De senere år er det gjort flere og flere fund af sprøjtegift i det danske grund- og drikkevand. To ud af tre prøver i den seneste grundvandsovervågning fra GEUS fra 2018 indeholdt rester af sprøjtegifte, hvilket er en fordobling i forhold til 2017, hvor der blev fundet rester i 33 procent af målingerne.

Samtidig overskred mere end hver fjerde prøve i 2018 grænseværdien for sprøjtegift på 0,1 mikrogram per liter. Året før var det overskredet i hver tiende.

Så det går i den grad den gale vej, og problemet havner i sidste ende hos vandværkerne og vandforbrugerne, der i nødstilfælde kan blive tvunget til at drikke vand med sprøjtegift over den tilladte grænseværdi.

Hvis kommunerne ikke har anden udvej, kan de nemlig søge om lov til at overskride grænseværdierne.

Nu viser nye tal, at 46 mindre vandværker siden 2015 har fået 46 dispensationer til at sende drikkevand med sprøjtegift over grænseværdien til forbrugerne. 16 af dispensationerne er udløbet, hvilket vil sige at 30 vandværker i dag har dispensation.

Det oplyser miljøminister Lea Wermelin i et svar til Enhedslistens miljøordfører Mai Villadsen.

Skal godkendes hos Styrelsen for Patientsikkerhed

Vandværkerne kan ikke uden videre få tilladelse til at overskride grænseværdien. For det første kræver det, at Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt.

For det andet kræver det en vurdering af, om der er alternativer eller ej, og endeligt skal vandværkerne fortælle, hvordan de vil bringe forureningen ned under grænseværdien igen.

Dispensationerne udstedes af kommunerne, og de gives for højest tre år ad gangen.

To specifikke sprøjtegifte

Ifølge det politiske medie Altinget oplyser Miljø- og Fødevareministeriet, at de dispensationer, der gives til at overskride grænseværdien, især hænger sammen med de seneste års fund af DMS og desphenyl-chloridazon i drikkevandet.

Chloridazon har været anvendt i Danmark ved dyrkning af roer, rødbeder og løg, men det blev forbudt i 1996.

Læs mere: Gift i drikkevandet: 3 ubehagelige fund

Stoffet DMS er et nedbrydningsprodukt fra svampemidlerne tolylfluanid og dichlofluanid, der er brugt i Danmark fra 1950’erne frem til omkring 2007.

Ifølge ministeriet er dispensationerne hovedsageligt givet i områder, hvor det ikke har været muligt at erstatte en forurenet boring med en anden. En enkelt gang har der været en risiko for forbrugerne, så der ikke kunne gives dispensation. I Ledøje måtte man derfor hente vand fra en vandvogn på torvet.

Blander sig ud af problemer

Store forsyningsselskaber har mulighed for at blande vandet fra forurenede borringer med vand fra andre boringer, før det kommer ud til forbrugerne, og dermed kan de altså blande sig ud af problemerne. Den mulighed eksisterer ikke for små vandværker, der dermed kan blive tvunget til at til at søge om dispensation.

Direktør for Danske Vandværker, Susan Minster, fortæller til Politiken, at vandværkerne grundlæggende har tre muligheder for at løse problemet:

-De kan lave en ny boring eller rense vandet eller skaffe forsyning fra et naboværk. Rensning kan være for dyr for nogle af de små værker, og nogle steder kan det være svært at skaffe rent vand fra en ny boring, hvis forureningen dækker et større areal. Så kan løsningen være at slå sig sammen med naboværket, siger hun til avisen.

Stop for dispensationer til giftvand

Enhedslistens Mai Villadsen, der har stillet spørgsmålet til miljøministeren, mener, at det fremover ikke længere bør være muligt at give dispensationer:

- 46 dispensationer er 46 for mange. Man har sat en grænse for, hvor meget gift der må være i drikkevandet af en grund. Det er uacceptabelt, at borgerne skal løbe den risiko, siger Mai Villadsen til Altinget.

Hun mener i stedet, at ministeriet bør anvende forsigtighedsprincippet:

- Vi har oplevet før, at man har taget fejl og senere fundet ny viden, der viser, at der faktisk er en sundhedsrisiko. Derfor synes jeg, at man her skal benytte sig af et forsigtighedsprincip, siger hun.

Det er ikke lykkedes for Altinget at få en kommentar fra miljøminister Lea Wermelin.

Miljøstyrelsen er for øjeblikket ved at screene grundvandet for 408 stoffer i håb om at undgå flere af de senere års ubehagelige overraskelser med stoffer, der pludselig dukker op i mange drikkevandsboringer.

Afhængigt af resultatet kan det føre til, at vandværkerne skal teste deres vand for endnu flere stoffer end i dag.

Læs mere: Sprøjtegifts-kritik fra Rigsrevisionen er dybt alvorlig

Her er svaret fra miljøministeren:

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 309 (MOF alm. del) stillet 17. december 2019 efter ønske fra Mai Villadsen (EL) og Søren Egge Rasmussen (EL).

Spørgsmål nr. 309: ” Vil ministeren oplyse, hvor mange gange der er givet dispensation til, at vandværkerne må levere drikkevand, der overstiger grænseværdien i de sidste 5 år?”

Endeligt svar:
Miljøstyrelsen har nu gennemgået dispensationer givet af kommunalbestyrelserne for overskridelser af kravværdien for pesticider i drikkevand de sidste 5 år. Med henvisning til § 16 i drikkevandsbekendtgørelsen skal kommunerne orientere Miljøstyrelsen om dispensationer til overskridelse af drikkevandskvalitetskravene. Miljøstyrelsen har fundet, at kommunerne de seneste 5 år (2015-januar 2020) har givet 46 dispensationer til almene vandværker for overskridelse af drikkevandskvalitetskravet for pesticider på 0,1 mikrogram per liter. Af de 46 dispensationer er 30 gældende, og 6 er andengangs dispensationer.