På en smal buet gang, der har sit navn efter de kongelige staldes ridebane på den anden side af murene, bor to af Folketingets partier dør om dør: Alternativet og Liberal Alliance. Umiddelbart ligger de to partier temmelig langt fra hinanden på den værdipolitiske akse, men når det kommer til emner som natur og miljø, ligger Liberal Alliance faktisk mere på linje med de rød-grønne partier end med kollegaerne på den borgerlige fløj.

Det mener i hvert fald partiets egen miljøordfører, Ole Birk Olesen. Han tager imod på sit elegante, højloftede kontor, og han har sat god tid af til vores interview. Genoprettelsen af den danske natur er nemlig noget, der står den liberale politikers hjerte nær. Han vil have 10 pct. strengt beskyttet natur, og han vil have vilde kvæg og heste til at græsse året rundt. Han vil have natur på naturens præmisser.

Natur og Miljø

Artiklen blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.

Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?

De naturvenlige holdninger får ham dog ikke til at føle sig som en forvildet hippie på højrefløjen.

- Næ, jeg føler mig bare som en, der har fulgt med i biologiundervisningen, konstaterer han tørt. Noget blomsterbarn ligner han da også så langtfra, som han sidder der med sit notorisk velplejede skæg, tætsiddende jakkesæt og nypudsede sko. Jakkesæt og stivede skjorter var imidlertid ikke noget, der fyldte meget i Ole Birk Olesens sønderjyske barndom.

- Jeg er vokset op på en gård, hvor vi havde 80 malkekøer, og jeg har fået fortalt, at jeg vildt godt kunne lide at være ude i stalden med dyrene. Senere begyndte jeg at interessere mig for de dyr, der var uden for stalden, fortæller han.

Optaget af naturen som barn

50-årige Ole Birk Olesen er kendt som en hård hund, der ikke går af vejen for at træde folk over tæerne i den politiske debat. Men som han sidder der og fortæller, hvordan han med nabodrengene elskede at fange vandinsekter, salamandere og karusser i et vandhul på familien Olesens land, er ord som ’mild’ eller endda ’lun’ mere rammende. Han fortæller, hvordan de puttede dyrene i et soppebassin til nærmere undersøgelser.

- Vi havde konkurrencer om, hvem der kunne fange den største karusse. Det er jo en ret lille fisk, så den største karusse var ikke særlig stor, siger han og holder to fingre frem.

- Men den største var dog stadig måske tre gange så stor som de andres, erindrer han med et smil og tilføjer, at når han ikke fangede smådyr med sit net, sad han foran flimmeren.

- Jeg så vildt mange naturfilm i fjernsynet om eksotiske dyr på den afrikanske savanne eller om hvaler. Jeg elskede David Attenborough.

Foto: Morten Germund

Selv mener Ole Birk Olesen, at de utallige timers naturfilm plus biologiundervisningen i skolen har givet ham den grundlæggende naturvidenskabelige forståelse af verden – og store kærlighed til den vilde natur – der gør, at han nu også kæmper politisk for, at vi skal have meget mere vild natur i Danmark.

- Når vi begræder den biodiversitetskrise, der er på verdensplan, og gerne vil gøre noget ved den, så har vi også pligt til selv at gøre noget på vores egne himmelstrøg. Stort set hele Danmarks areal er meget præget af, at vi mennesker er her og har sat os på det hele, siger han.

For mange misforståelser i naturdebatten

Ole Birk Olesen er uddannet journalist, og efter et par år på først Ekstra Bladet og siden Berlingske udgav han i 2007 den kontroversielle bog ’Taberfabrikken’, der er en uforsonlig kritik af velfærdsstaten.

Bogen gjorde ham til en flittigt brugt liberal debattør i mange medier, og i samme periode startede han sit eget liberale medie, 180Grader.dk, hvor han var redaktør frem til 2016.

I 2011 blev han valgt ind i Folketinget for Liberal Alliance, hvor han har siddet lige siden – fra 2016 til 2019 sågar som minister for transport, bygninger og boliger. I 2019 overlevede Ole Birk Olesen Liberal Alliances katastrofevalg, og i nogle år var han en af partiets kun tre folketingsmedlemmer, hvilket betød et væld af ordførerskaber til hver.

- Der fik jeg mulighed for at blive naturordfører og kunne dyrke det og finde tilbage til min barndoms fascination af natur, siger han.

Foto: Morten Germund

Det var især debatten om naturnationalparker i efteråret 2020, der fik den gamle kærlighed til naturen til at blomstre op. Også selvom Liberal Alliance med Ole Birk Olesens ord desværre ikke var indbudt til de forhandlinger, der resulterede i, at den daværende socialdemokratiske regering og dens støttepartier satte næsten 900 millioner kr. af til at skabe mere biodiversitet. En central del af aftalen var planen om 15 naturnationalparker, og det affødte en del diskussioner, der tændte samfundsdebattøren i Ole Birk Olesen.

