Den politisk debat om en genrejsning af dansk økonomi efter coronakrisen fylder mere og mere i det politiske landskab. Flere partier og interesseorganisationer slår på tromme for en grøn kickstart af økonomien med fokus på fremrykning af investeringer på klimaområdet.

Men en grøn kickstart skal også levere løsninger på naturområdet, er budskabet fra præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding.

Som samfund står vi ikke kun overfor at håndtere klimaudfordringen. Vi står også midt i en kæmpe biodiversitetskrise, hvor en fjerdedel af verdens arter er truet af udryddelse. Når vi nu skal i gang med at genstarte økonomien, er det vigtigt, at vi sætter projekter og investeringer i gang, som både sikrer beskæftigelse, men også gør en forskel for vores trængte natur, siger hun.

Konkret foreslår foreningen med udspillet ”Naturlig grøn genstart”, at Danmark investerer en milliard kroner om året over tre år på at iværksætte naturgenopretningsprojekter og miljøtiltag, der skal skabe beskæftigelse og samtidig indfri de grønne ambitioner fra regeringen og Folketinget.

Læs også: Genetablering af sø skabte arbejdspladser og bedre natur

Mere natur og skov

Et flertal i Folketinget har allerede besluttet at lave en biodiversitetspakke, som har til formål at sikre mere plads til naturen. Derfor giver det ifølge foreningen god mening at fremrykke en række af de naturtiltag netop nu, hvor der kommer ledige hænder på arbejdsmarkedet som følge af den økonomiske krise.

Folketinget har forpligtet sig til at lave en redningsplan for naturen. Så lad os derfor starte med at fremrykke en række af de arbejdskrafttunge projekter nu, hvor vi skal ud og sikre beskæftigelse. Et godt sted at starte er at gå i gang med at etablere de 15 lovede naturnationalparker, ligesom vi burde gå i gang med at genoprette en række lidende naturområder. Det vil give god mening – både for samfundsøkonomien og naturen, siger Maria Reumert Gjerding.

Danmark er blandt de lande i Europa, der bruger allerfærrest midler på naturpleje og naturgenopretning. Vi er samtidig bundskraber, når det handler om andelen af beskyttet natur, og særligt den danske skovnatur har det elendigt.

Danmarks Naturfredningsforening foreslår derfor, at der oprettes en naturpulje på 400 mio. kroner om året, samt en pulje på 200 mio. kroner om året, som skal være særligt målrettet etablering af nye skovlandskaber.

Læs også: 13 vidunderlige skove i Danmark

Klimasikring af spildvandshåndtering

Foruden de store naturprojekter er der flere andre områder, hvor det vil være oplagt at fremrykke investeringer af beskæftigelseshensyn, og samtidig høste gevinster for natur og miljø.

Det gælder for eksempel investeringer i klimatilpasning af vandforsyningen, hvor regn- og spildevandsinfrastrukturen skal opgraderes til at håndtere fremtidens klima med mere nedbør. Her opfordrer foreningen folketinget til at øge investeringsloftet for kommuner og vandselskaber, og samtidig fremrykke indsatserne.

Vi ved, at der med fremtidens klimaforandringer vil blive brug for en opgradering af vores infrastruktur til håndtering af spildevand og regnvand. Voldsomt regnvejr forringer allerede i dag rensningen, og giver udledninger af spildevand som forurener vores vandløb, søer og kyster. Lad os derfor allerede nu få gang i det arbejde, og bruge det som løftestang til også at sætte gang i økonomien, siger Maria Reumert Gjerding.

Læs også: Coronakrisen skaber historisk mulighed for den grønne omstilling

Oprensning af jordforureninger

Danmarks Naturfredningsforening foreslår også, at regeringen og Folketinget afsætter midler til at fremskynde oprydningen af de ti største jordforureninger i Danmark.

Det gælder blandt andet forureningen fra Grindstedværket med giftigt spildevand og forureningen fra Cheminovas gamle fabriksgrund ved Harboøre Tange.

Vi skylder vores næste generationer, at få ryddet op efter de her store forureninger, og det er også blevet slået fast af både regeringen og støttepartierne, så derfor mener vi, at det bør være en oplagt sted af fremrykke investeringer og samtidig gavne natur og miljø, siger Maria Reumert Gjerding.

Læs også: Klimarådet vil sikre mere natur og skov i kampen mod klimaforandringerne

Lavere CO2-udledning fra landbruget

Endelig foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at der bliver gjort en ind større indsats for at mindske CO2-udledningen fra den danske landbrugsproduktion.

En ny opgørelse fra Københavns Universitet har netop konkluderet, at CO2-udledningen fra dansk landbrug er 60 procent højere, hvis man medregner klimaaftrykket fra det soja, som danske landmænd importerer fra Sydamerikas regnskove til svinefoder.

Derfor foreslår foreningen, at der investeres mere i udviklingen af protein fra dansk græs. Teknologien eksisterer allerede, og der er ved at blive bygget et anlæg i Danmark.

Det her vil være en gevinst for både landbruget, klimaet og naturen, for der bliver stort set ikke udvasket næringsstoffer fra græsmarker til vandmiljøet, og det er samtidig effektivt til at binde CO2. Men det går simpelthen for langsomt i dag, så der er brug for statslig investering, som både vil kunne sikre arbejdspladser og samtidig gavne klima, natur og miljø, siger Maria Reumert Gjerding.

Et anlæg til at behandle græs fra 3000 hektar koster i dag ca. 20 mio. kroner at etablere. Der foreslås en pulje på 100 mio. kroner om året i tre år, til at styrke indsatsen, skabe arbejdspladser og samtidig sikre Danmark en førende position internationalt.

Læs hele udspillet her.

Det foreslår DN

  • Danmark bør investere en milliard kroner om året over de næste tre år i en naturlig grøn genstart.
  • Nogle af midlerne bør komme fra staten, mens andre hentes ved at øge investeringsloftet for kommuner samt ved statslån.
  • Der oprettes en naturpulje på 400 mio. om året til etablering af store, vilde naturområder i form af naturnationalparker, større naturgenopretningsprojekter herunder restaurering og genopretning af naturområder, genslyngning af åer i ådale og genopretning af stenrev klimatilpasning i det åbne land, naturpleje i form af etablering af vild natur i større sammenhængende områder mv.
  • Der afsættes 200 mio. kr. årligt over 3 år til etablering af ny skov. Mindst halvdelen skal etableres som hovedsageligt urørt skov og resten som nye varierede, naturnære produktionsskove.
  • Investeringer i klimasikring af spildvandshåndtering fremskyndes. Dette kan konkret ske ved at øge investeringsloftet for kommuner og vandselskaber, og samtidig fremrykke indsatserne gennem et nyt landsplandirektiv.
  • Oprydningen af de ti største jordforureninger i Danmark fremskyndes ved at etablere en pulje på 300 mio. kr. om året i tre år. Det gælder blandt andet forureningen fra Grindstedværket med giftigt spildevand og forureningen fra Cheminovas gamle fabriksgrund ved Harboøre Tange.
  • Der oprettes en pulje til udviklingen af protein fra dansk græs på 100 mio. kroner om året i tre år. Et anlæg til at behandle græs fra 3000 hektar koster i dag ca. 20 mio. kroner at etablere.

Læs udspillet "Naturlig grøn genstart" her.