Miljøminister Lea Wermelin har netop lanceret regeringens store plan for genopretning af vandmiljøet. Initiativer for 5,4 mia. kroner skal sikre, at Danmark lever op til op til målet i EU's vandramme om at bringe vandmiljøet i danske søer, åer, vandløb og kystområder i god økologisk tilstand.

De nye vandplaner er netop sendt i høring, men planerne lever langt fra op til forventningerne, fortæller præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding:

- Efter vores første læsning af planerne må jeg desværre konstatere, at vi er dybt bekymrede. Vandplanerne skal være løsningen på problemerne omkring vores vandmiljø. Særligt når det gælder landbrugets udledning af næringsstoffer og tilstanden i vores søer, åer og vandløb – men planerne ser langt fra ud til løse de problemer, som de reelt burde, siger Maria Reumert Gjerding.

Planerne er sidste skud i bøssen for at leve op til vandrammedirektivets mål om god økologisk tilstand for det danske vandmiljø i 2027, og det er derfor dybt skuffende, at de nye planer ikke ser ud til at bringe Danmark i mål, understreger Maria Reumert Gjerding.

Læs også: Sådan arbejder DN for et rent vandmiljø

Det danske vandmiljø er presset

Vandmiljøets tilstand i Danmark er desværre rystende ringe. Blot 5 ud af 986 søer og 5 ud af 109 kystvande er ifølge Miljøstyrelsen i god økologisk tilstand. Men de nye planer lægger op til at bringe hele vandmiljøet i god økologisk tilstand, og en del af indsatsen skydes til et genbesøg i 2024.

- En stor del af øvelsen med de her vandplaner ser ud til at være at udskyde indsatsen til det planlagte genbesøg i 2023-24 – både når det gælder kvælstofindsatsten og genopretning af vores søer, åer og vandløb – og det er simpelthen naivt, at tro, at problemerne kan løses i sidste øjeblik, siger Maria Reumert Gjerding og fortsætter:

- Generelt har vandplanerne fra start været en øvelse i at skære ned på ambitionerne for beskyttelsen af vandmiljøet. Nu er vi nede på, at der kun er et miljømål for ca en fjerdedel af de danske vandløb, og under en procent af de danske søer. Alligevel omfatter de nye vandplaner blot forbedringer af den fysiske tilstand for 4.950 km vandløb, mens de resterende 7000 skubbes til genbesøget i 2023-24. Når det gælder søer, så regner regeringen - voldsomt optimistisk - med at opnå god økologisk tilstand i blot halvdelen af de 986 målsatte søer. Det er en falliterklæring, og vi vil i Danmarks Naturfredningsforening selvfølgelig kæmpe hårdt for, at planerne bliver kraftigt forbedret, siger Maria Reumert Gjerding.

Savner realisme i planerne

Hun understreger samtidig, at planerne mangler en vurdering af, om de planlagte indsatser rent faktisk vil virke. Fx blev der med anden generations vandplaner udpeget 24 søer til sørestaurering – men blot 3 er udført. Og der blev planlagt en indsats overfor ca. 3.600 km vandløb, men reelt er der i anden planperiode blot gennemført eller meddelt tilsagn til vandløbsrestaurering på ca. 1700 km vandløb – altså langt fra det planlagte.

- Vi savner klart noget realisme i forhold til om planerne rent faktisk vil virke bedre end de gamle. Hvorfor skulle de nye planer pludselig virke bedre, siger Maria Reumert Gjerding.

Kvælstofindsats dumper

Planerne er samtidig en udmøntning af den landbrugsaftale, som regeringen i efteråret indgik med et bredt flertal i Folketinget.

Her blev det besluttet, at kvælstofudledningen skal reduceres med 13.100 tons pr. år senest i 2027, så Danmark dermed kan opnå god økologisk tilstand langs kysterne, som er opdelt i 109 såkaldte kystvande.

Dengang var Danmarks Naturfredningsforening ude og kritisere kvælstofindsatsen for at være utilstrækkelig – blandt andet fordi indsatsen i høj grad er baseret på frivillige virkemidler, som historisk ikke har virket, og fordi der kun er anvist reduktioner på 10.800 tons – resten skal findes ved genbesøg i 2023/24.

