Ny rapport: God økonomi og beskæftigelse i miljø- og naturprojekter
Når økonomien skal kickstartes, er der gevinster at hente i investeringer i natur og miljøprojekter, viser ny analyse som rådgivningsvirksomheden Rambøll har lavet for Danmarks Naturfredningsforening.Den store politisk debat om en genrejsning af dansk økonomi efter coronakrisen har fyldt meget i det politiske landskab, hvor flere partier og interesseorganisationer har slået på tromme for en grøn kickstart af økonomien med fokus på fremrykning af grønne investeringer.
Nu viser en ny analyse, som rådgivningsvirksomheden Rambøll har foretaget for Danmarks Naturfredningsforening, at investeringer i natur- og miljøtiltag vil kunne bidrage til mange grønne jobs, og i langt de fleste tilfælde vil gevinsterne faktisk også kunne overstige investeringerne inden for 10 år.
Ifølge direktør i Danmarks Naturfredningsforening, Lars Midtiby, så viser analysen, at det giver rigtig god mening at sætte gang i en række af de planlagte natur- og miljøtiltag netop nu, hvor der kommer ledige hænder på arbejdsmarkedet som følge af den økonomiske krise.
– Vi står som samfund over for både en stor klimakrise og en biodiversitetskrise, hvor en fjerdedel af verdens arter er truet af udryddelse. Den her analyse viser, at det både vil være muligt at bidrage til beskæftigelse i samfundet, og samtidig gøre en forskel for vores trængte natur, siger Lars Midtiby.
Læs mere: DN vil kickstarte økonomien med etablering af mere natur
Sætte gang i naturløfter
Rambølls analyse tager udgangspunkt i et udspil fra Danmarks Naturfredningsforening om, at Danmark investerer en milliard kroner om året over tre år på at iværksætte naturgenopretningsprojekter og miljøtiltag, der skal skabe beskæftigelse og samtidig indfri de grønne ambitioner fra regeringen og Folketinget.
Eksempelvis har regeringen og støttepartier allerede lovet etableringen af 15 vilde naturnationalparker med vild natur. Ved at afsætte ca. 1.100 mio. kroner til naturgenopretningsprojekter allerede nu, vil det kunne have en direkte beskæftigelseseffekt på ca. 600 arbejdspladser, viser analysen. Men derudover vil der være en række gevinster i form af fx turisme og bedre vandmiljø, så de samlede gevinster vil næsten kunne overgå investeringen på blot 10 år.
– Det viser, at der kan være god økonomi i at fremrykke de planer om en redningsplan for naturen i form af en biodiversitetspakke, som regeringen og Folketinget allerede har varslet. Så der er altså ingen modsætning mellem at ville styrke økonomi og beskæftigelse, og samtidig ville gøre noget godt for natur og biodiversitet, siger Lars Midtiby.
Danmark er blandt de lande i Europa, der bruger allerfærrest midler på naturpleje og naturgenopretning, og det betaler sig at lave de nødvendige investeringer nu fremfor at vente. Vi er samtidig bundskraber, når det handler om andelen af beskyttet natur, og særligt den danske skovnatur har det elendigt.
Læs også: Genopretning af Skjern Å har givet overskud på 200 mio. kroner
Klimasikring af fremtidens spildevand
Foruden investeringer i naturgenopretningsprojekter, så foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at der investeres i etablering af mere skov, en styrket indsats mod jordforurening og en styrkelse af udvikling af brug af grønt græsprotein i landbruget.
Endelig foreslås det at fremrykke de forventede kommende kommunale investeringer i spildevandshåndtering. Summeret vil det kunne bidrage til over 20.000 danske arbejdspladser, hvoraf de fleste vil være i forbindelse med spildevandshåndtering.
– Mange kommuner har allerede i dag store planer for fremtidssikring af spildevandsnettet og vandforsyningen, som skal opgraderes til at håndtere fremtidens klima med mere nedbør. Så derfor foreslår vi at fremrykke de investeringer og give kommunerne mulighed for at komme tidligere i gang med indsatserne. Det er allerede sådan i dag, at voldsomme regnskyl forringer rensningen og giver udledninger af forurenet spildevand til vores vandløb, søer og kyster. Derfor bør vi allerede nu få gang i det arbejde, og samtidig bruge det som løftestang til at sætte gang i økonomien, siger Lars Midtiby.
