Mælk, ost, æg, fede fisk og især rovfisk har det til fælles, at de bidrager med dioxiner til din krop. Dioxiner og polyklorerede bifenyler (PCB) er giftige kemikalier, som ikke nedbrydes i naturen eller i os mennesker, når de først er havnet her via maden.

Da vi som mennesker er sidste led i fødekæden, så ender vi altså med at ophobe en hel del af stofferne, der er mistænkt for bl.a. at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.

NU har EU netop nedjusteret grænsen for, hvor meget dioxin og dioxinlignende PCB vi bør indtage. Det skriver Ingeniøren.

Danskerne udsættes for for meget dioxin

Ifølge tal fra DTU Fødevareinstituttet, så er det gennemsnitlige ugentlige eksponering for en dansker dobbelt så høj, som EU's nye grænse.

Desværre er det umuligt at undgå at indtage dioxiner, da der vil være en lille forekomst i stort set alle fødevarer - og det er da heller ikke farligt at indtage dioxiner i små mængder.

Men problemet opstår, hvis mængden af dioxin i kroppen bliver for stor. Hvis du over længere tid spiser en fødevare med et for højt dioxinindhold, kan det på længere sigt være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.

Derfor er det en god idé at begrænse indtag af de fødevarer, der bidrager med store mængder dioxin til kroppen.

Sådan minimerer du dit indtag af dioxin mest muligt

1. Spis magert kød og fisk - eller skær fedtkanten fra

Hører du til den gruppe af mennesker, der skærer fedtkanten fra koteletten? Så kan du fremover undlade at dele din fedtforskrækkelse eller kræsenhed med andre, men derimod fortælle dem, at du ved at skære fedtet fra minimerer dit indtag af dioxin.

Dioxin ophobes nemlig i fedtet på fisk og andre dyr, som vi spiser.

2. Suppler hjemmeproducerede hønseæg med indkøbte æg

Langt de fleste æg overholder grænseværdien for dioxin. Derfor kan du spise æg fra både økologiske og konventionelle avlere, hvis vi ser isoleret på dioxin og ikke tager dyrevelfærd med i ligningen.

Dog er der forhøjet indhold af dioxin i æg fra mindre besætninger af fritgående høns og æg fra hobbyhøns. Fødevarestyrelsen anbefaler dig derfor, at du blander dine æg, således at du ikke udelukkende køber æg fra mindre besætninger, men supplerer med æg fra supermarkedet.

På den måde holder du dit indtag gennem æg nede.

3. Undgå Østersø-laks

Netop fordi dioxin ophobes i fedt, kan der ophobes større mængder i fede rovfisk.

Hvis du har været eller er gravid, så kender du sikkert også til kostrådene om at undgå rovfisk, som eksempelvis tun, grundet kviksølv. For Østersø-laks handler det specifikt om at undgå for høje mængder dioxin under graviditeten.

Faktisk anbefaler Fødevarestyrelsen os alle at holde igen med at indtage Østersø-laks og ikke indtage det mere end to gange om måneden.

Læs også: Undgå at spise norsk opdrættet laks

4. Undgå lever fra torsk og får

Får ophober mere dioxin end andre dyrearter, så du bør helt undgå eller kun i meget små mængder indtage leverpostej af fårelever eller andre produkter, hvor leveren indgår. Du kan godt spise fåre- og lammekød.

Fan af en torskerognsmad? Den kan du stadig spise, men undgår lever fra torsk. Fødevarestyrelsen har fundet et højt indhold af dioxin og PCB i torskelever i torsk fanget i danske farvande.

Styrelsen anbefaler dig maksimalt at indtage 120 gram torskelever om måneden.

Kilde: Fødevarestyrelsen

Kilden til dioxin skal begrænses

Ifølge miljøpolitisk medarbejder og ph.d. Jens Peter Mortensen fra Danmarks Naturfredningsforening, så er det fint at holde sig til kostrådene for at begrænse sit indtag af dioxin. Men løsningen på problemet er ikke forbrugernes adfærd, det er udledningerne af dioxin, der skal stoppes, før giften havner i vores fødevarer:

- Det er ikke fair, at vi som forbrugere skal gå på listefødder, når det er industrien, der burde få styr på udledningerne, siger han.

Danmarks Naturfredningsforening mener, at der bør komme langt mere fokus på stoppe udledningen af dioxin i Danmark.

Den seneste sag fra sommeren 2019, hvor et komme frem at et affaldsforbrændingsanlæg i Hørsholm ikke har overholder grænseværdierne, bør betyde øgede krav om måling af udslip af dioxin fra affaldsforbrændingsanlæg.

- Vi ser gerne, at der stilles krav om langt flere målinger, siger Jens Peter Mortensen fra Danmarks Naturfredningsforening.

Sådan ender dioxin i miljøet

  • Dioxin er et kemisk giftstof. Dioxin bliver dannet, når affald forbrændes.
  • En af kilderne er såkaldt schredder-affald, dele af gamle biler, som ikke alle forbrændingsanlæg i Danmark har den nødvendige teknologi for at kunne afbrænde uden fare for, at dioxin spreder sig til miljøet.
  • Dioxin dannes ligeledes, når vi brænder af i vores brændeovne. Faktisk kommer et af de største bidrag af dioxin fra brændeovne.
  • Dioxin ophobes i miljøet, foder eller fødevarer, når først det er sluppet ud fra forbrændingen.

Vær med til at skabe et renere miljø i Danmark - bliv medlem i dag