Det er ikke til at se med det blotte øje fra overfladen, men livet i havet lider. Faktisk har ingen danske farvande en god miljøtilstand. Og med én undtagelse er alle beskyttede naturtyper i havet i stærkt ugunstig tilstand.

Der er mange årsager til, at det står så skidt til med naturen i havet. Forurening med miljøfremmede stoffer, klimaforandringer og plast er nogle af årsagerne. Og overfiskeri og naturskadelig fiskeri med bundslæbende redskaber er blandt de helt store syndere.

Læs også: Dykker: Hvis havets tilstand var synlig ville der være et ramaskrig

Ifølge den marine forskning vil store sammenhængende, urørte havområder uden fiskeri og anden menneskelig aktivitet være et af de vigtigste tiltag for at genskabe den rige natur på bunden af havet. Og derfor er det en god nyhed for naturen i havet, at Danmarks Fiskeriforening er gået sammen med DN, om at 10 procent af Nordsøen, Skagerrak og Østersøen omkring Bornholm skal udlægges til urørt hav.

- Naturen i havet har i årtier været i voldsom tilbagegang, hvor fiskebestande og livet i havet har lidt under manglende beskyttelse. Den her aftale går netop ind og sikrer, at vi fremover kan få nogle store marine beskyttede områder, hvor havnaturen kan genetablere sig og være i fred. Det er et vigtigt skridt på vejen mod at løse havets krise – selvom vi stadig har lang vej igen, siger Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Sammen om havet:

Og formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen, er også stolt af den historiske aftale:

- Vi beviser, at sameksistens, hvor der både er plads til at pleje naturen og sikre fiskerierhvervet er muligt, når vi lytter til hinanden. Vi giver et markant løft til havmiljøet med respekt for de arbejdspladser, fiskeriet skaber, siger han.

Det fælles politiske udspil med titlen ’Sammen om havet’ vil nu blive overrakt til regeringen, der skal udforme den danske havplan.

Læs også: Havet er Danmarks sidste vildmark

Urørt hav er vigtigt for naturen

Hvis et havområde bliver helt urørt uden fiskeri eller anden form for erhvervsmæssig og menneskelig udnyttelse, så vil naturen i havbunden få fred til at genetablere sig uden forstyrrelser.

Det giver plads til, at bunddyr og planter i vidt omfang kan genindvandre i området, og det vil tiltrække flere andre arter i hele fødekæden som for eksempel småfisk. Og flere småfisk i et område vil igen tiltrække flere større fisk samt arter som marsvin, havfugle, hajer og rokker.

Læs også: Danmarks lille hval i Østersøen er truet

- Man kan sammenligne en havbund med en almindelig mark. En havbund, hvor der fiskes med bundslæbende redskaber, svarer til en mark, der bliver pløjet og harvet flere gange om året og kun tilsået med en enkelt art. Mens urørt hav svarer til en mark, der får lov til at ligge brak i al evighed. Der er ingen tvivl om hvilken mark eller havbund, der har den højeste biodiversitet. Man giver simpelthen naturen et frirum, hvor arterne ikke bliver forstyrret hele tiden, siger Therese Nissen, der er havmiljørådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

En tredjedel af havet skal beskyttes

Når der fiskes med bundslæbende redskaber, så slæbes der et stort redskab hen over havbunden og skærer mange centimeter ned. Det gør, at fiskerne kan fange fisk, der lever på eller nær havbunden, men det forstyrrer også havbunden, da det fjerner planter, sten og bunddyr, som er vigtige for økosystemet.

Det betyder, at det bliver svært for mange arter at finde føde, gemme sig, gyde og dermed leve i området.

For at give havet ro til blandt andet at gøre havnaturen sund igen, foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at 30 procent af havet skal beskyttes mod fiskeri med bundslæbende redskaber og andre aktiviteter, der har en negativ effekt på havbunden. Heraf skal minimum en tredjedel heraf udlægges til helt urørt hav.

Aftalen om at lade 10 procent være urørt er altså et vigtigt skridt på vejen.

Hvor hurtigt vil urørt hav forbedre biodiversiteten?

Forskningen er altså ikke i tvivl om, at urørt hav vil gavne naturen. Men det er til gengæld et stort spørgsmål, hvor hurtigt man vil se en effekt. Der findes nemlig meget få eksempler på større områder, som er lavet til urørt hav, efter de er blevet gennemfisket gennem længere tid.

- Man ved ikke, hvor lang tid det vil tage for naturen at genoprette sig selv. Og man ved heller ikke, om nogle områder allerede har taget så meget skade, at nogle arter ikke vil vende tilbage dertil. Så vi kan sige, at urørt hav vil blive rigtigt godt for et meget presset havmiljø. Men vi ved endnu ikke, hvor hurtigt vi vil se en effekt, eller hvor stor effekten vil være for hvilke arter, siger Therese Nissen.

Læs mere: Områder med urørt hav er nødvendige

Udspillet i hovedtræk:

  • 10 procent af Nordsøen, Skagerrak og centrale Østersø skal udpeges som urørt hav og beskyttes mod enhver form for fiskeri og erhvervsmæssig udnyttelse.
  • Selvom der ikke fiskes i store dele af havet, er det i dag kun 0,03 procent af det danske havmiljø, der formelt er beskyttet mod alle typer af fiskeri.
  • Områder med urørt hav er ifølge forskningen nødvendige for at sikre den marine biodiversitet og for at overvåge forandringer i det marine miljø.
  • Med udpegningen af 10 procent urørt hav vil Danmark som det første land i EU indfri målsætningerne fra EU's biodiversitetsstrategi i de pågældende havområder.
  • Udpegning af områderne er baseret på den bedst tilgængelige forskning og data, hvor de valgte områder tilgodeser de naturtyper og habitater, der i dag er ringe beskyttet, eller som helt mangler beskyttelse. Det gælder truede arter som bl.a. hajer, rokker og vågehvaler.
  • Aftalen dækker 26 områder med urørt hav fordelt i Nordsøen, Skagerrak og Østersøen omkring Bornholm.
alt
Therese Nissen
Natur- & miljøpolitisk rådgiver