MINDRE AFFALD - MERE GENBRUG

Hvorfor er Danmark Europamestre i skrald?

I Danmark skaber vi 4.927.000 ton husholdningsaffald om året. Både restaffald, haveaffald og det vi sorterer som pap, plast, madaffald osv. Fordelt på alle danskere – voksne som børn - svarer det til, at hver eneste dansker smider 845 kg affald i hjemmets skraldespande. Det er næsten det dobbelte af en gennemsnitssvensker (431 kg) og højst i hele EU.

EU's statistikkontor, Eurostat, udpeger år efter år Danmark som Europamester i affald per indbygger. Tallene er ikke fuldt sammenlignelige på tværs af lande, men det ændrer ikke på, at vi er blandt de absolutte topscorere. Men hvorfor har netop Danmark denne triste titel?

Vi har et meget højt forbrug

Danmark er et rigt land med et stort forbrug. Allerede den 28. Marts har vi brugt vores andel af naturens ressourcer, og hvis alle levede som os, ville det kræve mere end fire jordkloder.

Der er status forbundet med at have den seneste smartphone, det rigtige modetøj eller nyt køkken. Og når vi erstatter det gamle med nyt, ryger det gamle ofte i skraldespanden. Sammen med emballagen til det nye, vi køber. Vi lever i en brug og smid væk-kultur. Og affaldsproblemet er kun blevet større under corona-nedlukningerne, blandt andet fordi vi i højere grad har handlet på nettet og købt takeaway.

Samtidig har de danske politikere ikke gjort nok for at ændre på de strukturelle udfordringer, der gør at vores hverdag er fyldt med ting, som vi kun bruger kortvarigt, inden de ender som affald. Når vi handler ind, er en stor del af muleposen fyldt med emballage, der skal smides ud. Næsten al takeaway bliver serveret i emballager, der kun kan bruges en enkelt gang. Og når vi handler på nettet, bliver varerne ikke bare leveret i oprindelig emballage men i flere lag pap og plast.

Verdensmål 12 om bæredygtigt forbrug og produktion er det af FN’s verdensmål, som Danmark klarer sig dårligst på.

Vi er dårlige til at forebygge affald

I Danmark har vi længe været gode til at brænde vores affald af og omdanne den til fjernvarme. Det var engang en god løsning, men det er det ikke længere. Desværre har mange kommuner investeret store summer i deres forbrændingsanlæg, og det gør det vanskeligt bare at lukke dem.

Vi sorterer i flere og flere forskellige skraldespande, så vi kan genanvende ressourcerne. Men det i sig selv er krævende, og resultatet bliver oftest et ringere produkt. Så fx plastbøtten bliver til en plastikpose med begrænset levetid.

Politikerne har længe talt om affaldsproblemet, og der er vedtaget flere handleplaner og strategier for at mindske mængden af affald i Danmark. Men ind til videre går det stadig den forkerte vej.

- Det er helt tydeligt for mig, at affaldsforebyggelse primært har hørt hjemme i festtalerne og ikke i realiteterne, siger Stig Hirsbak, seniorforsker i miljøplanlægning ved Aalborg Universitet, til Ingeniørens branchemedie WasteTech.

Samtidig konkluderer en ny rapport fra EU’s Miljøagentur, at Danmark er det dårligste land i Norden til at forebygge affald. Mens flere lande, som vi normalt sammenligner os med, har formået at skabe økonomisk vækst uden at øge deres affaldsmængder lige så meget, så har de danske indsatser for at forebygge affald altså ikke båret frugt.

Faktaboks:

72 procent af danskerne mener, at der er for meget engangsemballage i deres hverdag, og at vi i Danmark skal indføre pant på flere typer engangsemballage. Kilde: Epinion for Danmarks Naturfredningsforening.

Vejen til det affaldsfrie samfund

Danmarks Naturfredningsforening arbejder for, at Danmark bliver et affaldsfrit samfund senest i 2050. Det betyder, at de produkter og materialer, som vi sætter på markedet i 2050 ikke ender som affald igen.

Det lyder måske vildt. Men allerede for seks år siden vedtog Holland netop denne ambition, og de er et af de lande, der har formået at skabe mindre affald.

Hvis Danmark skal løse affaldsproblemet, skal politikerne sætte konkrete mål for, hvor meget vi skal mindske mængden af affald. Derefter skal de gøre som i Holland og systematisk gennemgå alle sektorer og lave bindende aftaler for, hvordan de skal bidrage til løsningen.

