladskærebier hører til bugsamlerbierne. De samler pollen på maven modsat andre bier, der primært samler pollen på bagbenene.

Bladskærebierne har en karakteristisk flad bagkrop og er langtungede.

De to biers navne afslører en del om dem. De bider nemlig stykker af blade. Bladstykkerne bruger de i deres reder til at fore og forsegle hver celle med. De limer bladstykkerne sammen med plantesaft og spyt.

Der skal overraskende mange blade til. Eksempelvis bruger den træboende bladskærebi ca. ½ m2 blade på at bygge en rede med 8 celler.

Hunnen af Træboende Bladskærerbi er mellem 12-15 mm lang. Hun er lysebrun på for- og bagkrop.

Træboende bladskærerbi flyver fra ca. midt maj til slut august. Reden bygger hun oftest i træhuller, men hun kan også finde på at lave rede i jorden eller i hullet murværk.

Rosenbladskærerbierne bruger, som navnet antyder, især rosenblade til sin rede. Rederne laves oftest i hullede træer. Hunnen er 11-12 mm lang med en lysebrun forkrop og næsten ingen hår på bagkroppen.

Rosenbladskærerbierne flyver fra slut maj til september. De samler især pollen fra klokkeblomst, ærteblomstfamilien og kurveblomster.


2. Rødpelset jordbi og havejordbi

Begge jordbier hører til gravebierne. Navnet afslører meget om denne art. Graverbier bygger nemlig deres reder i jorden.

De har en kort tunge og samler derfor mest pollen og nektar fra blomster med korte kronrør som f.eks. pil, ribs og solbær.

Jordbiernes rede er en ca. 50 cm lang gang med sidegange, hvor æggene bliver lagt i hver deres celle.

Rødpelset Jordbi er forholdsvis ny i Danmark og blev set første gang i 60’erne. Nu er den udbredt i hele landet. Den laver oftest sine reder i græsplæner eller blomsterbede. Her kan den nemlig finde løst sandet jord.

Hunnen af rødpelset jordbi er 10-13 mm lang. Hun er sort med en kraftig rød/rødorange pels på bryst og bagkrop. Jordbierne flyver fra slut marts til midt juni.

Hunnen af havejordbi har et letgenkendeligt rødbrunt pelset bryst og en helt sort og nøgen bagkrop. Hun søger bl.a. nektar og pollen på mælkebøtte, æble og pil. Hun er 10-12 mm lang. Havejordbi flyver fra april til juni, altså lidt senere end rødpelset jordbi.


3. Havevægbi

Havevægbien hører til de langtungede bier. De samler nektar og pollen på blomster med lange kronrør som f.eks. ærteblomster. De ligner små humlebier, men du kan kende havevægbien på, hvordan den kan stå stille i luften med svirrende vinger.

Hunnens bagkrop er lysebrun med bånd af lysere hår, dog sniger der sig også striber af sorte hår ind. Havevægbien har generelt lys/bleg behåring.

På trods af at de er enlige bier, kan de danne store, tætte ’kolonier’. Men hunnerne samarbejder ikke.

Havevægbier laver ofte deres reder i løs mørtel i huse, klinter eller lignende. Deraf det sigende navn.

Hunnen er 10-12 mm lang og flyver fra begyndelsen af juni til start august.

Foto: Henning Bang Madsen

4. Rød murerbi

Rød murerbi hører, ligesom de forrige tre bier, også til bugsamlerne.

Hunnen er 8-13 mm lang med en tæt rødbrun behåret bagkrop, og sparsomt behåret forkrop. Rød murerbi kommer frem i det tidlige forår.

Hunnen laver sin rede i revner, huller i træer og gamle mure. Hun kan dog også finde på at bruge bambusstængler, pap-rør eller lignende. De skal bare være ca. 7 mm i diameter og 15-20 cm dybe. Der er derfor rig mulighed for at få rød murerbi i haven, hvis du laver et bi-hotel.

Rød murerbi forsegler hver celle i reden med mudder og jord, der blandes med spyt. En hun kan lave 1-1,5 celle pr. dag og en rede består af mellem 4-6 celler. Yderst er der en tom celle uden æg i.

Det vides ikke med sikkerhed, hvorfor rød murerbi lader den yderste celle være tom. Det kan være for at sikre æg og larver mod parasitter og snyltere. Sultne fugle vil også have sværere ved at hakke sig vej ind og spise larverne, når de først skal forbi en tom celle.

Rød murerbihun flyver fra midt april til midt juli.


5. Stor saksebi

Saksebien hører, ligesom bladskærebierne, også til bugsamlere.

Stor saksebi er sorte, slanke og aflange bier med hvidlig/lys hårbånd på bagkroppen.

Det er en kræsen bi, der kun samler pollen fra arter af klokkeblomstslægten.

Hunnen bliver 8-10 mm lang. Stor saksebi flyver fra begyndelsen af juni til sidst i august.

Hunnen laver bl.a. reder i hullede træer og dødt ved.


Foto: Henning Bang Madsen

6. Bronzevejbi

Bronzevejbien hører til vejbierne. De bygger alle reder i jorden.

De fleste vejbier adskiller sig fra andre arter af bier ved at hun- og hanbierne klækker i sensommeren. Hunnen bliver herefter befrugtet og går så i dvale. Næste forår kommer hun frem og er med det samme klar til at lave sin rede.

Hunnen er 6-8 mm lang og metallisk grønlig og meget let behåret, med smalle, lyse hårbånd bagerst på bagkroppen.

Bronzevejbier samler pollen på bagbenene og kan lide de fleste blomster.

Hunnen flyver fra start april til slut september.


De enlige biers reder

De hulboende enlige bier laver deres reder i huller, der kan variere meget i dybden. Det kan være alt fra hule stilke over huller i træ til gamle sneglehuse. I reden lægger bierne et æg og en madpakke i hver sin celle, der er lukket af fra de andre celler.

De jordboende enlige bier graver deres reder i jorden med små hulrum til æggene. I hvert hulrum lægges der et æg og en madpakke. De hulboende enlige bier lægger hun-æg inderst og han-æg yderst. På den måde er hanbien klar til at parre sig med hunbien, der kommer ud af reden lidt senere end hannerne.

Hos nogle biarter kommer de nye hunner og hanner allerede ud samme sensommer. Herefter parer de sig, og hunnen går i dvale. Hos andre arter kommer den nye generation først frem det efterfølgende forår.

Altspisende og kræsne bier

De fleste enlige bier kan hente nektar og især pollen på mange forskellige planter. De kaldes generalister eller polylektiske bier.

Nogle få arter af enlige bier har specialiseret sig til kun at samle pollen på specielt udvalgte blomsterplanter. De kaldes oligolektiske bier.

Truede bier:

  • 19% af alle de vilde bier i Danmark er vurderet til at være kritisk truet, truede eller sårbare.
  • 19 arter vurderes at være regionalt uddød herhjemme.
  • 9% er i kategorien ’næsten truet’.
  • Det er derfor vigtigt, at der gøres en indsats for, at biernes naturlige leversteder sikres og bevares.
  • Du kan hjælpe ved at lave bi-hoteller og have så mange bi-venlige blomster i haven eller på altanen som overhovedet muligt.

Snyltebier

Snyltebier laver "gøge-finten"og sniger sig ind i reden, når værten er ude. Her lægger den sine egne æg sammen med værtens æg.

Kilde: Madsen & Dupont. Vilde bier. 2013. Natur og Museum.