Selvom vinteren knap har sluppet sit tag i Danmark, er flere insekter kendt for at ville hurtigt på vingerne. Allerede nu kan du være heldig at se limegule vinger flagre eller høre bestøvernes stædige summen.

Du kan gøre flere ting for at sørge for, at insekterne kommer sikkert gennem marts og lunefulde april.

Læs også: Det skal du plante i haven: Planter sommerfuglene elsker

Hjælp citronsommerfuglen

Citronsommerfuglen er en af de første sommerfugle, man ser, når frosten slipper jorden. Sommerfuglen har et vingefang på 5-6 cm, og hannens citrongule farve og orange prik gør den let at kende, når den er på jagt efter hunner i det tidlige forår.

Læs også: Sådan forvandler du din græsplæne til en vild blomstereng

Citronsommerfuglen tilbringer vinteren mellem stedsegrønne blade, og er meget specifik i sine krav: Den lidt mere hvidligt gule hun vil kun lægge æg på plade af vrietorn eller tørst, som er små buske/træer, der er hjemmehørende i Danmark.

Larverne spiser bladene heraf, og senere på sommeren forpupper de sig til en ny generation af sommerfugle, der kan overvintre til næste år og være tidligt på vingerne og klar til at parre sig.

Hvis du gerne vil møde og hjælpe citronsommerfuglen, så sørg for at få tørst og vrietorn i haven!

Hjælp insekterne i din have

  • Så nektarrige planter ud som musevikke, merian og almindelig knopurt.
  • Lad brændenælderne gro i et hjørne af din have, så sommerfuglelarverne har et sted at bo. Brændenælder er en favorit for flere arter af sommerfuglelarver.
  • Lav gode steder, der kan fungere som ly, når det er koldt og regner. Bihoteller, kvasbunker, brændestabler med flere giver gode gemmesteder

Få mange flere tips til at gøre haven insektvenlig

Den hvidbrystede jordbi er ufarlig og elsker pilegæslinger

Den hvidbrystede jordbi er en lille bi på godt en centimeter. Den er én af mange hundrede arter af vilde bier, der findes i Danmark.

Læs også: Forårets bier er vilde med blomsterløg: Derfor skal du plante dem ud

Der er fundet 292 arter af bier i Danmark, og de fleste af dem er enlige, dvs. uden en koloni, hvor bierne samler honning og har en dronning. Disse bier er afhængige af særlige forhold til deres reder, og selvom de kan lægge deres reder ret tæt på hinanden, skal man ikke frygte dem af den grund: De stikker yderst sjældent, hvis de overhovedet kan.

Hunnen forlader reden i det tidlige forår for at parre sig og finde pollen og nektar. Det skal være fra pilegæslinger, for bien kan ikke opfostre sine larver på andet end pilepollen. Bien lægger efter parring sine æg i bar, sandet og solbeskinnet jord i gange, den graver op til 60 cm dybe. Så lægger den 10-20 æg, der skal blive til næste års voksne bier. Det hele gentager sig næste år i marts.

Sørger du for bar, solbeskinnet jord i haven, kan du skabe de rigtige forhold for jordbierne.

Den store humleflue er en dansk kolibri

Den store humleflue kan blive 2 cm lang og kendes på den lange sugesnabel, pels og svirrende flugt: Som en kolibri står den stille i luften og suger nektar uden at lande.

Man kan tro, at humlefluen kan efterlade et smertefuldt stik med den lange snabel. Men ingen grund til panik, den er ganske ufarlig - for os mennesker i hvert fald.

For de jordboende bier eller biller, er det en anden sag; den svirrende humleflue ynder at kaste sine æg mod deres redegange i den bare jord. Æggene klækker og bliver til larver, der spiser værtens larver og mad. Efter en vinter i den trygge rede, kryber nye fluer ud, når biller og bier begynder redebygningen, de parrer sig, og det hele kan begynde forfra.

Ser du en stor humleflue i din have, er det altså sikkert og vist, at der er andre insekter, der har bo i nærheden.

alt
Majken Sundahl
Naturvejleder