Sommer skudt i gang med dræbende iltsvind i de danske fjorde
Nye målinger viser, at de danske fjorde bliver holdt i et kvælende jerngreb af kraftigt iltsvind. Lige nu gisper bunddyr efter vejret, mens fisk flygter – hvis de ellers kan.
Lystfiskeren Erik Tveskov var chokeret over det, han har oplevet i Haderslev Fjord denne forsommer.
- Jeg så døde trepiggede hundestejler og sortkutlinger i Haderslev Fjord allerede i sidste uge, og da jeg kiggede til fjorden i går aftes, boblede det op fra bunden, og enkelte steder var der synligt liglagen, fortæller Erik Tveskov i en artikel på Sportsfiskeren.dk.
De døde fisk. Boblerne af giftigt svovlbrinte-gas, der stiger op gennem vandet - og det hvide såkaldte liglagen, der dannes af svovlbakterier, når der næsten ikke er mere ilt på bunden af havet. Alt sammen er det tydelige tegn på, at et kraftigt iltsvind hærger Haderslev Fjord.
Læs mere: Derfor opstår iltsvind - og sådan kan vi forebygge det
Hjælp os med at beskytte havet!Katastrofale konsekvenser for dyr og planter
Miljøstyrelsens seneste iltsvindsmålinger bekræfter, at der i sidste del af juni kun var små 0,2 mg ilt tilbage pr. liter vand i Haderslev Fjord.
Det er kritisk mangel på ilt. Men målingen fra perioden før midt i juni var om muligt endnu værre. Her var der blot 0,1 mg ilt pr. liter vand.
- Hvis et havområde gennem en længere periode er ramt af så kraftigt iltsvind som her, så kan det få katastrofale og langvarige konsekvenser for dyre- og plantelivet i fjorden, fortæller Aimi Hamberg, havpolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, og hun fortsætter:
- Fisk og mobile bunddyr flygter, når ilten forsvinder. Men svømmer de den forkerte vej kan de blive fanget i f.eks. bunden af en fjord, som det skete i Augustenborg Fjord i Sønderjylland forrige sommer, siger hun.
Her måtte man med slanger pumpe ilt ned i vandet for at redde de mange fisk, der lå og gispede dernede.
Det snelignende hvide lag kaldes et lig-lagen, og selvom det kan se smukt ud, så varsler det død. Det hvide ”sne” er svovlbakterier, der dækker havbunden, når havet er ram af kraftigt iltsvind. Svovlbakterierne bruger den allersidste ilt, og slipper ilten i vandet helt op, så risikerer den tilbageværende havnatur at blive offer for giftige svovlbrintegasser, der bobler op fra den iltfrie havbund og på et øjeblik kan dræbe alt levende.
Alt for meget kvælstof skaber iltsvind og død havbund
Desværre er Haderslev Fjord ikke den eneste danske fjord med et kraftigt og vedholdende iltsvind denne forsommer. Årets to første iltsvindsmålinger fra Miljøstyrelsen viser, at det naturødelæggende iltsvind nu har bidt sig fast i både Flensborg fjord og i flere større områder af Limfjorden. Også i Det Sydfynske Øhav er der konstateret kraftigt iltsvind, mens indre del af Mariager Fjord nu - ifølge seneste måling - er helt tømt for ilt med 0 mg/l.
- Vores smalle danske fjorde er særligt udsatte for iltsvind, fordi der ikke er den samme vandudskiftning her, som der er i mere åbne farvande med frisk iltrigt vand. Det betyder, at belastningen fra de alt for store mængder kvælstof, der er i de danske havområder, rammer særligt fjordene hård, fortæller havpolitisk chefrådgiver Aimi Hamberg.
Kvælstofforureningen i det danske hav stammer især fra landbruget, hvor det udvaskes fra de intensivt dyrkede marker, bl.a. omkring fjordene. En mindre del af kvælstoffet kommer fra kloakker og renseanlæg.
Det udvaskede kvælstof giver næring til hurtigt voksende trådalger, også kendt som fedtemøg, og til milliarder af små plantonalger der vokser i vandsøjlen. Når algerne efter kort tid dør, synker de ned til havbunden og forbruger i deres nedbrydningsproces her masser af ilt, og det fører til iltsvind.
Læs mere: Danmarks Naturfredningsforening kræver politisk handling mod iltsvind
Iltsvindet kom tidligt i år
Iltsvind er desværre et årligt tilbagevendende problem i en lang række danske fjorde, bla. Haderslev Fjord. Men i følge lystfisker Erik Tveskov, der også er næstformand i Sønderjysk Sportsfiskerforening, så er det helt usædvanligt, at iltsvindet er kommet så tidligt i år.
- Alle lamper blinker rødt i forhold til fjordens miljøtilstand, siger han til Sportfiskeren.dk
I følge havbiolog Aimi Hamberg skyldes det tidlige iltsvind sandsynligvis, at det var en særlig våd og regnfuld vinter og tidligt forår, hvor udvaskningen af kvælstof fra markerne til Haderslev Fjord og de andre danske fjorde har været stor. Samtidig har det relativt lune vinter og forårsvejr holdt temperaturen oppe i havvandet.
- De store mængder kvælstof i havvandet har betydet, at de næringselskende alger kunne vokse eksplosivt i år, så snart sol og varme satte ind. Derfor så vi også store mængder fedtemøg i havet meget tidligt i år. fortæller Aimi Hamberg og fortsætter:
- Der er nok ikke udsigt til at det bliver meget bedre i vores fjorde og indre danske farvande før efterårsstormene kommer og sørger for en kraftig omrøring i de iltfattige havområder, slutter hun.
Det er dog vigtigt at understrege, at det ikke er uheldigt vejr, der er årsag til iltsvindet. Årsagen er, at vores landbrug og spildevand udleder enorme mængder næringsstoffer i havet. Derfor har der været kraftigt iltsvind i danske farvande i de seneste mange år, men voldsomheden af iltsvindet kan variere efter vejret.
Derfor er regeringens vandmiljøplan utilstrækkelig
- Blot 5 ud af 109 danske kystvande er i god økologisk tilstand.
- Regeringen kom i juni med ny vandmiljøplan.
- Den skal sikre god miljøtilstand i de danske vandområder og sørge for at Danmark lever op til EU’s miljømål i 2027.
- Men vandmiljøplanen er helt utilstrækkelig og kommer ikke i mål, vurderer både forskere og grønne NGO’er
- Der udledes årligt godt 54.600 tons kvælstof i danske vandområder (2021-tal korrigeret for udsving i vejret fra år til år).
- Regeringens plan skal reducere udledningen af kvælstof med 10.800 tons årligt
- Det skal bl.a. ske gennem frivillige aftaler med landbruget
- Statens egen styrelse, Miljøstyrelsen, siger, at der er behov for en reduktion på 13.000 tons kvælstof årligt
- Forskere vurderer, at kvælstofudledningen skal ned med 20.000 tons årligt, før vi slipper for tilbagevendende iltsvind og fiskedød.
