Når havet dør, rammer det danskere i kystkommuner

Det er smukt, når havet glimter i Knebels Vig på Djursland. Men under vandoverfladen er det lille havområde i Aarhus Bugt som en død ørken.

Derfor havde borgmester i Syddjurs kommune, Michael Stegger Jensen (S), kaldt til havmøde netop her. For at fortælle om den nødvendige indsats, det kræver at genrejse havnaturen i bl.a. Knebels Vig og omkring hele Syddjurs. Et arbejde som kommunen og borgmesteren selv er gået helhjertet ind i.

- Vi er omgivet af hav, og vandet er en del af vores identitet og selvforståelse, uanset hvem man er, og hvor man bor. Jeg håber, vi på tværs af kommuner, foreninger, organisationer og græsrødder kan samarbejde endnu mere for at redde livet under havoverfladen, sagde Michael Stegger Jensen ved mødet ved Knebels Vig.

En levende havnatur tiltrækker turister og nye borgere

Ved Knebels Vig kunne lokale borgere fortælle, hvordan man tidligere nærmest kunne skovle torsk op i båden, og at der nu stort set ikke er en fisk tilbage.

Tilbagegangen for det danske hav rammer særlig hårdt i en kommune som Syddjurs, hvor turister og nye borgere tiltrækkes af netop naturen og de rekreative oplevelser her.

Derfor er Syddjurs kommune gået sammen med seks nabokommuner i Havsamarbejdet Østjylland for at redde deres døende farvande. For iltsvind og fiskedød kender ikke til kommunegrænser. Men det gør borgernes store ønske om at gøre noget for at stoppe netop iltsvind og fiskedød heldigvis heller ikke. De vil have livet tilbage langs deres kyster.

Det sker bl.a. med udplantning af ålegræs, etablering af nye stenrev og muslingebanker - og ved at kræve at havområdet Mejl Flak mellem Syddjurs og Samsø udpeges som strengt beskyttet havområde.

Læs også: Frivillige planter ålegræs og skaber børnehaver for fiskeyngel

Det glæder Danmarks Naturfredningsforenings præsident, Maria Reumert Gjerding, der var med ved Knebels Vig for at høre om kommunernes kamp for deres lokale havområder

- Det er meget glædeligt, at kommunerne forener kræfterne til gavn for havet. For vi har i den grad brug for, at borgere og politikere langs vores kyster råber op og kræver handling, der kan genoprette livet i vores kriseramte hav, lød det fra Maria Reumert Gjerding, der fortsatte:

- Rigtig mange danskere holder af havet og de naturoplevelser, de får her her. Derfor er det også vigtigt, at der på Christiansborg bliver lyttet til de lokale ønsker om en bedre beskyttelse af livet under havoverfladen, sagde hun.

Læs også: Et kæmpe svigt at ulovlig ødelæggelse af havet kunne fortsætte

For at genoprette livet i Aarhus Bugt har man bl.a. udplantet ålegræs og genetableret muslingebanker. Foto: Niels-Søren Bøgh.

DN-præsident Maria Reumert Gjerding, Middelfarts borgmester Johannes Lundsfryd (tv.) og Syddjurs borgmester Michael Stegger Jensen (th.) diskuterede kommunernes muligheder for at rettet op på havmiljøet ved deres kyster.

18 borgmestre i appel til regeringen: Stop bundtrawl i vores hav

Ved mødet ved Knebels Vig deltog også Johannes Lundsfryd (S). Han er borgmester i Middelfart, som samarbejder med to nabokommuner om projektet Naturpark Lillebælt, der bl.a. genskaber stenrev og dermed marine levesteder i Lillebælt.

Men det er begrænset, hvad de lokale politikere selv kan gøre for at redde deres kystnære hav. For kommunerne har reelt ingen myndighed i havet ud for deres kyster og er afhængig af statens og landspolitikernes velvilje. Derfor lød der også en appel fra Middelfarts borgmester til bl.a. hans socialdemokratiske partikollegaer i regeringen

- For at vi kan komme i mål og sikre et godt havmiljø, hvor der igen er masser af liv og ikke kun døde havbunde, så kræver det akut handling fra regeringen og Christiansborg i dag og ikke i morgen, sagde Johannes Lundsfryd (S) ved mødet.

Sammen med 12 fynske og jyske borgmesterkollegaer langs Lillebælt har Middelfarts borgmester skrevet et brev til regeringen, hvor de kræver et forbud mod bundslæbende fiskeredskaber i et stort område af Bælthavet. Fra Vejle i nord til den tyske grænse i syd - og omkring Ærøs og Langeland i øst. Så ødelæggelsen af havbunden ikke blokerer for kommunernes egne bestræbelser for at genrejse deres kystnatur

Det samme krav om et trawlforbud i deres lokale havområde har Syddjurs borgmester Michael Stegger Jensen sendt til regeringen sammen med fire andre borgmester-kollegaer i det vestlige Kattegat.

Læs også: Efter iltsvindskatastrofe: Nu vil borgmestre forbyde bundtrawl omkring Aarhus Bugt

- Det er stærkt, at man i kommunerne på tværs af parti-skel og kommunegrænser kræver store lokale trawlfrie havområder. Både i det vestlige Kattegat og i Bælthavet, sagde Maria Reumert Gjerding og fortsatte:

- Fiskeri med bundslæbende redskaber skader havbunden og ødelægger de marine levestederne, og et trawlforbud vil styrke kommunernes egne bestræbelser på at få fiskene tilbage til deres kyster, lød det fra DN-præsidenten.

Den lokale kamp for havet nytter, viser et eksempel fra Kalø Vig i Aarhus Bugt. Her har de lokale borgere efter mange års kamp endelig fået et forbud mod fiskeri med muslingeskraber i deres kystnære hav. Muslingefiskeriet rydder havbunden for alt havnatur, som den tunge jernskraber rammer. Bl.a. de muslingebanker, der ellers kunne være med til at rense vandet og skabe liv.

DN: Landbrugets forurening skal ned, før vores lokale kystnære hav får det godt igen

I Knebels Vig skyldes tilbagegangen for den marine natur på havbunden i høj grad forurening med kvælstof fra markerne omkring den snævre vig. Det samme er tilfældet i en stor del af Danmarks andre vige, bugter, fjorde og indre farvande generelt.

Hvis kommunernes borgmestre og borgere skal lykkes med deres bestræbelse på at få livet til at blomstre igen i deres lokale havområder, så kræver det, at de mest forurenende kvælstof-jorde tages ud af produktion langs de danske kyster og vandløb.

- De mange kommunale hav-initiativer kommer kun i mål, hvis landbrugets kvælstofudledning samtidig nedbringes markant. Her kan kommunerne selv nå et stykke, men det kræver statslige midler at få den store og nødvendige reduktion, der kan redde havet, lød det fra Maria Reumert Gjerding.

Læs også: CO2-afgift på landbruget vil også hjælpe havet

Fiskeri med bundtrawl og andre bundslæbende redskaber skader naturen i havet og påvirker klimaet. Alligevel er det tilladt i såkaldt beskyttede havområder i Danmark. Vi kæmper for, at bundslæbende fiskeri i beskyttet hav bør forbydes. Er du enig? Så hjælp os med at råbe politikerne op med din underskrift.