Dobbelt så stort areal med iltsvind i år
Flere vandområder i Danmark er ramt af kraftigt iltsvind, hvilket kan medføre fiskedød og tab af biodiversitet. Områder ramt af iltsvind er dobbelt så stort som sidste år.Mariager Fjord, Flensborg Fjord, Aabenraa Fjord og det sydlige Lillebælt er blandt et områder, der var ekstra påvirket af kraftig iltsvind i august måned.
Det viser en rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, som i et nyt notat giver et overblik over iltsvind i de indre danske farvande.
Det samlede areal, der er berørt af iltsvind, er dobbelt så stort i august i år sammenlignet med samme periode sidste år. Og det er alvorligt, siger biolog Therese Nissen fra Danmarks Naturfredningsforening.
- Når der er iltsvind, er der ikke ilt nok til de organismer, der lever i det berørte havområde. Iltmængden kan starte med bare at være begrænset, så de arter, der har mulighed for det, flytter. Bliver iltsvindet værre og mere udbredt, kan det medføre, at fisk, bunddyr og havplanter dør, siger hun.
For mange næringsstoffer gør havmiljøet skrøbeligt
Hvert år tilføres det danske havmiljø store mængder næringsstoffer i form af fosfor og kvælstof fra bl.a. landbruget og via spildevand.
Læs: Alarmerende stigning i kvælstofudledning
De store mængder næringsstof giver en voldsom vækst af hurtigt voksende alger. Algerne lever kort tid. Og når de dør, bruger de ilten i vandet, og havområdets mængde af ilt bliver kraftigt reduceret.
Og her bliver det farligt for fiskene og bunddyrene, der må flygte eller i værste fald dø. Ved nedbrydningen bliver næringsstofferne frigivet til vandet igen, og opblomstringen af alger gentager sig selv.
Udledning der skaber iltsvind skal reduceres
Det er langt fra første gang, at vi ser alvorligt iltsvind i Danmark. Stort set hvert efterår viser målingerne kraftigt og moderat iltsvind mange steder i Danmark.
Iltsvindet bliver forværret af varmt, vindstille vejr, der giver ideelle vækstforhold for algerne. Hårde regnbyger, der bl.a. udvasker næringsstoffer, biddrager også.
Men uden den unaturligt høje kvælstoftilførsel, ville problemet ikke være nær så slemt.
- Vi ser iltsvind år efter år, og det skyldes, at politikerne har gjort det forkerte i årevis og tilladt landbruget at øge forureningen med gylle og gødning, selv om der er brug for at reducere udledningen af næringsstoffer markant, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Læs: Ny aftale skruer op for kvælstofindsatsen
Havnaturen lider
Ingen af havene omkring Danmark kan leve op til EU’s målsætning om god økologisk tilstand senest i 2027.
Bl.a. næringsstofudledning og dermed iltsvind er en stor trussel, men også forurening med miljøfremmede stoffer, overfiskeri og bundtrawl gør, at naturen på havbunden hele tiden er voldsomt presset, og ikke får ro til at opretholde et sundt økosystem.
Derfor arbejder Danmarks Naturfredningsforening for, at mindst 30 procent af havarealet skal bestå af effektivt beskyttede og forvaltede områder, hvor havets biodiversitet har førsteprioritet. Mindst 10 procent heraf skal være urørt hav, hvor kun forskning er tilladt.
Læs mere om hvordan DN arbejder for havet.
Fakta: Iltsvind i markant flere områder i år
- Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande udgjorde knap 800 km2 sidst i juli og godt 3.300 km2 midt i august.
- Heraf var godt en tredjedel af arealet påvirket af kraftigt iltsvind.
- Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande var i juli en del mindre end i juli 2019, mens arealet i august var dobbelt så stort som i 2019.
- I flere af de værst ramte områder, herunder især Mariager Fjord, Flensborg Fjord, Aabenraa Fjord og det sydlige Lillebælt, var en stor del af vandsøjlen påvirket af iltsvind.
- Kilde: Rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi
