I Danmark drikker vi grundvand. Når man pumper grundvand op, skaber det et kraftigt undertryk, som suger ungt grundvand ned langs boringerne eller ned gennem utætheder i de overliggende jordlag. Ungt grundvand indeholder flere sprøjtegifte og større koncentrationer, fordi kun dele af sprøjtegiften er blevet omsat eller fortyndet.

Desuden findes der sårbare områder i indvindingsoplandet, hvor grundvandet dannes, hvor sprøjtegifte trænger hurtigere ned til grundvandet og derfor ikke i samme grad blive omsat eller fortyndet.

Men ingen af delene tager Miljøstyrelsen højde for, når de godkender sprøjtegifte til brug i Danmark. Det fortalte en medarbejder i Miljøstyrelsen på et debatmøde d. 25. september.

Godkendelsessystemet har fejlet

Miljøstyrelsen godkender blandt andet sprøjtegiftene på baggrund af modelberegninger baseret på udenlandske jordtyper og klimaforhold. Sprøjtegiftene testes altså ikke altid under danske forhold.

Først når sprøjtegiften er godkendt, undersøges om rester af sprøjtegiften ender i grundvandet, når man bruger den på danske marker. Det sker i Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvandet (VAP), hvor markerne er udvalgt således at der ikke er påvirkning fra vandindvinding.

Men de mange fund af sprøjtegift i grund- og drikkevand viser, at Miljøstyrelsens godkendelsessystem er en ringe garanti. De seneste fem år, er der fundet 36 forskellige stoffer i vores drikkevand. Ni af dem stammer fra sprøjtegifte, der stadig bliver brugt i dag.

- De mange og gentagne fund af rester af godkendte sprøjtegifte i grundvandet viser, at Miljøstyrelsens godkendelsesordning ikke virker og slet ikke sikrer den beskyttelse af grundvandet som er nødvendig, siger Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Det kan blandt andet skyldes, at Miljøstyrelsen hverken tager højde for de boringsnære beskyttelsesområder – kaldet BNBO’er – eller andre sårbare områder, når de godkender sprøjtegifte.

- De resultater, der kommer fra VAP, og de resultater der kommer fra modellerne, de dækker ikke BNBO’er. De dækker det regulerede landbrug derude, men de dækker ikke de særligt sårbare områder og BNBO’erne. Det er meget vigtigt at vide, at der kan være en risiko i disse områder, sagde en medarbejder i Miljøstyrelsen på et debatmøde om sprøjtegift i grundvandet.

Beskyt drikkevandet effektivt og billigt

Danmarks Naturfredningsforening arbejder for, at regeringen forbyder brug af sprøjtegift dér, hvor drikkevandet dannes og pumpes op. Altså BNBO’er og sårbare områder i indvindingsoplandet.

Er du enig, så vær med til at lægge pres på regeringen her:

I forbindelse med Pesticidstrategien i 2017 sagde Miljøstyrelsen, at et sprøjteforbud rundt om BNBO’erne var den bedste måde at beskytte drikkevandet mod rester af sprøjtegift.

Og et notat fra dengang viser, at det oven i købet vil være en meget billig løsning. Et sprøjteforbud i BNBO’erne vil få en gennemsnitlig families vandregning til at stige med 3,30-6,30 kroner om året.

Ministeren vil se på sagen

Trine Torp, der er miljøordfører i SF, gik ind i sagen og stillede et § 20-spørgsmål til miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

Han henviser til et tidligere svar, som starter med ordene:

- Regeringen er enig om, at det er af allerstørste vigtighed at beskytte vores grundvand mod pesticider.

Jakob Ellemann-Jensen svarer desuden, at regeringen vil se nærmere på det inden december 2018:

- Det fremgår desuden af aftaleteksten, at vi på et fagligt grundlag skal gennemføre særlige godkendelsesbetingelser for pesticider, der benyttes i BNBO. Det faglige grundlag er nu etableret og jeg vil indkalde til drøftelser i løbet af efteråret.