Det havde regnet heftigt i halvanden måned den 17. oktober 1967. Skovbunden var blød og fugtig, og bladene hang lige akkurat stadig fast på løvtræerne.

Så da Danmark og især Bornholm blev ramt af en kraftig orkan, tog vinden så godt fat i træerne, at 90 procent af træerne i en løvtræsplantage blev revet op med rode.

Efter inspiration fra USA blev det besluttet at lade området på små fire hektar ligge urørt i stedet for at rydde op efter stormen. Området blev senere døbt Orkanskoven og er nu et helt unikt syn.

- Sporene fra orkanen er stadig meget tydelige. Bl.a. fordi de fleste væltede bøge stadig lever. Deres rødder brækkede nemlig ikke, men bøjede, fordi jorden var våd og rødderne bløde. Derfor gik der ikke lang tid, før træernes grene fik blade igen, selvom de lå langs jorden, siger Michael Stoltze, der er biolog og laver guidede ture i Orkanskoven på Bornholm.

Læs om flere fascinerende naturoplevelser på Bornholm

Orkanskoven er en stemningsfyldt tidslomme

Efter orkanen besluttede Naturstyrelsen (dengang Statsskovvæsnet) efter amerikansk inspiration at udpege området som ”Videnskabeligt Iagttagelsesområde”. Det budskab blev derfor trykt på et skilt, der blev stillet i udkanten af skoven, så besøgende kunne få svar på, hvorfor alle træerne lå ned.

Skiltet står der stadig den dag i dag.

En optælling i 2017 viste, at mere end en fjerdedel af de væltede bøgetræer stadig var i live. Træerne kaldes mastetræer, fordi grenene nu vokser op fra den liggende stamme som master.

Læs: Naturtilstanden i de danske skove er i tilbagegang

Mange af stammerne ligger som udhulede hjemsteder for insekter og svampe. Den sjældne bille blå bøgeløber findes også i skoven, hvor den er afhængig af alt det døde træ.

- Orkanskoven er på vej til at blive til en rigtig urskov, hvor alt får lov at passe sig selv. Træerne er stadig forholdsvis unge, så om et par hundrede år er skoven endnu mere spændende, end den er nu, siger Michael Stoltze.

Fascinerende oplevelse – men mangler biodiversitet

Urørt skov er en vigtig naturtype og noget, vi har forsvindende lidt af i Danmark. Flere truede arter hører til i den urørte skov, hvor døde stammer og en blanding af vådområder og lysninger skaber dynamik og gode levesteder.

Derfor skulle man tro, at Orkanskoven også er et hot spot for alskens dyr og planter. Men faktisk blev flere plantearter – for eksempel bøgetræet – udryddet på Bornholm omkring år 1300 og først genindført i 1800-tallet.

Læs, hvordan DN arbejder for mere urørt skov

Mange svampearter og det medfølgende liv i skoven har derfor haft svære kår i en lang årrække. Og derfor er Orkanskoven ikke helt det forskelligartede artsparadis, som en tilsvarende skov - på eksempelvis Sjælland - ville være.

Orkanskoven mangler store vilde dyr

Michael Stoltze fortæller, at store græssende dyr som for eksempel bisonokser, vil kunne skabe mere biodiversitet i Orkanskoven.

- Der går i forvejen bisonokser på Almindingen, som sørger for at tynde ud i skoven, gøre området dynamisk og giver plads til blomstrende planter. Det vil man sagtens kunne indføre i Orkanskoven for at fremskynde noget mere variation, som så vil give skoven mere liv, siger Michael Stoltze.

Læs: Elg, bison og vildheste: 6 store dyr der gør den danske natur vildere

Skriv under for mere vild natur!

I Danmark er kun 0,5 procent af arealet beskyttet, vild natur. Danmarks natur har aldrig været mere presset, og 1844 arter af dyr og planter er i fare for at uddø.
Men vi kan redde demved at give plads til vild natur.

Derfor bør 20 procent af Danmarks landareal laves til Naturzoner med vild natur. Det er områder, hvor naturen har absolut førsteprioritet, ligesom i Orkanskoven. 40.000 danskere har allerede skrevet under på mere vild natur. Det kan du også gøre: