Af Eva Frydensberg Holm

Bier. Sådan lyder titlen på en lille grøn håndbog, der udkom for 100 år siden. Den er skrevet af den lollandske skolelærer Lavrids Jørgensen og udkom som en del af serien Danmarks Fauna.

Bogen har gennem årene været brugt flittigt af blandt andet biologistuderende, der ønskede at blive klogere på de danske bi-arter. Men for nylig kom den til at spille en helt ny rolle.

Forsker på Aarhus Universitet Claus Rasmussen og kollegaer fra bl.a. Københavns Universitet skulle undersøge, hvordan det stod til med de danske bier og greb derfor fat i den gamle bog.

- Vi var interesserede i at finde ud af, om de bier, Lavrids Jørgensen fandt omkring Strandby Skole for 100 år siden, stadig lever på Lolland. Over et par sæsoner tog vi derfor derned og indsamlede bier, som vi sammenlignede med de 100 år gamle bier, der er optegnet i Lavrids Jørgensens bog, og som i dag er deponeret på Statens Naturhistoriske Museum i København, fortæller Claus Rasmussen.

Læs også: Lær de enlige bier at kende

Mange specialiserede bier forsvinder

Mens det var relativt lige til for forskerne at undersøge, om de samme bi-arter lever på Lolland i dag, lå det ikke lige for at vurdere, om de forskellige bi-arter var blevet mere eller mindre almindelige. Lavrids Jørgensen havde nemlig ikke registreret, hvor mange der var af hver art.

- Det fik os til at rette blikket mod fødeplanterne. Ved at sammenligne fødeplanterne for hundrede år siden med dem, der findes i dag, kunne vi undersøge, om de forskellige foder-planter var blevet mere eller mindre almindelige, forklarer Claus Rasmussen.

Læs også: 31 procent af vilde bier er truede eller uddøde

Vil du hjælpe de vilde bier og andre insekter i din have?

Tilmeld din have til vores projekt Slip Haven Fri. Så får du vejledning til omlægning af din have og en flot sticker til postkassen.

Med en geléklump skrabede Claus Rasmussen og hans kollega pollen af de gamle bier på Statens Naturhistoriske Museum. Det viste sig, at den pollen, der sad på deres kroppe, stammede fra blandt andet røllike, løg, kål, klokkeblomst, sennep, mælkebøtte, kløver og vikke. Planter, der stadig er helt almindelige på Lolland. De planter, der er vigtige for bierne, er altså ikke forsvundet, fortæller Claus Rasmussen, så herefter gik de i gang med at kigge på antallet af såkaldte specialister.

- Cirka en fjerdedel af de danske bier er så specialiserede, at det kun er nogle bestemte typer pollen, de kan opfostre deres larver på. Vi undersøgte, hvor mange specialister Lavrids Jørgensen havde i sin samling, og hvor mange der var blandt de arter, vi havde genfundet 100 år senere. Og der var relativ stor forskel. Mens 26,4 pct. af de gamle bi-arter var specialister, var der kun 15,7 pct. blandt vores, fortæller Claus Rasmussen og uddyber:

- Det er altså specialisterne, der er forsvundet fra faunaen. Og samtidig kunne vi konstatere, at der var kommet nye arter til, der i mindre grad var specialister.

Læs også: Mød de 7 mest almindelige humlebier

Vilde bier

  • Overordnet inddeler man bier i to slags: sociale bier og enlige bier. F.eks. er humlebier sociale, mens en rødpelset jordbi er enlig.
  • Du kan trygt invitere bierne ind i din have. Humlebier stikker kun hvis de føler sig truede, og de små enlige bier kan ikke at stikke igennem menneskehud.

 Kløverhumlen er en 29 arter af humlebier i Danmark. Kløverhumlen var tidligere udbredt i næsten hele Danmark. Men nu er den kritisk truet og på vej til at uddø i den danske natur.

Klimaforandringer er en af årsagerne

To af de arter, der er forsvundet, er blandt andet kløverhumle (Bombus distinguendus) og humlevægbien (Anthophora plagiata), mens rødpelset jordbi (Andrena fulva), der slet ikke fandtes i Danmark eller på Lolland for 100 år siden, i dag er meget udbredt over hele landet.

Claus Rasmussen peger på, at årsagen blandt andet er klimaforandringerne og de varmere temperaturer:

- Vi har strømme af klimamigranter, der følger de varmere temperaturer. Arter, der kommer hertil, fordi de nu er i stand til at fuldføre deres livcyklus heroppe nordpå. Men det er ikke specialisterne, der migrerer. Det er arter, der har relativt nemt ved at omstille sig, og som har larver, der kan klare sig på de fleste pollentyper.

Læs også: Sådan hjælper du vores hårdt pressede bier

Landbruget er skidt for bierne

Udover klimaforandringerne spiller også landbruget, ifølge Claus Rasmussen, en rolle.

- Særligt i et område som Lolland er landbruget dominerende. Og de store mængder af næring og kvælstof i landskabet betyder, at de urter, der er biernes primære fødekilder, har trange kår. De bliver udkonkurreret af blandt andet græsser, der stortrives på næringsrige jorde. Samtidig viser masser af studier, at sprøjtegifte nedsætter biernes reproduktion, siger Claus Rasmussen.

Han peger på, at også færre, men større bedrifter har indflydelse på biernes levevilkår. Skellene mellem bedrifterne, hvor bierne tidligere kunne finde urter og blomster, findes ikke længere.

Forskningsartiklen blev offentliggjort i tidsskriftet Insects i februar 2022 med titlen: The Native Bees of Lolland (Denmark) Revisited after 100 Years: The Demise of the Specialists.

Det gør DN for vilde bier og insekter

Som medlem af Danmarks Naturfredningsforening er du med til at kæmpe for de vilde bier. Det gør vi blandt andet ved at:

  • arbejde for et sprøjtefrit Danmark. I 2019 indsamlede DN over 40.000 underskrifter og var med til at lægge så stort pres på politikerne, at regeringen besluttede at forbyde brugen af landbrugets ”bidræber-gift”, neonikotinoider.
  • indbyde virksomheder, offentlige institutioner, kirker m.fl. til at blive sommerfugleambassadører og plante insektvenlige blomster og planter på deres områder.
  • tilbyde gratis hjælp til kommuner, så de kan skabe en rigere natur og øge biodiversiteten. I projektet ”Naturkommuner” står aktive fra Danmarks Naturfredningsforening klar med hjælp og konkrete værktøjer.
  • inspirere alle danskere til at lade 20 pct. af deres have vokse vildt og dermed forbedre forholdene for blandt andet bier. Se mere på sliphavenfri.dk.
alt
Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm
Redaktør