- Når det gælder kvælstof, hvor vi jo i de senere år har oplevet fortsatte massive iltsvind langs danske fjorde og kyster, så dumper planerne desværre også. I dag lever blot 5 ud af de 109 kystvande i Danmark op til vandrammedirektivets krav om god økologisk tilstand, men alligevel vurderer regeringen i ramme alvor, at de resterende 104 kystvande vil opnå god økologisk tilstand efter 2027, med udgangspunkt i allerede iværksatte eller planlagte miljøforbedrende indsatser. Det er useriøst, når regeringen på den ene side skilter med, at de vil nå målene, og på den anden side netop har lavet en ny kvælstofaftale, der er baseret på usikre frivillige virkemidler og som ikke anviser reduktion på de 13.100 tons, som Miljøstyrelsen har vurderet, er nødvendigt for at leve op til vandrammedirektivet, siger Maria Reumert Gjerding.

De nye vandplaner er i høring til frem til juni 2022. Høringsmaterialet kan findes på miljøministeriets hjemmeside.

Fakta om de nye vandplaner

Vandløb

  • I alt er der i DK ca 75.000 km vandløb (omfattet af vandløbsloven). Heraf indgår kun 18.500 km i vandplanerne med mål om god økologisk tilstand – altså ca ¼ af de danske vandløb.
  • Af de 18.500 km er miljømålet ikke opfyldt på 12.100 km ved indgangen til 3. vandplan. For langt de fleste pga dårlige fysiske forhold. I alt skønnes den fysiske indsats for 3.planperiode at omfatte forbedringer af den fysiske tilstand på ca. 4.950 km og fjernelse af ca. 750 spærringer. Indsatserne for de resterende ca 7.000 km vandløb skubbes altså til det planlagte ”genbesøg” i 2023-24.
  • I anden planperiode var der fastlagt en indsats over for ca. 3.600 km vandløb, hvor der skulle laves en strækningsbaseret indsats, og fjernes ca. 615 fysiske spærringer. Hertil kom ca. 100 km strækningsbaserede indsats og fjernelse af ca. 330 fysiske spærringer, som manglede fra den første planperiode.
  • Reelt er der i anden planperiode gennemført eller meddelt tilsagn til fjernelse af ca. 160 fysiske spærringer i vandløb samt til vandløbsrestaurering på ca. 1700 km – altså langt fra det planlagte

Søer

  • Der er ca 120.000 søer i DK (omfattet af naturbeskyttelsesloven. Kun knap 1000 søer indgår i vandplanerne med mål om god økologisk tilstand. Ambitionen er altså fortsat at lade under 1% af søerne omfatte af vandrammedirektivet.
  • Af de målsatte 986 søer er kun 5 i god tilstand, men alligevel forventer regeringen at 421 mirakuløst vil være i god tilstand i 2027.
  • Hvad er så erfaringerne fra 2. vandplan? Der blev gennemført en fosforindsats til søer på godt 1,5 ton. (svarende til 10% af hvad planen faktisk fastlagde) Desuden blev der udpeget 24 søer til sørestaurering, 3 er udført.
  • I 3. vandplan er behovet for fosforreduktion til søerne 110 tons, men der besluttes kun konkrete indsatser for ca 7 tons plus det løse fra bedre spildevandsrensning etc. Altså igen milevidt fra det nødvendige, som skubbes ud til efter 2024

Kystvande

  • Af vandplan 2021-27 fremgår ” Af de 109 kystvande i Danmark vurderes miljømålet for den økologiske tilstand i dag opfyldt i 5 kystvande. Det vurderes, at de resterende 104 kystvande vil opnå god økologisk tilstand efter 2027, med udgangspunkt i at allerede iværksatte eller planlagte miljøforbedrende indsatser samt indsatsbehovet til alle kystvande, fastlagt i vandområdeplanerne 2021 – 2027, gennemføres, og den forventede effekt opnås.” At samtlige resterende 104 kystvande først forventes at nå god økologisk tilstand efter 2027 og ikke i 2027, viser med tydelighed hvad konsekvenserne er af utilstrækkelig og alt for sen indsats

Kvælstof

  • Partierne bag landbrugsaftalen forpligtiger sig til at leve op til EU's vandrammedirektiv, som betyder at Danmark senest i 2027 skal have reduceret kvælstofudledningen med 13.100 tons pr år. Der er anvist reduktioner på 10.800 tons – resten skal findes ved genbesøg i 2023/24.
  • Meget tyder dog på, at måltallet reelt er langt højere end 13.000 – bla. fordi indsatsbehovet hold kunstigt lavt ved at undtage 2019, hvor kvælstofudledningen var høj, fra beregninger af indsatsbehovet.
alt
Kasper Pihl Møller
Chefrådgiver for presse og public affairs
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 26 81 62 28