Jyske landmænd sår i stribevis af blomster til insekterne
Landmænd tilknyttet organisationen SAGRO sår flere og flere såkaldte faunastriber, der skal øge biodiversiteten omkring markerne.Det er blevet dobbelt så populært hos landmændene i år som sidste år at så blomster langs marker til gavn for bier og sommerfugle.
Faunastriberne er et samarbejde mellem forskellige grønne organisationer samt landbrugsorganisationer og kommuner. Det startede i 2015 og har bredt sig på ni forskellige kommuner i Jylland.
I dag svarer arealet af faunastriber til en stribe på to meters bredde fra Skagens Gren til den tyske grænse i syd.
Faunastriber er et godt initiativ, mener Therese Nissen, biolog i Danmarks Naturfredningsforening.
- Det er rigtig dejligt, at landmændene vil skabe bedre forhold for insekterne, siger hun, men understreger, at det at så blomsterblandinger ikke er nok:
- Skal bierne og andre insekter trives, skal de også bruge steder at bo, eksempelvis stendynger, jordvolde og kvashegn. Det kan landmanden også nemt lave på sine arealer. Og gerne i forbindelse med blomsterstriberne.
Striberne skal være permanente
Therese Nissen påpeger, at man ikke må slå blomsterstriberne, når de visner i efteråret. Nogle af blomsterne kan nemlig være værtsplante for sommerfugleæg- og larver.
- Så hvis blomsten bliver slået, fjerner man også æg og larve. Og så kan striben jo næsten være lige meget, siger Therese Nissen.
Hun håber desuden, at de landmænd, der også har såkaldt $3-beskyttede arealer på deres ejendomme, husker også at pleje dem, for det kan også give flere insekter og blomster.
Paragraf 3 dækker over Naturbeskyttelseslovens §3, som beskytter søer, moser, ferske enge, strandenge, heder, overdrev og vandløb i Danmark.
Fakta om Faunastriber
- Blandt andet Billund, Ikast-Brande og Varde kommuner har sået Faunastriber. I alt har ni kommuner sået faunastriber.
- Arterne i frøposen er honningurt, boghvede, solsikke, fodermarvkål, cikorie, kællingetand, hvidkløver, rødkløver, fodervikke, blodkløver.
”Vi redder ikke verden”
Landmand H.C. Gæmelke fra Vejen er en af de landmænd, der er med i Faunastriber for første gang i år. Han har fået sået en kilometer faunastribe i tre meters bredde.
Det har han klogt gjort ved et læbælte, både så naturarealet er større, men også så beplantningen kan huse forskellige dyr og insekter.
H.C. Gæmelke fortæller, at striben egentlig er på fin landbrugsjord, men at han gerne ofrer nogle tusinde kvadratmeter.
- Det er jo ikke de kvadratmeter, der ødelægger min økonomi, og selv om jeg godt ved, at vi ikke redder verden med det her, så er det jo et bidrag – og vi vil gerne vise, at landbruget viser ansvarlighed, siger H. C. Gæmelke i rådgivningsvirksomheden Sagro’s pressemeddelelse.
I alt har 300 landmænd sået 239 kilometer faunastriber. Det koster 1200 kroner at få sået en tre meter bred faunastribe på 800 meter.