- Jeg oplevede, at der var en masse misforståelser i den offentlige debat, og jeg kan ikke se en misforståelse uden at få lyst til at rette den. Der er noget, der hedder viden, og så er der noget, der hedder misinformation. Og nogle af de ting, der bliver sagt af modstanderne af naturnationalparkerne, er faktuelt forkerte. Vi har faktisk masser af forskning på det her område. Og masser af sund fornuft i øvrigt.

Og det er præcis, hvad idéen bag naturnationalparkerne er for Ole Birk Olesen: sund fornuft. Han mener desuden, at misforståelserne ofte bunder i interessekonflikter:

- Det er legitimt at sige, ’Vi er nervøse for, at vores mountainbikespor bliver nedlagt, og derfor ønsker vi ikke, at der skal være en naturnationalpark.’ Men man skal ikke gå ud i en debat og påstå, at der ikke kommer mere natur, når vi laver naturnationalparker. For det gør der. Man skal heller ikke gå ud og påstå, at hestene i en naturnationalpark har det dårligere end den almindelige ridehest, fastslår han og kommer dermed ind på et af de helt store stridspunkter i debatten: dyrenes ve og vel, når vi sætter dem bag hegn, men ellers overlader dem til sig selv.

Foto: Morten Germund
Foto: Morten Germund

Er det bedre at være ko i en stald end i naturen?

På Molslaboratoriet, der er en del af Naturhistorisk Museum i Aarhus, har der de seneste år kørt et rewildingprojekt, hvor blandt andet køer og heste går ude hele året uden at blive fodret. Selvom dyrene jævnligt bliver tilset af en dyrlæge, har projektet medført voldsomme protester, og Molslaboratoriets ansatte bliver jævnligt udsat for hetz.

Også på Christiansborg er der uenighed om, hvor godt de store græssere har det. I foråret 2021 måtte Naturstyrelsen erkende, at helbredstilstanden var for dårlig blandt det kvæg, de havde til at græsse på styrelsens egne arealer i Mols Bjerge – ikke at forveksle med Molslaboratoriet. I den forbindelse sagde Venstres Jacob Jensen til Altinget, at i dét tilfælde ville køerne have det bedre på en gård, hvor de ”bliver malket to gange om dagen af en robot”.

Men det er igen en påstand, der strider imod sund fornuft, mener Ole Birk Olesen.

- At søge føde i naturen og den beskæftigelse og adspredelse, det giver, og den mulighed, det giver for at forfølge nogle instinkter, som også ligger i tamkvæget, giver højere dyrevelfærd end at gå hen til en foderautomat og meget hurtigt spise sig mæt og derefter stå og kede sig resten af dagen, siger han. Det er sund fornuft.

Kritikken af dyrevelfærden i rewildingprojekterne og de fremtidige naturnationalparker har Ole Birk Olesen kun hovedrysten tilovers for.

- Jeg har ikke hørt om, at der findes mennesker, som synes, vi skal rende rundt og tilskudsfodre rådyr, dådyr og kronhjorte. Man accepterer også, at 50 pct. af de små sangfugle dør i løbet af en hård vinter, siger han.

På samme måde bør man betragte de heste eller det kvæg, der bliver sat ud, som tamme udgaver af deres vilde forfædre.

- De har været her engang, og vi vil gerne have dem igen, fordi vi har erkendt, at deres tilstedeværelse i den danske natur er en forudsætning for, at naturen kan være så artsrig som muligt. Vi taler om kvæg- og hesteracer, som er gode til at holde sig selv i live uanset vind og vejr. Det er helt uproblematisk for en Exmoorpony eller for et stykke Gallowaykvæg at være i en dansk vinter.

Selv kunne han godt leve med, at det svageste dyr i flokken dør af sult, men han erkender, at den trods alt er for svær at sælge til vælgerne, og derfor er der god ræson i at tilpasse antallet af dyr til den mængde af føde, der er til rådighed om vinteren, og om nødvendigt fjerne de svageste dyr fra flokken.

I Ole Birk Olesens drømmescenarie ville sådan en menneskelig indgriben dog ikke være nødvendig.

- Hvis vi havde et stort bælte hele vejen ned gennem Jylland, hvor dyrene kunne trække frem og tilbage, så ville det nok være mere acceptabelt, at der var nogle, der døde, ligesom der dør rådyr og musvitter i dag, siger han.

I sådan et scenarie skulle ådslerne selvfølgelig også have lov at blive liggende, hvilket lovgivningen p.t. spænder ben for. Også i de mindre naturnationalparker, der er på tegnebrættet, mener han, at ådsler burde have plads.

