Forurening af havet

Havet og fiskene forurenes, når vi udleder giftige, hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende kemiske stoffer til havet.

Hvert år forurener vi det danske havmiljø med unaturligt store mængder af næringsstoffer i form af især fosfor og kvælstof. Og via spildevand, vandløb og luften forurener vi havet med menneskeskabte, kemiske stoffer.

I EU alene er der over 150.000 forskellige kemiske stoffer i omløb, som kan havne i havet. Mange er giftige, hormonforstyrrende, kræftfremkaldende eller har andre skadelige virkninger.

De fleste af de kemiske stoffer, der kan havne i havet, er persistente. Det vil sige, at de nedbrydes og forsvinder meget, meget langsomt, og dermed kan de nå at gøre skade i mange år frem, når de først er endt i miljøet. Eksempelvis sprøjtegifte, der er direkte skabt til at have biologisk skadevirkning (de slår insekter, svampe og ukrudt ihjel), er dårlige for havmiljøet.

Men for mange af stofferne gælder det, at vi ved for lidt om det enkelte stofs virkning og dets udbredelse i miljøet. Hertil kommer så den samlede virkning af mange skadelige stoffers tilstedeværelse i miljøet - den såkaldte cocktaileffekt.

Forskningen tyder dog på, at cocktaileffekten skader arter og økosystemer ved langt lavere koncentrationer end det enkelte stof alene. Havet forurenes af næringsstoffer og kemiske stoffer.

Plast i havet er et stigende problem

I de senere år har vi registreret plast i maven på næsten alle de havfugle, der er blevet undersøgt for plast i maven, samt hver fjerde undersøgte fisk.

Og de kemikalier, der frigives fra plasten, viser sig desuden - i laboratorieforsøg - at reducere iltproduktionen hos havets mest almindelige iltproducerende bakterier.

Det kan få vidtrækkende økologiske følger, da et varmere hav i forvejen ikke kan indeholde så meget ilt.

Læs mere om plast i havet her

Stigende problemer med kviksølv, flourstoffer og dioxin

I Danmark er der målt overskridelser af de tilladte grænseværdier i miljøet, i fisk eller andre havdyr for bl.a. kviksølv, bromerede flammehæmmere (PBDE), organiske flourstoffer (PFOS) og stoffet benz(a)pyren.

Og endda i stigende grad for kviksølv i muslinger nogle steder og overskridelser i fisk af PBDE overalt.

Dioxin, der især stammer fra affaldsforbrænding, er tilsvarende et stigende problem i hele Østersøen, som gør østersølaks uegnede som menneskeføde.

Læs også: Sådan minimerer du dit indtag af dioxin gennem maden

I havets organismer og i selve havbunden kan man lokalt finde mange eksempler på for højt indhold af organiske, miljøfarlige stoffer som for eksempel PAH’er (fra afbrænding af kul, olie og træ, udstødningsgas fra biler, udledning fra kraftvarmeværker, affaldsforbrændingsanlæg og en lang række industrielle processer).

Og af hormonforstyrrende stoffer som TBT (fra nu forbudt skibsmaling), der gør havsnegle tvekønnede. Når først disse stoffer ender i miljøet, vil de være der i mange år, da de nedbrydes meget langsomt.

Havmiljøet er under pres

  • Iltsvind, forurening og bundtrawling har medvirket til, at ingen danske havområder kan opfylde EU’s mål om god miljøtilstand i 2020.
  • 95 procent af undersøgte havfugle har plast i maven. Og i 20-30 procent af fiskene og fire ud af fem blåmuslinger finder vi plast.
  • Dioxin i Østersøen gør, at østersølaks ikke lever op til EU-standarder for fødevarer.

Forurening skal begrænses ved kilden

Nordsølandene Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Irland, Luxembourg, Holland, Norge og Sverige besluttede i 1995 i Esbjerg, at forureningen i Nordsøen senest i 2020 skulle nedbringes til et niveau tæt på nul for menneskeskabte, syntetiske stoffer og til naturlige niveauer for naturligt forekommende stoffer som tungmetaller.

Dette såkaldte generationsmål blev senere adopteret af EU og i havkonventionerne, men indsatserne halter bagefter.

På det seneste har Danmark - efter massiv kritik fra miljøorganisationerne - i Havstrategi II besluttet, at vi inden 2021 skal have fundet kilderne til de stoffer, som hindrer opfyldelse af målene for det danske havmiljø.

I forlængelse heraf skal vi have revideret tilladelser og godkendelser. Det er den mest markante målsætning på området i mange år.

Målet må naturligvis være, at det danske havmiljø bliver screenet for alle de relevante miljøfarlige stoffer, og at de begrænses ved kilderne til forurening, hvis de overskrider gældende grænseværdier eller viser stigende tendens.

Det gælder også udsivning af miljøfarlige stoffer fra gamle affaldspladser nær kyster og vandløb samt udledning af spildevand fra byerne, som indeholder rester af medicin både fra hospitaler og husholdninger.

Der skal også sættes markant ind for at udbygge vores viden om cocktaileffekten. Og indtil da må vi bruge forsigtighedsprincippet over for udledning af miljøfarlige stoffer.

Ordbog over forurenende stoffer i havet

  • Bromerede flammehæmmere tilsættes plast, skum og tekstiler for at forhindre brand i f.eks. computere og fjernsyn. Flammehæmmerne kan med tiden frigives og ophobes i miljøet. De mistænkes for at være fosterskadende og hormonforstyrrende. Læs mere om bromerede flammehæmmere hos Miljøstyrelsen.
  • Organiske flourstoffer bruges til at gøre materialer fedt- og vandafvisende. Stofferne er svært nedbrydelige, og nogle af dem ophobes i dyr og mennesker. Flere af stofferne er mistænkt for at være hormonforstyrrende, kræftfremkaldende og skadelige for immunforsvaret. Læs mere om organiske flourstoffer hos Miljøstyrelsen.
  • Kviksølv er en af de farligste, naturligt forekommende miljøgifte, der findes, og der skal arbejdes, både i Danmark, EU og internationalt på at få så omfattende begrænsninger som muligt, herunder både forbud mod anvendelse og eksport for at minimere udslippene på global basis. Læs mere om kviksølv hos Miljøstyrelsen.
  • Dioxin er klorholdige giftstoffer som bl.a. er hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Dioxin nedbrydes meget langsomt og ophobes i fedtvæv. Det forekommer derfor i fedtholdige animalske produkter og fisk, fx laks, og opkoncentreres op gennem fødekæden. Dioxin dannes ved forbrændingsprocesser og forskellige industrielle processer.
  • TBT (tributylin) er meget giftigt for havlevende organismer og blev fra 1960’-erne og frem til 2008 brugt i bundmaling til skibe for at holde dem fri muslinger, rurer og alger.