Fremgangsmåden er den sammen, som vi er begyndt at gøre på klimaområdet. Politikerne har besluttet, at vi skal reducere vores CO2-udslip med 70 procent, og nu laver de aftaler med hver sektor om, hvordan de når deres del af reduktionen.

Hvordan ser et affaldsfrit samfund ud?

I dag har vi en lineær økonomi, hvor vi udvinder ressourcer fra jorden, producerer, forbruger og smider ud. I en cirkulær økonomi er ressourcerne i et kredsløb, hvor produkter bliver brugt igen og igen eller lavet om til andre produkter af lige så høj kvalitet. Det vil sige, at affald slet ikke findes i en fuld cirkulær økonomi.

Vi har endnu ikke alle svarerne på, hvordan vi når dertil. Men der findes allerede mange gode løsninger - og når vi sætter fokus på et område, opstår der altid nye idéer og måder at gøre tingene på.

Grundlæggende kan man sige, at der er nogle ting, som karakteriserer det affaldsfrie samfund:

• Produkter er lavet i en kvalitet, så de holder i mange år, og designet, så de nemt kan repareres, hvis de går i stykker. Med EU's kommende produktpolitik ser vi allerede nu tendenser til, at der i højere grad bliver stillet krav til produkters holdbarhed, levetid og reparationsmuligheder – og fremover må kun bæredygtige produkter sælges.

• Vi har vænnet os til at dele og leje frem for at eje. Vi køber fx en computer-service i stedet for en computer, hvor firmaet opdaterer, reparerer og i sidste ende tager computeren retur og bruger alle komponenter igen, som en del af din service. Tøj og legetøj er abonnementsordninger, mens vi deler haveredskaber og værktøj med naboerne i boligforeningen.
• Emballager til blandt andet transport og takeaway er lavet i en kvalitet, så de kan genbruges og indgå i retursystemer, hvor den samme emballage bruges igen og igen. Fødevareemballager i supermarkedet er i høj grad erstattet af påfyldningsstationer, og vi har måske udviklet smarte beholdere, som nemt kan rengøres og foldes sammen, så de ligger klar i indkøbsposen, når vi skal op og handle.

Det kan virke som en ordentlig mundfuld. Så start med en lille bid: drop engangskoppen, når du køber to go-kaffe. Og gør hvad du ellers kan for at skabe mindre affald i din hverdag. (Link til affaldsguiden, når den er klar)

Du kan være med til at sætte fokus på problemet og ændre kulturen. Men de store omvæltninger kræver strukturelle ændringer og politisk handling.

Faktaboks: Der er forskel på genbrug og genanvendelse

Genbrug og genanvendelse bliver ofte brugt som synonymer. Men der er tale om to vidt forskellige processer.

• Genbrug – reuse på engelsk – er, når du bruger det samme produkt i samme form igen og igen. Fx når du har en drikkedunk med i tasken og fylder den op.
• Genanvendelse – recycle på engelsk – er, når du smelter et produkt om til et nyt produkt i en ressourcekrævende proces, hvor produktet nedbrydes for så at blive opbygget på ny. Fx når en plastflaske smeltes om til en plastikpose.

Genbrug er en måde at undgå at skabe affald på - altså affaldsforebyggelse. Mens genanvendelse handler om, hvad du gør med dit affald, når du har skabt det. Genbrug vil oftest være langt bedre for natur, miljø og klima.

Faktaboks: Skal jeg stadig sortere mit affald?

Noget af det bedste, du kan gøre for at skåne planeten, er at sørge for at undgå affald. Det gør du blandt andet ved direkte genbrug, hvor du bruger det samme produkt igen og igen.

Når du sorterer dit affald, bliver en stor del af det genanvendt. Fx bliver plastaffaldet smeltet om til andre plastprodukter. Genanvendelse er en ressourcekrævende proces, og ofte bliver resultatet et ringere produkt, så plastbøtten fx bliver en plastikpose. Men det er selvfølgelig langt bedre, end at det bare bliver brændt af. Så ja, sortering nytter.

Genbrug alt, hvad du kan. Og sortér dit affald, når du skal smide noget ud.

Læs mere...

https://www.dn.dk/vi-arbejder-for/baeredygtighed/cirkulaer-okonomi/

https://www.dn.dk/vi-arbejder-for/baeredygtighed/affald/

https://www.affaldsindsamlingen.dk/

(Links til bæredygtig hverdag og nyheder. Evt. Som nyhedsmodul)