5 naturoplevelser du ikke må glip af i december

Den røde julefugl

I Norge og Finland er dompap nærmest ikonisk som ”julefuglen” – og med en flok smukke dompapper i et grantræ er der da bestemt heller ikke behov for andet julepynt.

Især dompaphannerne er med det røde bryst en af de mest farvestrålende fugle i den danske natur. Ifølge en gammel fortælling var dompappens bryst tidligere kridhvidt, men det blev farvet rødt, da fuglen fløj hen for at hjælpe Jesus på korset, hvor den plukkede tornekransens torne væk fra Jesu pande. På den måde blev dompappens bryst rødt af blod, og sådan har det været lige siden (i nogle versioner af fortællingen handler den om rødhalsen/rødkælken).

Dompappen indvandrede til Danmark for omkring 100 år siden. Faktisk findes der to underarter, da Stor Dompap kom fra Sverige og Lille Dompap kom fra Tyskland. Det er dog meget svært at skelne de to underarter fra hinanden – måske også for dompapperne selv, for det sker i hvert fald, at de parrer sig på tværs og laver mellemformer.

Navnet dompap kommer i øvrigt af det tyske ord ”dompape”, som betyder domprovst, fordi fuglens fjerdragt minder om domprovstens festdragt.

Hvor? Findes i hele Danmark, og yngler i bl.a. nåleskov, blandingsskov og parker.

Hvornår? Er i Danmark hele året rundt, men der er flest i vinterhalvåret, hvor der kommer vintertræk fra andre nordiske lande.

Når du ser et stjerneskud...

På årets sidste dag bliver himlen lyst op af nytårsraketter, men allerede midt i december kan man være heldig at opleve et endnu mere magisk skue på nattehimlen. Her passerer vores planet nemlig årets kraftigste meteorsværm Geminiderne, der kan give op til 120 stjerneskud i timen.

Stjerneskud opstår, når meteorer af sten eller støvkorn flyver ind i Jordens atmosfære med høj hastighed. Meteoren bliver så varm, at luften omkring meteoren begynder at gløde. Og det er sporet af glødende luft, vi ser på himlen som en lysende streg, der hurtigt forsvinder.

På bestemte tider af året passerer vores planet gennem en komet eller asteroides bane, og her er der ekstra mange meteorer, som bliver til stjerneskud. Og midt i december passerer vi altså den kraftige meteorsværm Geminiderne.

Under en meteorsværm ser det ud som om, at alle stjerneskuddene kommer fra det samme punkt på himlen. Derfor er de ofte opkaldt efter det nærmeste stjernebillede. Geminidernes stjerneskud lyser ud fra stjernebilledet tvillingerne, og sværmen er derfor opkaldt efter det latinske ord gemini, der betyder tvillinger.

Hvor? På nattehimlen omkring stjernebilledet tvillingerne.

Hvornår? Meteorsværmen topper natten mellem den 13. og 14. december.

Julesul på sælen

I denne kolde juletid tager vi mennesker både tykke trøjer, huer og jakker på - og flere af os ender måske også med lidt ekstra sul på kroppen efter lidt for meget god julemad.

I dyrenes verden er der meget få danske pattedyr, som bruger både tykkere pels og et øget fedtlag for at holde varmen. Det er enten eller. For eksempel får ræv, ulv og hare en dejlig tyk vinterpels – mens grævling og pindsvin ikke får en varm vinterpels, men derimod bruger ekstra madindtag og højere vægt til at holde varmen.

Havpattedyr som den spættede sæl kan ikke bruge en tyk pels til at holde varmen, for den isolerer ikke rigtig, når den er gennemblødt, og derfor må de bruge fedt som isolering.

Spættet sæl vejer normalt omkring 100 kg, og den kan tage op til 20 kg ekstra på i denne vintertid. Så det er en pæn vægtforøgelse.

Til gengæld taber den alle de ekstra kilo i løbet af foråret, for ellers vil det tykke fedtlag gøre den for varm i sommerhalvåret. Og den har også brug for at være adræt hen over sommeren, hvor den skal parre sig og føde unger.

Hvor? I alle danske farvande, men der er størst chance for at se spættede sæler på land ved uforstyrrede øer og sandstrande.

Hvornår? Hele året rundt - men den tykke udgave kun i vinterhalvåret.

Umami til vinterkøkkenet

Selv om efterårets højsæson for svampe er slut, så er det stadig muligt at finde gode spisesvampe i den danske vinternatur.

Blandt de meget velsmagende vintersvampe er almindelig østershat. Den kommer frem omkring oktober og kan tåle selv relativt hårde perioder med frost. Derfor kan den som regel findes i naturen helt frem til omkring marts.

Østershat vokser på gamle og døende træer – især løvtræer, men den kan også findes på nåletræer nogle gange. Svampene vokser samlet i store klaser på træstammen.

Den er kendt for at have en dejlig umami-smag, der også gør den populær i vegetarisk madlavning. Man kan blandt andet bruge østershat i saucer og supper, eller man kan stege eller grille dem og servere dem til brød, salat eller pasta.

Vær opmærksom på, at almindelig østershat kan forveksles med svampene gummihat og korkagtig østershat. Ingen af dem er giftige, men de smager ikke godt.

Hvor? I det meste af landet på dødt eller døende træ som f.eks. bøg, poppel og pil.

Hvornår? Oktober til marts

Juletræet i skoven

De fleste forbinder nok træet rødgran med både jul og danske skove, men sådan har det ikke altid været. Før 1730 voksede der faktisk slet ikke rødgran i Danmark.

De allerførste rødgraner blev hentet til Danmark for at stoppe sandflugt i Tisvilde i Nordsjælland. Og i løbet af 1700-tallet blev rødgranen også plantet ved de sandede vestjyske fjorde og siden i resten af Danmark. I dag er rødgran det mest almindelige skovtræ i Danmark, og omkring 33 % af det danske skovareal er dækket af rødgran.

Da H.C. Andersen skrev det berømte juleeventyr om grantræet i 1845, var det faktisk endnu en forholdsvis ny mode at fejre jul med et pyntet grantræ i stuen. I dag bruges forskellige former for grantræer som juletræer, og de fleste dyrkes på landbrugsjord, hvor der bruges gift. Vil man undgå dette, findes der heldigvis også økologisk produktion af juletræer.

Læs også: Sådan vælger du juletræ med omtanke for naturen

Juletræer fældes fra de er cirka 12 år gamle, og man kan selv tælle sig til alderen på juletræet i stuen. Træet danner en grenkrans om året, hvor de første to års kranse ikke er blivende. Træets alder er således antallet af grenkranse plus to.

Hvor? Almindeligt i hele Danmark, bortset fra omkring Storebælt og Lolland.

Hvornår? Hele året rundt, men mange forbinder det med juletraditioner.