DN: Ingen rewilding-dyr skal dø af sult eller lide i naturen
Hverken heste, køer, bisoner eller elge skal lide i de kommende naturnationalparker, slår Danmarks Naturfredningsforening fast.Kirkeugle, hasselmus og birkemus. Det er bare nogle af de 1844 arter, der er i risiko for at uddø. Vi mangler desperat flere sammenhængende naturområder, hvor arterne har nok plads og levesteder.
Derfor skal der etableres 15 naturnationalparker, hvor naturen og de truede arter har førsteprioritet. Det skal blandt andet ske ved at store planteædende dyr skal gå frit bag hegn på de store områder. De forskellige dyr skaber dynamik, variation og gør biodiversiteten bedre alene ved at være der. Metoden kaldes rewilding.
Rewilding-projekter findes allerede i Danmark, og projekterne har det til fælles, at dyrene som udgangspunkt ikke fodres. Derfor vurderer projektejeren løbende, hvor mange dyr der skal være på området, og dyrene skal hyppigt tilses. Dyrene må selvsagt ikke lide.
Læs mere om naturnationalparker og rewilding
Det ansvar er helt essentielt og hovedprincippet bag rewilding. Desværre har der for nylig været nogle eksempler, hvor det ansvar er blevet svigtet, og antallet af dyr har vokset sig alt, alt for stort til fødegrundlaget, og man har ikke taget vare på dyrene. Det har ikke været reglerne, men efterlevelsen af reglerne, der har været mangelfuld.
Men hvordan undgår vi, at de samme fejl sker igen? Og vil der ikke altid være en risiko for, at dyrene kommer til skade i naturnationalparkerne?
De spørgsmål har Bo Håkansson, biolog i Danmarks Naturfredningsforening, fået rigtig meget på det seneste. Her kan du se hans svar på de mest stillede spørgsmål.
Jeg har hørt og set eksempler på dyr, der er tynde og udsultede af at spise giftig gyvel og bark. Er det den måde, naturnationalparkerne skal foregå på?
På ingen måde. Eksemplet fra Naturstyrelsens område i Mols Bjerge (ikke at forveksle med Molslaboratoriet) gjorde mig helt personligt ulykkelig og vred. Her førte man ikke fyldestgørende tilsyn med dyrene. Naturstyrelsen har i denne sag lagt sig fladt ned og indrømmet svigt og taget skridt mod, at dette ikke gentager sig. Miljøministeren har ligeledes taget skarpt afstand fra hændelsen og pointeret, at det ikke vil ske fremover. Hændelsen er helt på sin plads blevet meldt til politiet. Sådan noget skal ingenlunde gentages i naturnationalparkerne.
Læs også: Dyreetisk Råd: Dyrene får et godt liv i naturen
Hvordan kan DN acceptere, at Dyrevelfærdsloven lempes?
Der er desværre misforståelser omkring lempelserne af Dyrevelfærdsloven: Ændringerne handler om firkantede regler for hyppigheden af tilsynet med dyrene. Til gengæld fastsætter loven om naturnationalparker at Fødevareministeriet (som har ansvaret for lovgivningen om dyreetik) skal fastsætte specifikke regler for de enkelte områder, som med udgangspunkt i arterne sikrer både fyldestgørende hyppighed af tilsynet, såvel som dyrenes trivsel: INGEN accepterer, at dyrene overlades til sig selv uden tilsyn.
Mener DN, at biodiversiteten er vigtigere end dyrenes trivsel?
NEJ! Vores forening hverken vil eller har accepteret at dyr skal lide sultedøden bag hegn, endsige lide overhovedet. I forbindelse med lovforslaget om naturnationalparkerne, hvor man vil udsætte dyr og undlade tilskudsfodring, pegede vi netop på at dyrene ikke må lide. Vi henviste i vores høringssvar til loven direkte til Dyreetisk Råds ”Udtalelse om Rewilding”, som netop peger på, at man har et ansvar for dyr under hegn.
Læs også: Abby og Bubblegum ville ikke være rideheste: Nu skal de gøre Langelands natur vildere
Hvordan sikres det, at de ubehagelige eksempler ikke gentages?
De nævnte eksempler har været så afskyvækkende, at man både politisk og i interesseorganisationer har genbesøgt lovforslaget om naturnationalparker for at sikre, at der ikke vil blive accepteret lidende eller døende dyr. Derfor skal der stilles ekstra vilkår om tilsyn, og overtrædelser af dette vil reelt være strafbare lovovertrædelser.
Med andre ord vil der med lovgivningen være en pligt til et løbende tilsyn, der nærmest svarer til et husdyrhold. Netop for at undgå disse frygtelige situationer. Og det fastsættes specifikt i projektbeskrivelserne for de enkelte områder, som vi herinde nærlæser og kommenterer, sammen med andre organisationer som f.eks. Dyrenes Beskyttelse.
