Læs mere om havet
Havet er den største og vildeste naturtype, som vi har, men det er truet af landbrug, intensivt fiskeri og forurening.
Hvert år forurener vi det danske havmiljø med unaturligt store mængder af næringsstoffer i form af især fosfor og kvælstof. Og via spildevand, vandløb og luften forurener vi havet med menneskeskabte, kemiske stoffer.
I EU alene er der over 150.000 forskellige kemiske stoffer i omløb, som kan havne i havet. Mange er giftige, hormonforstyrrende, kræftfremkaldende eller har andre skadelige virkninger.
De fleste af de kemiske stoffer, der kan havne i havet, er persistente. Det vil sige, at de nedbrydes og forsvinder meget, meget langsomt, og dermed kan de nå at gøre skade i mange år frem, når de først er endt i miljøet. Eksempelvis sprøjtegifte, der er direkte skabt til at have biologisk skadevirkning (de slår insekter, svampe og ukrudt ihjel), er dårlige for havmiljøet.
Men for mange af stofferne gælder det, at vi ved for lidt om det enkelte stofs virkning og dets udbredelse i miljøet. Hertil kommer så den samlede virkning af mange skadelige stoffers tilstedeværelse i miljøet - den såkaldte cocktaileffekt.
Forskningen tyder dog på, at cocktaileffekten skader arter og økosystemer ved langt lavere koncentrationer end det enkelte stof alene. Havet forurenes af næringsstoffer og kemiske stoffer.
I de senere år har vi registreret plast i maven på næsten alle de havfugle, der er blevet undersøgt for plast i maven, samt hver fjerde undersøgte fisk.
Og de kemikalier, der frigives fra plasten, viser sig desuden - i laboratorieforsøg - at reducere iltproduktionen hos havets mest almindelige iltproducerende bakterier.
Det kan få vidtrækkende økologiske følger, da et varmere hav i forvejen ikke kan indeholde så meget ilt.
I Danmark er der målt overskridelser af de tilladte grænseværdier i miljøet, i fisk eller andre havdyr for bl.a. kviksølv, bromerede flammehæmmere (PBDE), organiske flourstoffer (PFOS) og stoffet benz(a)pyren.
Og endda i stigende grad for kviksølv i muslinger nogle steder og overskridelser i fisk af PBDE overalt.
Dioxin, der især stammer fra affaldsforbrænding, er tilsvarende et stigende problem i hele Østersøen, som gør østersølaks uegnede som menneskeføde.
Læs også: Sådan minimerer du dit indtag af dioxin gennem maden
I havets organismer og i selve havbunden kan man lokalt finde mange eksempler på for højt indhold af organiske, miljøfarlige stoffer som for eksempel PAH’er (fra afbrænding af kul, olie og træ, udstødningsgas fra biler, udledning fra kraftvarmeværker, affaldsforbrændingsanlæg og en lang række industrielle processer).
Og af hormonforstyrrende stoffer som TBT (fra nu forbudt skibsmaling), der gør havsnegle tvekønnede. Når først disse stoffer ender i miljøet, vil de være der i mange år, da de nedbrydes meget langsomt.
Nordsølandene Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Irland, Luxembourg, Holland, Norge og Sverige besluttede i 1995 i Esbjerg, at forureningen i Nordsøen senest i 2020 skulle nedbringes til et niveau tæt på nul for menneskeskabte, syntetiske stoffer og til naturlige niveauer for naturligt forekommende stoffer som tungmetaller.
Dette såkaldte generationsmål blev senere adopteret af EU og i havkonventionerne, men indsatserne halter bagefter.
På det seneste har Danmark - efter massiv kritik fra miljøorganisationerne - i Havstrategi II besluttet, at vi inden 2021 skal have fundet kilderne til de stoffer, som hindrer opfyldelse af målene for det danske havmiljø.
I forlængelse heraf skal vi have revideret tilladelser og godkendelser. Det er den mest markante målsætning på området i mange år.
Målet må naturligvis være, at det danske havmiljø bliver screenet for alle de relevante miljøfarlige stoffer, og at de begrænses ved kilderne til forurening, hvis de overskrider gældende grænseværdier eller viser stigende tendens.
Det gælder også udsivning af miljøfarlige stoffer fra gamle affaldspladser nær kyster og vandløb samt udledning af spildevand fra byerne, som indeholder rester af medicin både fra hospitaler og husholdninger.
Der skal også sættes markant ind for at udbygge vores viden om cocktaileffekten. Og indtil da må vi bruge forsigtighedsprincippet over for udledning af miljøfarlige stoffer.
Havet er den største og vildeste naturtype, som vi har, men det er truet af landbrug, intensivt fiskeri og forurening.
En tredjedel af havbrugene i danske farvende har ingen placeringstilladelse. De forurener direkte i havmiljøet og bør erstattes af saltvandsdambrug.