Grønne NGO’er klager til EU: Danmark svigter havmiljøet

De danske fjorde og indre farvande kæmper år efter år med iltsvind og fiskedød. Det skyldes især en alt for høj udledning af kvælstof, der hovedsageligt stammer fra landbrugets brug af gylle og gødning.

Trods mange års talrige politiske løfter om at nedbringe kvælstofforureningen, så har udledningen været konstant fra 2012 til 2021, som er de nyeste opdaterede tal.

Læs mere: Danske fjorde og indre farvande stadig truet af iltsvindsbombe

Og der er desværre intet, der tyder på, at regeringens nye vandområdeplaner for årene 2021 til 2027 kommer til at sikre, at Danmark kommer til at nedbringe udledningen tilstrækkeligt til at leve op til EU's Vandrammedirektiv, hvor medlemsstaterne har forpligtet sig til at sikre god økologisk tilstand i vandmiljøet senest i 2027.

Derfor har Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Rådet for Grøn Omstilling og Danmarks Sportsfiskerforbund nu rettet henvendelse til EU, i håb om at Europa-Kommissionen vil sikre, at Danmark lever op til reglerne for et godt havmiljø.

“Vi har år efter år råbt op om problemerne med kvælstofforurening fra landbruget, der ødelægger livet i vores havmiljø. En ny undersøgelse viser, at fiskene simpelthen forsvinder på grund af de ringe økosystemer, og det går fra skidt til værre. De vandplaner, som den danske regering netop har lagt frem, er fuldstændig utilstrækkelige i forhold til at sikre et rent havmiljø, og derfor går vi nu til EU, i håb om at politikerne kan blive presset til at handle,” siger Maria Reumert Gjerding, Præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

“Takket være en giftig cocktail af årelangt politisk svigt og Landbrug & Fødevares kvælertag på den grønne omstilling er vores engang så levende danske kystfarvande kollapset og forvandlet til en gold ørken under vandet. Nu er vores håb, at EU vil holde Danmark op på vores egne løfter og internationale forpligtelser, så vi kan få pustet ilt og liv i den natur, som vi giver videre til vores børn og unge,” siger Sune Scheller, kampagnechef i Greenpeace.

"År for år breder alger og iltsvind sig i vores kystnære farvande. Havet og alt der lever deri er millimeter fra en fatal knock out. Alligevel har Danmark sendt en plan til EU, hvor man har udskudt beslutningen om, hvordan man vil nå målet om god økologisk tilstand i vores vandmiljø. Det er ganske enkelt uholdbart og naivt at tro, at problemerne kan løses i sidste øjeblik,” siger Torben Kaas, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund.

“Politikerne baserer igen-igen en stor del af kvælstofindsatsen på frivillige tiltag fra landbruget. En tilgang der gang på gang har vist sig ikke at levere. Havmiljøet kan ikke vente længere, og vi håber, at EU vil gøre det klart, at vores politikere skal træde på kvælstofbremsen nu. Jo hurtigere dét sker, desto hurtigere får vi livet i havet tilbage”, siger Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling.

Fakta: Europa-Kommissionen har tidligere åbnet sag mod Danmark, for manglende handling for at nedbringe kvælstofforureningen

• 3. februar 2016: DN henvender til til EU omkring problemer med landbrugspakken.
• 10. maj 2016: Det kommer frem, at EU har åbnet en pilotsag mod Danmark. Europa-Kommissionen har blandt andet været bekymret for, at landbrugspakken, der blev vedtaget i 2015, ville betyde en forringelse af vandmiljøet, hvilket er i strid med reglerne.
• 24. november 2016: Regeringen oplyser, at den justerer landbrugspakken, og arealet med kvælstofreducerende efterafgrøder bliver forhøjet, ligesom omfanget af frivillighed for landbruget blev begrænset. I samme ombæring strammes også fosforkravet.
• 3. april. 2017: Danmark får forlænget kvægundtagelsen, men striden om landbrugspakken er ikke løst, lyder det fra EU-Kommissionen.
• 26. november 2019: Regeringen strammer kvælstofkravene til landbruget. Det sker, fordi der ikke er blevet leveret på de frivillige tiltag, som det var forudsat i landbrugspakken.
• 5. juni. 2020: Regeringen strammer endnu engang kravene efter pres fra EU, med lavere kvælstofnormer for humusjorde.
• 9. November 2021: Kommissionen oplyser, at sagen om klagen fra 2015 formelt er lukket.

Fakta – manglende handling for havmiljøet

• På sin allerførste dag ved magten aflyste regering det trawlfri område i Bælthavet - blot få uger inden det skulle træde i kraft.
• Danmark har netop sendt de vandplaner til EU, som skal sikre, at Danmark lever op til EU's miljømål for vandmiljøet. Men planerne sikrer ikke, at Danmark når miljømålene.
• Den danske regering stemte ikke for EU’s nye krav om såkaldte tærskelværdier for en bedre beskyttelse af havbunden og naturen her.
• Den danske regering fik sammen med andre lande med et intensivt bundtrawlsfiskeri eller landbrug udvandet EU’s Naturgenopretningslov så markant, at loven, der blev vedtaget, var stærkt svækket og slet ikke beskyttede havet, som der er brug for og som EU-kommissærens udspil lagde op til.
• Den danske regering er også imod den plan som EU-kommissionen har fremlagt for, hvordan medlemslandene lever op til EU’s Biodiversitetsstrategi på havområdet.
• I de 20 procent af det danske hav, som regeringen kalder beskyttet hav, er beskyttelsen af havnaturen hverken effektiv eller reel, fordi man kan fortsætte med at trække tunge bundtrawl gennem havbund og havnatur her.