- Hvis man nu konstaterer, at der er dyr, der skal aflives derude, så har jeg ikke noget imod, at man så lader dyret ligge. Så ville der være masser af mad til ådselædere som rød glente, og måske kunne der endda komme gåsegribbe til Danmark.

Naturnationalparker

  • Vi står i en global biodiversitetskrise, hvor arter af dyr uddør hurtigere end nogensinde før i menneskehedens historie. Men hvad skal der til for at vende udviklingen i Danmark, så vi får en rigere og mere varieret natur?

  • Ifølge en rapport fra 16 af Danmarks førende biodiversitetsforskere er løsningen, at vi i Danmark etablerer nogle store selvforvaltende naturområder med blandt andet urørt skov, mere vand og store græssende dyr.

  • I 2020 besluttede et politisk flertal, at vi i Danmark skal have naturnationalparker.

  • De første 15 steder er udvalgt og på vej, og seks blå og røde partier er gået sammen om at kræve endnu flere og endnu større naturnationalparker.

    Når de første naturnationalparker åbner, vil det få mange positive effekter. Her kan du læse om nogle af dem.

  • Hvad er en naturnationalpark, og hvor skal de 15 første ligge? Det kan du finde svar på her.

Det går for langsomt med etableringen af naturnationalparkerne

Selvom beslutningen om de 15 naturnationalparker for længst er truffet, er end ikke den første naturnationalpark blevet etableret. Og det frustrerer Ole Birk Olesen. I maj 2023 præsenterede en umage alliance bestående af SF, Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre, Alternativet og Liberal Alliance derfor et samlet udspil, der både skal sætte turbo på processen og udvide arealet med strengt beskyttet natur.

- Vi er gået sammen om at sige, at nu skal de her 15 naturnationalparker altså gennemføres senest i løbet af 2024. Og så siger vi også, at de 0,6 pct. af Danmarks areal, som naturnationalparkerne kommer til at udgøre, skal forøges til mindst 1 pct. af Danmarks areal året efter. Så når vi kommer til udgangen af 2025, er 1 pct. af Danmarks areal blevet til naturnationalparker, forklarer han. Og stod det alene til Ole Birk Olesen, var målsætningen langt højere.

- Jeg tænker, at det er en fin ambition at sige 10 pct. strengt beskyttet natur i Danmark, men for mig er det retningen, der er det afgørende. Naturstyrelsen har 5 pct. af Danmarks areal. Hvis vi bringer det i spil, kan vi nå rigtig langt, påpeger han og tilføjer, at med en form for bytteordning kan de 5 pct. blive til mere og måske endda til 10 pct.

- Hvis Naturstyrelsen har nogle arealer, der måske er kommercielt værdifulde, men ikke har særlig stor naturværdi, så kan man sælge de kommercielt værdifulde arealer til eksempelvis skovbrug og så bruge pengene til at indkøbe andre arealer, som måske er billigere, og som har stor naturværdi, lyder hans idé.

Hovedstaden kunne meget passende gå forrest og udpege Kalvebod Fælled som naturnationalpark, mener han. Området er ejet af Naturstyrelsen, og i hans øjne er området et skoleeksempel på, at der er en verden til forskel mellem ’beskyttet natur’, som Naturstyrelsens områder ofte er, og så ’strengt beskyttet natur’, som naturnationalparkerne vil blive.

- Kalvebod Fælled er jo et fint rekreativt areal for mennesker og får, men det er ikke mit indtryk, at der foregår særlig mange naturlige biologiske processer derude. Der er meget græs og ikke særlig mange blomster. Så planterigdommen og dermed også dyrerigdommen er temmelig ringe derude, siger han.

Kalvebod Fælled

Kalvebod Fælled er et 20 km2 stort fredet område på Vestamager, der er beskyttet efter Natura 2000 lovgivningen.

Fælleden blev inddæmmet i 1943 og var indtil for 40 år siden et militært øvelsesterræn. I dag er det et stort naturområde og en del af Naturpark Amager. Et område, der faktisk er mere end tre gange så stort som Dyrehaven – og kun ti minutter fra Rådhuspladsen i København.

På den sydlige del af Kalvebod Fælled findes et beskyttet fuglereservat, der er lukket for mennesker. Her kan man blandt andet finde ynglende brushane, almindelig ryle og flere andre vadefugle.

Også sjældne planter som Øresunds-hønsetarm, brændskærm og blå iris er at finde på området.

Se Naturmålsplanen for Kalvebod Fælled

Foto: Morten Germund

Liberale visioner - også for naturen

Selvom Kalvebod Fælled og lignende steder ikke just imponerer Ole Birk Olesen, så mener han alligevel, at vi skal betragte det som natur. Han mener ikke, det er en etiket, der kun er vilde urter og utæmmede dyr forundt.

