Landbruget når ikke i mål med kvælstofreduktioner
Det går langsommere end forventet med at nedbringe Danmarks udledning af kvælstof, oplyser miljøministeren. Danmarks Naturfredningsforening kræver ekstra indsats i 2021.Miljø- og Fødevareministeriet har netop offentliggjort en ny rapport, der viser, at det halter gevaldigt med at få nedbragt kvælstofudledningen til det danske vandmiljø.
Kvælstofmålene for 2021 vil ikke kunne nås, vurderer ministeriet, og landbruget vil ikke kunne levere de frivillige reduktioner i kvælstofudledningen, som der ellers var lagt op til med landbrugspakken fra 2016.
- Samlet set er det billede, som vurderingen af kvælstofindsatsen efterlader, at der kan forventes en manko (mangel red.) i forhold til at opnå den forudsatte kvælstofreduktion i 2021. Men størrelsen på denne manko er vanskelig at fastsætte, skriver Miljø- og Fødevareministeriet i rapporten "Vurdering af kvælstofindsatsen", der netop er offentliggjort.
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding kalder det for er en trist nyhed for det danske vandmiljø.
- Det her er en rigtig trist nyhed for det danske vandmiljø. Vi kan konstatere, at det er gået den helt forkerte vej de senere år. Kvælstofudledningen fra landbruget er steget siden 2012, og vi har oplevet voldsomme iltsvind langs danske kyster og fjorde. Det er vandmiljøet og havnaturen, som betaler prisen. Det skal vi rette op på, siger Maria Reumert Gjerding og fortsætter:
- Det her er det endegyldige bevis på, at landbrugspakken har slået fejl. Man kunne ikke give landbruget lov til at bruge mere gylle og gødning og samtidig sikre et fald i kvælstofudledningerne. Derfor står vi nu med en kæmpe udfordring, og der er behov for, at regeringen hurtigst muligt finder en løsning, så kvælstofudledningen bliver nedbragt fra 2021.
Læs mere: Regeringen må rulle forringelser af vandmiljøbeskyttelsen tilbage
Kollektive virkemidler har svigtet
Hovedtanken med landbrugspakken var at fjerne nogle faste virkemidler, som f.eks. randzoner og nedsatte kvælstofnormer, og erstatte dem med frivillige virkemidler, som landbruget under friere rammer så selv skulle levere på.
Det er f.eks. vådområder og skovrejsning.
Og det er netop her i de kollektive virkemidler, at pakken har fejlet. Landbruget skulle selv levere 2.450 tons reduktion, men der er på nuværende tidspunkt kun planlagt reduktioner for 719 ton frem til og med 2021, som var tidsrammen.
- For så vidt angår de kollektive virkemidler, er det Landbrugsstyrelsens og Miljøstyrelsens samlede vurdering p.t., at det ikke fuldt ud vil være muligt inden udgangen af 2021 at indhente den indsats, der udestår på baggrund af det hidtidige manglende fremdrift.
- Det vurderes, at det er muligt at nå en samlet målopfyldelse på cirka 1500 ton ved udgangen af 2021, svarende til cirka 62 procent af det forudsatte mål for de kollektive virkemidler, skriver ministeriet i rapporten.
I strid med EU's miljøbeskyttelsesregler
Efter landbrugspakken blev vedtaget i 2016 klagede Danmarks Naturfredningsforening til EU over, at den ekstra gylle og gødning på markerne stred imod EU's miljøbeskyttelsesregler. Nærmere bestemt det såkaldte Nitratdirektiv, Vandrammedirektiv og Habitatsdirektiv.
- Danmarks Naturfredningsforening har tidligere klaget til EU-kommissionen over, at landbrugspakken var i strid med de internationale miljøbeskyttelsesregler, fordi den ville føre til øget kvælstoftilførsel til vandmiljøet. Der er med de nye oplysninger ikke noget, det tyder på, at den konflikt er blevet mindre. Så derfor vi forventer naturligvis, at regeringen sikrer, at Danmark overholder sine internationale forpligtigelser, siger Maria Reumert Gjerding.
Minister indkalder til dialog
Miljøministeren oplyser, at man nu vil indkalde til drøftelse om den nye rapport. Blandt andet vil Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund blive inddraget og få mulighed for at bidrage.
- Det er positivt, at regeringen nu vil indlede en dialog, for der er brug for hurtigt at få iværksat en indsats for at nedbringe kvælstofudledningen. Vi skal have gylle og gødning væk fra de sårbare jorde, og her kan jordfordeling med udtagning af landbrugsjord, som der netop med den nye finanslov er afsat penge til, være en del af løsningen, fortæller Maria Reumert Gjerding.
Du finder den nye rapport på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside.
