Nye tal: Den danske kvælstofindsats er gået i stå

Vi ser det år efter år – iltsvind der rammer de danske kystnære områder og dræber alt liv i havet. Fiskedød og algefyldte badevande.

Det skyldes, at der er for mange nærringstoffer i havet, og langt størstedelen stammer fra det kvælstof, der bliver udvasket fra markerne, når der bruges gylle og gødning.

Nu viser nye tal, at den danske kvælstofudledning ikke falder – på trods af, at det har været den politiske intention i rigtig mange år. Ifølge nye tal fra Århus Universitet var udledningen i 2021 på 55.000 tons, hvis man ser på den klimakorrigerede udledning, der tager højde for udsving i vejret. Dermed er udledningen ca. på niveau med udledningen i 2020, hvor der blev udledt 56.000 tons.

Læs mere: Naturvenner kræver politisk handling efter rapport om massivt iltsvind

Danmark er derfor meget langt fra at leve op til EUs vandrammedirektiv, som den nye regering i regeringsgrundlaget siger, at den vil leve op til. Århus Universitet har vurderet, at det kræver at udledningen kommer ned på 38.300 tons i 2027, som er fristen i vandrammedirektivet. Med andre ord, så skal den danske kvælstofudledning reduceres med godt en tredjedel, hvis Danmark skal leve op til vandrammedirektivet.

- De nye tal er rigtig dårlige nyheder for det danske vandmiljø. Sidste år var danske fjorde og kystvande ramt af massive iltsvind, der startede tidligere og var mere intense end tidligere. Det er en dybt bekymrende udvikling for vores havnatur, og det haster i den grad med at få nedbragt udledningen af kvælstof fra landbruget. Så det er selvfølgelig utroligt frustrerende, at udledningerne set over de senere år reelt er stoppet med at falde, siger Maria Reumert Gjerding og fortsætter:

- Politikerne har svigtet totalt i forhold til at regulere udledningen af næringsstoffer til vores vandmiljø. Lige siden den tidligere Venstre-regering med landbrugspakken i 2016 gav landbruget lov til at udbringe mere gylle og gødning, så har vi advaret om konsekvenserne. Nu kan vi desværre se det ske, med historisk store iltsvind og en kvælstofindsats som er stagneret.

Kræver mere jordudtagning

Langt størstedelen af kvælstofudledningen kommer fra landbruget. Ifølge Århus Universitet kommer godt 10 procent fra naturen, 20 procent fra punktkilder – dvs. rensningsanlæg og menneskelige aktiviteter som i forvejen er stærkt regulerede – og 70 procent kommer fra landbruget.

I praksis er det stort set kun muligt at skrue ned for udledningerne fra landbruget, fordi en yderligere regulering af rensningsanlæg osv. vil være afsindigt dyrt for samfundet. Det betyder, at landbrugets udledninger faktisk bør reduceres langt mere end de 30 procent, som den samlede udledning skal falde med.

- Det er ikke noget, som kan løse med de tekniske tiltag som efterafgrøder og vådområder, som man bruger i dag. Det kræver, at der bliver taget nogle landbrugsjorde ud af omdrift. Heldigvis handler det om mange af de samme lavbundsjorde, som også er nødvendige i forhold til klimaindsatsten for at nedbringe CO2-udledningen og klimasikre vores byer. De vil også have stor værdi for naturen og rekreativ værdi. Så en styrket kvælstofindsats i Danmark vil have stor værdi for samfundet på en lang række parametre, siger Maria Reumert Gjerding.

Regulering blev fjernet i 2015

Den fejlslagne danske kvælstofindsats hænger i høj grad sammen med den landbrugspakke, som den tidligere venstre-regering gennemførte i 2015 efter ønske fra landbruget. Her fjernede man den tidligere regulering med reducerede kvælstofnormer til de enkelte landmænd og randzoner langs åer. I stedet blev der vedtaget et system, hvor såkaldte kollektive virkemidler og efterafgrøder skulle samle det overskydende kvælstof op. Meningen var at udledningen skulle falde, men reelt har udviklingen stået stille siden 2011.

- Politikerne på Christiansborg bliver nødt til at tage det her seriøst. Det er blevet slemt med iltsvind i Danmark, der år efter år plager de danske fjorde og kyster. Danmark er lige nu lysår fra at få nedbragt udledningen til de minimum 38.300 tons per år, som Århus Universitet har vurderet er nødvendigt for at leve op til vandrammedirektivet. Det kræver en akut indsats, hvis Danmark skal leve op til direktivet, som regeringen selv har sagt, at den vil. Det kræver, at udledningen bliver reduceret med en tredjedel i 2027, og der er ikke tid til at vente til et genbesøg af landbrugsaftalen i 2024, som der hidtil har været lagt op til. Der er brug for handling nu, siger Maria Reumert Gjerding.

Landbrugsaftalen fra 2021 lægger op til, at man fortsætter den nuværende reguleringsmodel med primært efterafgrøder, som slet ikke har virket tilstrækkeligt, og skalerer den op til at kunne klare 6500 tons. Det er dybt urealistisk.

- I bund og grund er det synd for landmændene, at de, som det ser ud nu, skal leve med det uduelige regime med efterafgrøder helt indtil 2026, hvor forligspartierne så måske vil indføre den såkaldte markmodel. Vi mener, der skal en ny model for kvælstofregulering i drift langt hurtigere, siger Maria Reumert Gjerding.

Brug for ny regulering

Hun understreger, at det ikke er den enkelte landmand, der har ansvaret, men de politikere, der ikke har sørget for at regulere kvælstofforureningen.

- Det er ikke landbruget og den enkelte landmand, der svigter her – de agerer blot efter reglerne. Det er politikerne, der har svigtet, ladet stå til og er berøringsangste i forhold til at indføre miljøbeskyttelsesregler, som rent faktisk virker. For kvælstofudledningen er ikke nedbragt, på trods af et utal af politiske aftaler og gode intentioner. Det må være slut nu – der bør gribes ind, siger Maria Reumert Gjerding.