Ser dyrene ikke unaturligt tynde ud om vinteren?
Nej, tværtimod. I naturen er det helt almindeligt, at alle dyr bliver tyndere om vinteren, simpelthen fordi der er mindre at spise. Dyrene uden for områderne kan også opleve sult, men tilses ikke.
I områderne skal dyrene tilses. Og de ansvarlige skal løbende vurdere, om der er føde nok frem til foråret. Er der ikke det, skal der i god tid tages dyr ud, så ingen dyr vil sulte ihjel eller lide. DN's udgangspunkt er, at dyrene inden for områderne skal have det mindst ligeså godt, som dyrene uden for – For som Dyreetisk Råd skriver i deres udtalelse, så har man et ansvar for dyr under hegn.
Hvad hvis dyr kommer til skade?
Dyr, som måtte have brækket benet, være syge af naturlige årsager eller på anden måde lide, vil blive opdaget hurtigt og aflivet, så de ikke lider. Dyrene inden for områderne vil i højere grad være under forpligtende tilsyn og beskyttet, end vilde dyr uden for.
Rewilding skaber dynamik
- Flere steder i landet benytter man allerede det, der kaldes helårsgræsning med store planteædere - eller rewilding. Det er en måde at hjælpe naturen på, der genskaber den dynamik og variation, som engang var i Danmarks natur, men som nu mangler. Det er rewilding-metoden, man vil benytte i naturnationalparkerne.
- Engang var der store græssende dyr i den danske natur, der ødelagde træer, nedlagde bytte, spiste krat og generelt lavede rod, der gav plads til flere arter. Men efter mange år med byudvikling og et voksende landbrugsareal, er naturarealerne mange steder blevet som små frimærker, hvor de naturlige processer mangler.
- Store dyr som elge, bisoner, heste og køer er mirakelmagere i naturen, fordi de gør, hvad de de finder naturligt og skaber dermed levesteder for andre arter.
Det er måske nærmest paradoksalt, at rådyr og krondyr og andre vilde dyr i naturen i dag er helt overladt til sig selv, hvis de enten påkøres, sulter, brækker et ben, er syge af ”rådyrsyge” eller andre ubehageligheder. Det kan måske lyde mærkeligt, når vi netop har set de frygtelige billeder. Men de er som sagt konsekvensen af, at nogle ikke har fulgt loven. Jeg tror roligt man kan sige, at alle vil gøre alt for at undgå tilsvarende i fremtiden.
Hvad hvis tørke eller isvinter gør, at der ikke er noget rindende vand til dyrene?
Dyrene vil gå på områder med rigelige mængder af vand. Hvis det højst usandsynlige skulle ske, at søer og vandløb tørrer ind eller fryser til is, kan dyrene godt klare flere dage uden vand. Det danske klima er dog så mildt, at så ekstreme forhold sjældent vil vise sig, og det vil i så fald være i kort tid ad gangen. Og der vil i kritiske situationer blive gjort hvad man kan, for at sikre adgang til vand. Så det vil udelukkende være en risiko der kan opstå i meget hårde isvintre, hvor alle dyr – også uden for rewildingområderne – vil lide under den hårde vinter.
Hvad hvis dyrene bliver så sultne, at de spiser giftige planter?
Dyrene skal virkelig være udsultede, før de vil overveje at spise giftige planter. Derfor bør den situation ikke kunne finde sted: Dyr må ikke være så udsultede, at de tvinges til at spise giftige planter.
Hvorfor er det vigtigt, at dyrene ikke bliver fodret?
I rewilding-natur er det vigtigt, at dyrene spiser så meget som muligt af vegetationen på naturarealet om vinteren. En stor udfordring ved traditionel naturpleje er, at naturen typisk overgræsses om sommeren, men slet ikke græsses om vinteren. Hvis vegetationen græsses ned om vinteren, kommer der hurtigere lys og varme ned til jordbunden om foråret, hvilket har positiv betydning for både plante- og dyrelivet i et område.
Derudover viser undersøgelser, at dyr, der bliver fodret, bliver dårligere til at finde mad og har en mindre påvirkning på naturen i form af for eksempel at spise buske. Fodring kan dermed mindske den dynamik, dyrene ellers naturligt vil lave.
For det tredje er stort set hele Danmark overgødet med næringsstoffer. Næringsstofferne kommer både kort og langt fra og stammer fra fabrikker, biler og landbruget. Den tilførsel af næringsstoffer betyder, at naturen ændrer sig, herunder sammensætningen af plantesamfundene og dermed også dyrelivet. Derfor er det helt afgørende, at der ikke tilføres yderligere næring via foder.
Object reference not set to an instance of an object.