Læs også: Når økonomien skal kickstartes: Danskerne vil prioritere investeringer i naturen
Gevinsterne overstiger hurtigt investeringerne
Den nye analyse medregner også andre gevinster end det direkte bidrag til beskæftigelse. Det gælder eksempelvis, at nye rekreative naturområder vil tiltrække flere turister, og derigennem bidrage til øget omsætning i lokalområdet.
Det kan også være gevinster i form af forbedringer for vandmiljøet. Udlægning af ny skov eller ændret dyrkning i landbruget med mere græsprotein vil hjælpe med at nedbringe udledningen af kvælstof til vandmiljøet, der medvirker til at skabe iltsvind langs danske fjorde og kyster.
– Det ligger fast, at vi har forpligtiget os igennem EU til at forbedre vores vandmiljø. Livet i vores åer, søer og kyster er generelt i en meget ringe tilstand, og det er en bunden politisk opgave at vende den udvikling. Her viser den nye analyse, at det faktisk vil være en rigtig god idé at komme i gang med den indsats og samtidig få gang i beskæftigelsen. På den måde gavner vi både samfundsøkonomien og naturen, siger Lars Midtiby.
Ifølge analysen kan en investering på ca. 550 mio. kr., til udvikling af grøn græsprotein give samlede gevinster over 10 år på over 2 mia. kr., som vil kunne bidrage til over 700 jobs. Alene de miljømæssige gevinster i form af reduceret udledning af kvælstof vil på sigt kunne løbe op i ca. 380 mio. kr. om året. De potentielt store miljøgevinster ved omlægning til græsprotein betyder, at gevinsterne vil kunne overstige investeringen efter blot få år.
– På lang sigt vil investeringerne kun blive mere værdifulde. Både fordi vi vil få en renere og bedre natur, men også fordi vi vil spare udgifter til fremtidige miljøindsatser, siger Lars Midtiby.
Det har Rambøll regnet på
- Der oprettes pulje til naturpleje- og genopretningsprojekter samt Naturnationalparker. Samlet investering 1.110 mio. kroner. Samlede gevinster vurderes til 1.017 mio. kr. over 10 år, og en beskæftigelseseffekt på ca. 600 årsværk. De forbedrede rekreative områder, som investeringen i naturgenopretningsprojekter á la Skjern Å vil skabe, forventes at kunne tiltrække ca. 340.000 turister og lystfiskere årligt med rekreativ værdiskabelse på ca. 23 mio. kr./år. Herudover miljøgevinster for samlet ca. 82 mio. kr. pr. år som følge af bl.a. reduceret kvælstofudledning og optag af CO2.
- Fremskynde etableringen af nye skovlandskaber. Samlet investering 278 mio. kroner. Samlede gevinster vurderes til ca. 296 mio.kr. over 10 år, og en beskæftigelseseffekt på ca. 160 årsværk. Skovlandskaberne vil potentielt kunne tiltrække et årligt besøgstal på ca. 235.000 til de nyetablerede skovområder. Det vil optage CO2, bidrage til folkesundheden og være til gavn for lokalområdet.
- Fremrykning af kommunernes spildevandsinvesteringer. Samlet fremrykket investering ca. 38.847 mio. kroner. Samlede gevinster vurderes til ca. 39.452 mio. kr., og en beskæftigelseseffekt på ca. 18.000 årsværk. Forslaget vil blandt andet kunne forbedre mulighederne for fiskeri og give renere badevand.
- Fremskynde oprensning af de største jordforureninger i Danmark. Samlet investering 833 mio. kroner. Samlede gevinster vurderes til ca. 871 mio. kr., og en beskæftigelseseffekt på ca. 480 årsværk. En oprensning af nogle af de store jordforureninger vil kunne bremse spredning af miljø- og sundhedsfarlige stoffer til naturmiljø og grundvand. Det vil kunne reducere behovet for nye vandboringer, som er dyre at etablere, og man vil undgå udgifter til omkostningsfulde afværgeforanstaltninger. Samtidigt vil brugen af innovative løsninger til oprensning kunne understøtte international konkurrenceevne og derigennem eksport.
- Oprettelse af en udviklingspulje til græsprotein. Samlet investering 555 mio. kr. (hvoraf halvdelen er statslig investering). Samlede gevinster vurderes til ca. 2.131 mio. kr. over 10 år, og en beskæftigelseseffekt på ca. 700 årsværk. De potentielt store miljøgevinster ved omlægning til græsprotein betyder, at gevinsterne vil kunne overstige investeringen efter blot få år.
Analysens hovedkonklusioner kan læses her.