Se listen over bøger, spil og naturudstyr, der er perfekte som julegave i 2021 til både ham og hende.

En god julegave behøver ikke være endnu mere af det sædvanlige. Giv en bæredygtig julegave, der kan inspirere til en grønnere hverdag eller medbringes i naturen. Disse julegaver vil holde i mange år.

God fornøjelse med at finde en sjov og bæredygtig julegave!

Smuk bog om biodiversitet som julegave

Danmark er det land i Europa, som har mindst natur i forhold til det totale landareal, og vi har for få sammenhængende naturområder. Hvorfor? Det fortæller forfatterne om i denne bog, der både beskriver baggrunden for krisen og dens konsekvenser.

I Biodiversitet sætter Michael Stoltze og Mona Klippenberg fokus på de naturtyper, vi skal passe ekstra godt på: Skov, søer og vandhuller, vandløb, moser, ferske enge, overdrev, heder og kyster.

Bogen er den perfekte julegave til både naturnørden og til den, der gerne vil lære lidt mere om biodiversitet.

Køb bogen.


Årets bæredygtige julegave

Med et grønt gavemedlemskab hos Danmarks Naturfredningsforening giver du ikke kun vores natur, klima og miljø en gave. Modtageren får nemlig samtidig en lang række medlemsfordele, f.eks. rabat i Friluftsland og adgang til tusindvis af gratis ture i naturen hvert år.

Årets julegave varer og giver værdi et helt år. Samtidig er du med til at støtte vores arbejde for at beskytte naturen og de arter, der lever der, at sikre rent drikkevand og passe på klimaet.

Du undgår også at skulle ud i julemylderet i gågaden eller centeret - du kan nemlig printe gavemedlemskabet ud selv.


Naturvenlig julegave: Blomsterblanding til bierne

En dejlig frøblanding udvalgt specifikt til at fodre og glæde vores pressede vilde bier, er den perfekte julegave.

Blomsterblandingen er til den almindelige have, og der er blomster som rødkløver, slangehoved, timian og kællingetand. Alle de smukke blomster, der samtidig er rige på nektar og pollen, så bier og sommerfugle vil elske dem.

Det er ikke kun en perfekt julegave til modtageren, men også til de fantastiske danske bier og sommerfugle!

Køb blomsterblandingen.


Giv en oplevelse: Den perfekte børnekikkert

Gaven til drengen eller pigen, der er nysgerrig på sine omgivelser og ville elske at få en sej kikkert, der kan se tingene lidt tættere på.

Kikkerten er specialbygget med ét hængsel-led, som giver den bedste stabilitet, og er tilpasset en øjenbredde på mellem 50 – 63mm. Et stort fokushjul gør det let at justere skarpheden.

Gummibeklædningen tager af for stød og slag, og giver også et mere sikkert greb.

Kikkerten leveres med bælteetui og nakkerem. Så er den heldige modtager klar til at tage på udflugt!


Sjovt spil om at lave den vildeste naturhave

I kortspillet BIOTOPIA skal spillerne kæmpe for at anlægge den bedste blomsterhave og tiltrække smukke, danske sommerfugle for på den måde at vinde spillet. Men når du det før de andre?

Biotopia er et sjovt og lærerigt brætspil, der kan spilles med familien eller med vennerne.

I spillet lærer du desuden konkrete plante- og insektarter at kende, så du endda bliver klogere på din egen have af at spille spillet.

Den perfekte nyttefulde julegave!


Giv til et godt formål til julen 2021

En julegave behøver ikke være en ting. Giv et valgfrit bidrag til naturen og de truede arter, og få et flot gavebevis, du kan lægge under juletræet.

Pengene fra juleindsamlingen går blandt andet til at sikre hasselmusenes overlevelse i Jylland samt at hjælpe de kritisk truede kirkeugler.


Bogen, der gør strandturen til en oplevelse

Ved du egentlig, hvad du kan finde, når du går en tur langs stranden?

Sten er ikke kun sten. Langs strandkanten gemmer der sig et væld af fossiler af både plante- og dyrearter.

Bogen her fortæller om de mest almindelige fossiler, man kan finde langs med strandene i Danmark og i udvalgte råstofgrave. Ved Stevns- og Møns Klinter, på Bornholm, på Fur, langs Vestkysten, i Gram Lergrav og mange andre steder – i alt er 27 specielt gode lokaliteter omtalt.

Med vellignende tegninger af dyrene, som de så ud, da de var levende samt en række fotos og tegninger af fossiler, som man typisk finder dem, er der en god mulighed for at se, hvilket fortidigt dyr eller plante, man har fundet.

Køb bogen.

Sjove naturkort - naturens Besserwizzer

Nye og sjove oplevelser sammen i naturen styrker fællesskabet.

Naturkort inspirerer børnefamilier til at være sammen i naturen på en ny måde, ved at give inspiration til nye snakke og sjove aktiviteter, som man for eksempel kan lave sammen på en vandretur.

De 72 spørgsmål giver anledning til at lære hinanden bedre at kende. Alle uanset alder kan deltage, da det ikke handler om paratviden om naturen. I stedet handler det om at bruge fantasien, dele minder, oplevelser og holdninger med hinanden.


Julepynt med omtanke

Årets julepynt fra snedkeriet Behøvlet.

Juletræet er håndlavet i FSC-mærket røget eg og ask med snor af rundskåret læder.

Mål: 11,5 x 6,5 cm.

Køb juletræet


Kikkerten over alle kikkerter

En fantastisk kikkert, der leverer et stabilt og lysstærkt billede. Den har alle de kvalitetsfunktioner, som finde i hele sortimentet af tagprisme FMC-antirefleksbehandling, indvendig fokusering, den er vand- og støvtæt, nitrogengasfyldt og fasekorrigeringsbehandling på BaK4-prismer.

Køb kikkerten.