Frikadeller. Leverpostej. Sild. Og røget laks. Der er mange favoritter på den danske julefrokostmenu, men vil du spise med god miljøsamvittighed, er der alt muligt grund til at se nærmere på, hvordan blandt andet laksen på julebordet er vokset op.

Langt det meste af den laks, der ryger over disken og ned i indkøbsnettene i Danmark, kommer fra norske laksehavbrug. Rundt regnet 90 procent er opdrættet i Norge, som er verdens største globale lakseforretning og hvert år producerer godt 1,2 millioner ton opdrættet laks.

Opdrættet fisk er en muligt bidrag til at mætte klodens stadig stigende befolkning uden at overfiske de vilde bestande i verdenshavene, men det er langt fra en problemfri løsning. Både miljøet og forbrugerne betaler en pris i form af havforurening og giftstoffer i fisken.

20 procent af laksene dør i burene

Laks i bure lever tæt. Så tæt at det estimeres, at hver femte dør under produktionen. En af årsagerne til den høje dødelighed er lakselus.

Det lille krebsdyr suger sig fast på fiskene og æder sig ind i kødet på dem, som betyder åbne sår, der gør laksene modtagelige for infektioner. Lakselus findes også i de vilde have, hvor de som regel ikke udgør den store trussel, men i netburene, hvor fiskene står tæt, har parasitterne ideelle forhold.

Parasitterne forsøges bekæmpet med store mængder medicin, men med den sideeffekt, at også arter som rejer, krabber og hummer i havet omkring burene dør. Dermed er der langt færre til at fjerne laksenes afføring og det overskydende foder, der synker til bunds i fjordene.

Et andet problem med lakselusene er, at der hvert år slipper mange hundrede tusinde laks ud af burene, som blander sig med vildlaksene og på den måde spreder sygdomme og parasitter som blandt andet lakselusen.

Det har fået bestanden af den norske vildlaks til at gå ned - ifølge Bergens Marineinstitut er der kun cirka 530.000 vilde laks tilbage i Norge – sammenlignet med 400 millioner opdrætlaks.

Laksen er en sminket fisk

Ligesom der er forskel på høns og svin vokset op i bur og bag tremmer vs. fritgående, skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, at en laks opdrættet på meget lidt plads og med stor risiko for sygdomme og skader er mindre lækker at sætte tænderne i end dens vilde fætter, der frit har boltret sig stærk, sund og fuldfed.

Men størrelsen er ikke den eneste forskel. De to typer fisk spiser også forskelligt, for opdrættede laks fodres især med vegetabilsk foder, der primært består af soja.

I soja er der ikke det naturlige farvestof Astaxanthin, som vildlaks får via deres føde - blandt andet små krebsdyr, som giver laksen den karakteristiske lyserøde farve. Da meget få forbrugere efterspørger en grå laks, sminker man opdrætslaksene orangerøde ved at tilsætte syntetisk farvestof til deres foder.

Derudover har man i mange år tilsat stoffet ethoxyquin, som kan få laksen til at holde længere på dens transportrejse fra Norge til butikker og restauranter rundt om på kloden. Stoffet, der mistænkes for at være kræftfremkaldende, er dog fra 2020 forbudt i både EU og Norge.

Endelig kan burlaksene indeholde rester af sprøjtegifte og medicin, omnend det er i så små mængder, at det ifølge flere eksperter ikke er farligt.

Trussel mod vilde laks i Chile

Norge er med sine dybe fjorde og kraftige tidevand ideelt til laksebrug, men det er ikke det eneste sted i verden, det foregår, og hvor konsekvenserne er store.

På den canadiske vestkyst smitter de norske firmaers atlanterhavslaks i bure vilde stillehavslaks med vira, som de lokale fisk ikke har nogen forsvarsværker imod.

Og i Chile er der med deltagelse af den norske fiskeindustri etableret over 1.000 laksefarme, hvor påvirkningen på økosystemet er større end i Norge.

