Klagenævn: Kommuner har pligt til at beskytte naturen i vandløb
Hele to nye afgørelser slår fast, at vandløb er naturbeskyttede og kommunerne har pligt til at sikre naturen. Danmarks Naturfredningsforening håber kommunerne nu efterlever afgørelserne.Hvor ofte kan der skæres grøde og fjernes brinkvegetation, uden at det koster vandløbsnatur som blåbåndet pragtvandnymfe, oddere, lampretterne, blåhalse og engsnarrer. Det spørgsmål skal kommunerne fremover være meget bedre til at besvare, før de eventuelt sætter gravemaskinerne ind i vandløbet. Det fremgår af to nye afgørelser fra Miljø & Fødevareklagenævnet.
Her får Jammerbugt og Brønderslev Kommune klar besked. Der er lovgivning - både EU's såvel som den danske og den skal overholdes.
Klokkeklart signal
Den pligt har kommunerne tilsidesat, da de hårdhændet oprensede den nordjyske å Ryå. Det skete på ryggen af et tillægsregulativ - udarbejdet af Jammerbugt og Brønderslev kommuner for planmæssigt og juridsk at bane vejen for den voldsomme oprensning af vandløbet.
- Der sendes et klokkeklart signal til kommunerne om, at de ikke kan forringe naturkvaliteten i et vandløb og mit forventning er, at kommunerne med den nye afgørelse i hånden nu fremadrettet retter sig efter det, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Stor betydning
Afgørelsen fra klagenævnet har stor betydning i det, der udspiller sig en kamp om de danske vandløb. Den kamp er intensiveret efter klimaforandringerne har sat ind med større og mere voldsom nedbør. Det har fået mange kommuner til at efterkomme lodsejeres krav om hurtigt at få vandet ledt bort fra deres jorder.
Danmarks Naturfredningsforening har sammen med forskere og vandløbseksperter hver gang påpeget det nyttesløse i at skære ekstra grøde og i øvrigt sætte maskiner ind mod vandløbene fordi, vandet jo i sidste ende ikke løber hurtigere bort end havoverfladen tillader.
- Naturen har betalt prisen hver eneste gang. Derfor er de nye afgørelser fra Miljø & Naturklagenævnet ekstremt vigtige i det, de fastslår, at naturen er beskyttet og at kommunerne ikke med kunstgreb som tillægsregulativer kan se bort fra den beskyttelse, siger Maria Reumert Gjerding.
Læs også i Altinget: DN: Ny lov bør håndtere vandløb på tværs af kommunegrænser
Egne forsøg på regler dur ikke
Klagenævnet har konkret underkendt et tillægsregulativ for Ryå. Regulativet blev udarbejdet af Jammerbugt og Brønderslev kommuner for planmæssigt og juridsk at bane vejen for en voldsom oprensning af vandløbet.
Det fik blandt andre Danmarks Naturfredningsforening til tydeligt at gøre de to kommuner opmærksom på, at de påtænkte skæringer af al brinkvegetation, og tilladelser til at skære grøde fire gange årligt ville være i direkte modstrid med forpligtigelserne i EU's vandrammedirektiv og målet om at opnå ”god økologisk tilstand” for hele Ryå senest 2027.
Advarslerne til trods blev bl.a. en seks km lang strækning af vandløbet voldsomt oprenset og uddybet i slutningen af 2018.
Læs også og se billeder: Massive oversvømmelser efter opgravning af nordjysk å
Der skal samarbejdes
Ryå løber på den nedre del gennem Aalborg Kommune, der ikke ønskede være del af oprensningen. Alligevel har kommunen fået konsekvenserne af de to landkommuners fejltagelser i form af en øget tilstrømning af sand og sediment.
- Det understreger vigtigheden af en tværkommunal håndtering af vandløbene og af, at vi nu for alvor får taget de mest vandlidende arealer ud af produktion - akkurat som vi sammen med Landbrug & Fødevarer har foreslået, siger Maria Reumert Gjerding, der tilføjer:
Vi har de senere år set, hvor hurtigt vi kan gå fra overskud af vand til tørke. Det er altså ikke kun et spørgsmål om at aflede vand hurtigst muligt, men også at opmagasinere det i de våde naturområder og forsinke afstrømningen.