- Jeg ser ikke mennesket som et fremmedelement i naturen. Mennesket er en del af naturen, og når jeg går rundt i København, tænker jeg, at byen er som en myretue for mennesker. Nede i myretuen er der heller ikke specielt meget biodiversitet. Der er kun det, som kan finde ud af at leve sammen med myrerne. Der er heller ikke vildt meget biodiversitet herinde i menneskenes tue. Der er de dyr og planter, som kan finde ud af at leve sammen med mennesker. Men så er der jo andre steder, hvor der ikke skal være tuer af mennesker.

Ole Birk Olesen skelner dermed mellem ’natur’ og ’egentlig natur’.

- Jeg tror, at der er mange danskere, der ikke har forstået, at det, vi i dag betragter som natur, i meget høj grad er kulturlandskaber, som biologisk er ret kedelige. Vi kan godt synes, at de er smukke, og de gør sig også godt på et guldaldermaleri eller et landskabsfotografi. Men det vil nok komme bag på mange, hvor meget mere spændende det er at gå i et område, hvor der er egentlig natur. Og at egentlig natur heller ikke indbefatter, at der bare går får og æder alt ned om sommeren, siger han og får på forunderlig vis talt sig ind på en af sine gamle mærkesager som transportminister, nemlig Kattegatforbindelsen. Kritikere mener, at en sådan forbindelse vil ødelægge den unikke natur på halvøen Røsnæs, men det er ifølge Ole Birk Olesen totalt misforstået.

- Spidsen af Røsnæs er sådan et stort strandengareal, hvor der går får. Og det er bare grønt og bidt ned til sokkeholderne. Der er ikke nogen nævneværdig artsrigdom derude. Men det er et Natura 2000-område, og folk tror: ’Nu er vi i naturen.’ Men det er de ikke, siger han med en stemme, der går fra sin sædvanlige bas til en hovedrystende tenor.

Her bliver jeg mindet om, at jeg faktisk sidder og taler med en mand, der er hårdnakket bannerfører for minimalstat og det fri markeds fortræffeligheder. Jeg spørger ham, om der ikke er et modsætningsforhold mellem hans liberale værdisæt og hans ønske om langt mere strengt beskyttet natur. Til det svarer han først tøvende:

- Jeg synes jo, at statsmagten skal fylde så lidt som muligt og begrænse sig til de områder, hvor statsmagten har en legitim funktion. Men når det kommer til naturen, synes jeg, at statsmagten har en legitim funktion. At vi gennem staten beslutter, at der er nogle områder, vi gerne vil friholde for menneskelig dominans, sådan at der kan udvikle sig noget natur, fordi vi alle sammen – eller næsten alle sammen – er enige om, at vi gerne vil have noget natur her i vores land også, siger han.

Han standser sin talestrøm et øjeblik.

- Altså, prøver han sig frem og holder en tænkepause, før hans tanker ligesom falder i hak. Faktisk passer hans natursyn og visioner for Danmarks vilde natur utrolig godt med hans ideologiske ståsted.

- Altså, vi liberale ser i hvert fald os selv sådan, at vi har nemmere ved at acceptere, at ting kan passe sig selv og alligevel føre til et godt resultat, uden at det bliver styret fra centralt hold. Det er vores syn på økonomien og samfundet generelt. Så når det handler om naturområder, har jeg nemt ved at acceptere, at de også passer sig selv. Og det kommer der en helhed ud af, som er smukkere end det, vi kunne få, hvis vi havde detailstyret tingene, siger han.

Der er i øvrigt heller ingen, der siger, at det nødvendigvis skal være staten, der driver den vilde natur, mener han.

- Hvis nu Naturstyrelsen ikke synes, at den er egnet til at gennemføre vores ambitioner, så kan man jo også overdrage arealer til andre, som man tror på kan gennemføre det, siger han.

Foto: Morten Germund

Tiden er gået, og han sender en sms til fotografen om, at han bliver lidt forsinket. De skal mødes på Kalvebod Fælled, der er blevet inkarnationen af hans visioner for Danmarks natur. Før han tager derud, vil han lige hjem og klæde om, for skræddersyet jakkesæt og blanke sko passer ikke helt derude. Vi siger farvel, og han går gennem Christiansborgs bagindgang ud i den københavnske mennesketue for at tage metroen ud mod det, han drømmer om kunne blive bare en lille del af Danmarks vilde natur.

Artiklen er skrevet af Rikke Bolander og første gang bragt i medlemsmagasinet Natur og Miljø i september 2023.

Modtag Natur og Miljø i din postkasse

- og støt samtidig en god sag