Det er den blandt andet, fordi den atlantiske laks, der er hjemmehørende på den nordlige halvkugle og dermed en invasiv art i havet omkring Chile, truer de vilde fiskebestande, når de opdrættede laks slipper ud.

Derudover har opdrætslaks fra Atlanterhavet svært ved at overleve i chilenske fiskefarme i Stillehavet, så de kan kun opnå slagtevægt ved tilsætning af massive mængder antibiotika. Ifølge tal fra Greenpeace behandles laks i Chile med 700 gange mere antibiotika end deres artsfæller i Norge.

Laks til jul? Find dit alternativ til den norske burlaks

Vildlaks: Fordelene ved den vilde laks er, at den ikke indeholder sprøjtegifte, pesticidrester, tilsætningsstoffer eller syntetiske farvestoffer – den vilde laks får sin røde farve fra indtag af skaldyr.

Derudover er den vokset op under bedre forhold end sine opdrættede fæller, og så er den ikke skyld i samme forurening af havene som laksebrugene.

Økologisk opdrættet laks: Den økologisk opdrættede laks er underlagt strengere krav end den konventionelle, hvorfor en økologisk laks indeholder langt færre medicinrester og ingen tilsætningsstoffer eller syntetiske farvestoffer.

Den er generelt en sundere fisk end en opdrættet laks, da den er opdrættet med mere plads og i vand uden forurenende stoffer og med meget ilt. Problemerne med lakselus og med udledning af urenset foderspild og fækalier er dog de samme som for den konventionelle laks.

Pris: Både vildlaks og økologisk opdrættet laks er som udgangspunkt dyrere end opdrætslaks, og langt fra alle supermarkeder fører det. En fersk udgave skal du formentlig til fiskehandleren efter. Vil du have laksen på frost, er det nemmere – bl.a. Rema1000, Aldi og Salling-butikkerne har frossen vildlaks.

Mærker: Opdrætsfisk bør have mærket ASC, som sikrer en mere bæredygtig produktion, og vildlaks mærket MSC sikrer, at fisken er fanget med fokus på bæredygtigt fiskeri.

Læs mere om mærker på fisk her

MEN! Du skal være opmærksom på, at vildlaks fra Østersøen har et højt indhold af dioxin - også selvom de er MSC-mærket.

Læs mere om, hvordan du nedbringer dit indtag af dioxiner her

Oprydning i de danske havbrug

Danmark opdrætter også fisk i havbrug. Vi har 19 aktive havbrugsanlæg, hvor der primært opdrættes regnbueørreder. Der er ikke problemer med lakselus i de danske havbrug, men ifølge undersøgelser udleder havbrugene næringsstoffer fra bl.a. foderspild og ekskrementer til havmiljøet uden renseforanstaltninger.

Læs også: Ekskrementer og medicinrester forurener havet omkring danske havbrug

I juni 2020 lancerede miljøminister Lea Wermelin en handleplan for oprydning i havbrugssektoren, og 1. januar 2021 træder et lovforslag i kraft, som sætter en stopper for, at der kan komme flere eller større havbrug i Danmark gennem det såkaldte kompensationsopdræt.

Dvs. at det ikke længere er muligt at etablere nye havbrug ved også at opdrætte f.eks. muslinger, der kan spise plankton og dermed fjerne næringsstofferne fra havet - et greb, der blev indført under den forrige regering som en metode til at kompensere for havbrugenes miljøpåvirkning.

Læs også: Muslingefarme skulle rense danske fjorde: Skaber ulækkert badevand og måske iltsvind

Formålet med den ny lov er at gøre det vanskeligt for havbrugssektoren at vokse, så der istedet opdrættes fisk i miljøvenlige dambrug på land.

Beskyt den danske havnatur
Vil du være med til at beskytte det danske hav og naturen i det mod blandt andet forurenende havbrug? Skriv under og læs mere om udfordringerne i havet på beskytvoreshav.dk.