Solen titter frem fra sit vinterhi og fuglene synger om kap. Foråret er ved at melde sin ankomst. Det betyder også, at det er tid til at komme i haven.

Hvis du vil have en vildere naturhave, så spring forårsrengøringen over. Faktisk er gamle grene, kvas og blade guf for havens eget økosystem.

Det kræver en lidt anden tilgang, end man måske lige er vant til for at få en vild have. I stedet for at stræbe efter en velpoleret have, så skal man se charmen ved at se græsset gro, lade ukrudtet stå og samle gamle grene og blade i et hjørne af haven.

Giv plads til naturen

Hvis man ser de danske haver fra luften, så tegner der sig et tydeligt billede af, hvad der fylder mest i vores have – græs. Danskere er vilde med græs, fordi det ser ordentligt ud og er nemt at holde. Men fra et naturperspektiv er det ikke godt med så meget græs. Her kan havens insekter og dyr ikke leve. For dem er en græsplæne som en ørken - ingen næring eller levesteder.

Hvis du vil have mere natur i din have, så kan du overveje at give plads til noget andet end græs i plænen. Her er nogle eksempler:

  • Den klassiske tusindfryd med den gule knop og hvide kronblade. Den blomstrer helt fra slutningen af februar til november.
  • Plant urter i plænen. Det kan være engkarse, oregano eller engelsk græs.
  • Her i det tidlige forår blomstrer alle løgplanterne. Hvis du vil have en farverig plæne med krokus, vintergækker og påskeliljer til næste forår, så skal du lægge blomsterløgene i jorden i løbet af sensommeren.

Lad gamle træer stå

Det gavner naturen i din have at lade gamle træer stå i stedet for at fælde dem.

Gamle, hule træer er perfekte levested for mange af havens fugle. Nogle af dem der bygger rede i huller og sprækker i træer er blåmejsen, musvitten, sortmejsen, spætmejsen, spætten og fluesnapperen.

Hvor mange spætter, du får besøg af i haven, afhænger mere af, om der er gode redemuligheder end af, hvor meget føde der er.

Hvis du ikke har nogen gamle, hule træer i haven, så kan det være en god idé at sætte redekasser op.

Læs mere om, hvordan du kan bygge dine egne redekasser.

Lav kvasbunker eller hegn

Efteråret og vinteren har efterladt sine spor med grene, blade og kviste, der ligger rundt omkring i haven. Men i stedet for at smide det ud som haveaffald, bør du samle det sammen i en bunke eller som et kvashegn – afhængig af, hvor meget kvas du har i haven.

Når du samler gammelt kvas, gavner det svampe og insekter, som er med til at nedbryde materialet. Og insekterne er føde for fuglene i din have. På den måde bidrager en kvasbunke til biodiversiteten i haven.

Lav gerne kvashegn og bunker flere steder i have, både i skygge og i sol.

Hjælp havens smådyr

… Og så hjælper de dig. Naturen arbejder for os, hvis vi giver den de rigtige betingelser. Det gælder også i haven. Så hvis du vil have hjælp fra mejser, svirrefluelarver og mariehøns til at bekæmpe bladlus til sommer, så kan du bygge, indrette og tilplante din have til gavn for naturens hjælpere.

Du kan for eksempel bygge billebanker, insektvolde og mejsekasser. I en insektvold eller en billebank kan rovbiller, græshopper og jagtedderkopper leve varmt og tørt. De flyvende nyttedyr som bier, svirrefluer, snyltehvepse, mariehøner og guldøjer bliver tiltrukket af de blomster og planter, der gror på insektvolden.

For børn kan det også være sjovt at være med til at bygge deres eget insekthotel og se hvilke insekter der kommer forbi i løbet af året.

Det kræver ikke meget andet end gamle brædder og fyld (potter, brændestykker, mursten, haveaffald osv.) for at lave et insekthotel.

Insekthotellet på billedet er til mange forskellige arter. Men det er ikke alle insekter, der lever godt sammen. Derfor kan det være en god idé at bygge et bo til en specifik insektart - f.eks. en billebank.

Plant blomster til sommerfugle

Nogle sommerfuglearter dukker allerede op i marts, mens andre først kommer på besøg senere på sæsonen. Derfor er det en god idé at plante flere nektarrige blomster, som blomstrer på forskellige tidspunkter.

Her til foråret kan du plante aftenstjerne, blodribs, engkarse, syren og hyacint.

Lige nu har du allerede mulighed for at møde citronsommerfuglen, der kan kendes på sine skriggule vinger. Den har overlevet vinteren i et gemmested, og nu flyver den frem på lune forårsdage. Den skal ud for at finde føde og en ny mage at parre sig med.

Citronsommerfuglen søger nektar på bl.a. tidsler og mælkebøtter, så lad endelig dem stå i din have. Hvis du vil give citronsommerfuglens larver et godt levested, så plant tørst eller vrietorn.

Drop gift og hold igen med gødning

For at få en levende naturhave, så er det afgørende, at du ikke bruger sprøjtgift og holder igen med gødning. For selvom sprøjtegift er beregnet til at udrydde såkaldte skadedyr, ukrudt eller mos, så påvirker giften hele økosystemet, som insekterne og ukrudtet er en del af. Hvis du gør din have giftfri, så gavner det hele økosystemet og i særdeleshed sårbare insekter som bier og sommerfugle. Og du sparer vores grundvand for rester af sprøjtegift.

Mange bier og sommerfugle foretrækker planter, der trives bedst på næringsfattig jord. Når vegetationen bliver for tæt, selv efter en lille mængde gødning, vil mange sommerfuglearter forsvinde. Så vil du have en vildere have, så begræns gødningen. Og brug den kun til dine grøntsager eller afgrøder.

Giftfri have?

Hvis du vil vide mere om, hvordan du bliver giftfri i din have og hvilke fordele det har, så kig forbi Giftfri Have. Lige nu har 15.268 haveejere erklæret sig giftfrie landet over.

Med projektet Giftfri Have vil Danmarks Naturfredningsforening inspirere danskere til at holde deres have fri fra sprøjtegift og gødning. Med en giftfri have passer du på grundvandet, dyrene i din have og sikre sundheden for mennesker omkring dig.


Bliv medlem: Vi kæmper for et Danmark uden sprøjtegift