Se kortet: Hvor grøn er din kommune, når det gælder genbrug og affald?
Kommunerne kan yde et stort bidrag til omstillingen til et affaldsfrit og bæredygtigt samfund. Der er dog markant forskel på, hvor meget de enkelte kommuner rent faktisk gør for at forebygge affald.
I Danmark smider vi alt for meget ud. Mad, emballage, elektronik og meget andet havner direkte i skraldespanden, og ifølge Eurostat er vi blandt de lande i EU, der producerer allermest husholdningsaffald per indbygger.
Heldigvis er flere og flere kommuner i Danmark begyndt at arbejde aktivt på at nedbringe mængden af affald, viser en kortlægning, som Danmarks Naturfredningsforening, Gate 21 og Aalborg Universitet for andet år i træk har lavet på baggrund af kommunernes egne affaldshåndteringsplaner og DK2020-klimaplaner.
Kortlægningen viser dog også, at der fortsat stor forskel på, hvor meget kommunerne gør for at undgå de store affaldsmængder. For hvor nogle kommuner har iværksat flere konkrete tiltag og samtidig sat kvantitative mål på området, er der flere kommuner, der slet ikke beskæftiger sig med affaldsforebyggelse i deres affalds- og DK2020-klimaplaner. Samtidig mangler en række kommuner fortsat at opdatere deres affaldshåndteringsplan.
Og det skal der laves om på, lyder det fra Lars Midtiby, direktør i Danmarks Naturfredningsforening. For selvom kommunerne stort set ikke er forpligtede til at fokusere på affaldsforebyggelse, er det vigtigt, at kommunerne gør alt, hvad de kan, for at mindske de enorme affaldsmængder:
– Vores enorme ressourceforbrug og affaldsproduktion er fuldstændigt uholdbart og et kæmpe problem for klimaet. Det er derfor helt afgørende, at vi får gjort op med vores enorme forbrug, og her har kommunerne mulighed for at spille en central rolle. Kommunerne kan for eksempel i deres indkøb udnytte deres størrelse og den kommunale indkøbsmuskel til at fremme genbrug og mere bæredygtige forretningsmodeller, og det er flere og flere kommuner heldigvis begyndt på. Men vi kan se, at der stadig er kommuner, der stort set ikke arbejder med affaldsforebyggelse og reduceret ressourceforbrug – dem skal vi have hjulpet i gang, siger Lars Midtiby.
Kategori 1
- Kommunen har IKKE konkrete initiativer i deres affaldshåndteringsplan eller DK2020-plan om affaldsforebyggelse og forberedelse med henblik på genbrug, der rækker udover kravene i den nationale affaldsplan.
Kategori 2
- Kommunen har konkrete initiativer i deres affaldshåndteringsplan eller DK2020-plan om affaldsforebyggelse og forberedelse med henblik på genbrug, der rækker udover kravene i den nationale affaldsplan*.
- Kommunens affaldshåndteringsplan er IKKE opdateret efter 2019.
Kategori 3
- Kommunen har konkrete initiativer i deres affaldshåndteringsplan eller DK2020-plan om affaldsforebyggelse og forberedelse med henblik på genbrug, der rækker udover kravene i den nationale affaldsplan.
- Kommunens affaldshåndteringsplan er opdateret efter 2019.
Kategori 4
- Kommunen har konkrete initiativer i deres affaldshåndteringsplan eller DK2020-plan om affaldsforebyggelse og forberedelse med henblik på genbrug, der rækker udover kravene i den nationale affaldsplan.
- Kommunens affaldshåndteringsplan er opdateret efter 2019.
- Affaldshåndteringsplanen eller DK2020-planen indeholder konkrete, kvantitative målsætninger for affaldsreduktion og/eller genbrug.
Inspiration og vidensdeling
Med kortlægningen ønsker Danmarks Naturfredningsforening, Gate 21 og Aalborg Universitet at inspirere og motivere kommunerne til at gøre mere for at affaldsforebygge og for at fremme omstillingen til en mere cirkulær økonomi.
Her kan kommunerne få overblik over, hvilke konkrete tiltag de andre kommuner arbejder med, og altså hvor der er erfaringer at trække på inden for de forskellige fokusområder og virkemidler.
– Siden 2015 har vi sat flere store cirkulære indsatser i gang sammen med kommunerne, og det bobler frem med gode idéer og initiativer. Men det er en kæmpe opgave at mindske klimabelastningen fra vores forbrug. Den nye Klimaalliance, som alle landets kommuner er gået med i, giver nyt håb og bliver et stærkt fundament for fælles handling og forpligtelser, siger Sofus Rex, direktør i Gate 21, og fortsætter:
– Kommunerne er tæt på borgerne og virksomhederne og har derfor en unik mulighed for at skabe klimahandling - også målrettet vores forbrug. Derfor er det oplagt, at kommunerne skal have flere muligheder og mere råderum for at løse deres del af opgaven. Samtidigt er kommunerne selv store indkøbere og skal selv efterspørge genbrugsprodukter, eller produkter med lang levetid, der kan repareres.
Læs også: Danmark er stor klimasynder: Sådan skal vi ændre vores forbrugskultur
Giv kommunerne bedre muligheder
Selvom inspiration og vidensdeling kommunerne imellem forhåbentligt vil hjælpe flere kommuner godt i gang, er der brug for, at kommunerne får endnu større muligheder for at sætte gang i forebyggelsen, forklarer Stig Hirsbak, seniorforsker ved Aalborg Universitet:
– Hvis det for alvor skal batte, er vi nødt til at sikre, at alle kommuner arbejder målrettet på at affaldsforebygge og fremme genbrug. Nu hvor man på nationalt niveau har lavet en samlet plan for affaldsforebyggelse og affaldshåndtering, giver det kun mening, at man sikrer et kommunalt fokus på affaldsforebyggelse ved at tillade, at de forebyggende tiltag kan finansieres over affaldsgebyrerne – det kan de ikke i dag, siger han.
Kortlægningen vil løbende blive opdateret i takt med, at kommunerne vedtager nye affaldshåndteringsplaner og DK2020-planer.
