Mindst 262 drikkevandsboringer er lukket på grund af pesticider
Der er fundet pesticider i over halvdelen af landets drikkevandsboringer. I nogle boringer er problemet så stort, at vandværkerne må lukke dem.
Problemerne med pesticider i drikkevandet er nu så store, at vi risikerer at løbe tør for rent drikkevand. Det mener Danmarks Naturfredningsforening.
De seneste 25 år er mindst 262 drikkevandsboringer lukket på grund af pesticider.
Alene de seneste fem år har vandværkerne måtte lukke 77 drikkevandsboringer. Det svarer til 29 procent af alle de boringer, som er lukket på grund af pesticider siden 1999. Det fremgår af miljøminister Magnus Heunickes svar til Folketinget 28. marts 2023.
De mange lukkede drikkevandsboringer viser, at pesticider i drikkevandet er et stigende problem.
- Vi frygter, at hvis vi fortsætter som hidtil, vil vores børn og børnebørn ikke kunne tænde for vandhanen og drikke rent vand. Det er en skræmmende tanke, så politikerne bliver nødt til at gøre noget nu. De skal sætte handling bag de pæne ord og flotte løfter, siger Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Red vores drikkevand
Vi risikerer at løbe tør for rent drikkevand. Der er rester af pesticider i over halvdelen af de aktive drikkevandsboringer i Danmark. Samtidig er forurening med PFAS en voksende bekymring.
Derfor har vi i Danmarks Naturfredningsforening et krav til politikerne: Red det rene drikkevand nu!
Vandværker kan ikke lave nye boringer
Når en drikkevandsboring er forurenet med pesticider, kan vandværkerne gøre en af tre ting: De kan blande det forurenede vand med rent vand for at komme under grænseværdien, de kan forsegle drikkevandsboringen og vente til forureningen forsvinder, eller de kan sløjfe den permanent.
- I gamle dage lukkede vandværkerne boringer, når de fandt pesticider i selv lave koncentrationer. I dag lukker de dem kun, hvis koncentrationerne er meget høje, siger Walter Brüsch, der er geolog i Danmarks Naturfredningsforening og har arbejdet med pesticider i drikkevandet i over 30 år.
Han forklarer, at vandværkerne ikke bare kan lave nye boringer. Det er dyrt, og hvis man henter vand fra ét forurenet område, er der stor risiko for, at andre områder i nærheden også er forurenede.
Læs også: PFAS-forurening i grundvandet er værre end hidtil troet
Det er Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, HOFOR, et godt eksempel på. De forsyner over en million danskere med drikkevand.
- På nuværende tidspunkt er ca. 65% af det grundvand, HOFOR indvinder påvirket af miljøfremmede stoffer, og det er derfor ikke længere muligt at erstatte forurenede boringer med nye kildepladser i upåvirkede områder, skrev HOFOR i programmet for dagen, da de havde besøg af fem partiformænd under valgkampen i efteråret.
Over halvdelen af alle aktive boringer er forurenede
I 2022 blev 2.250 drikkevandsboringer undersøgt. 51,1 procent af dem indeholdt rester af pesticider – og 13,2 procent endda så mange pesticidrester, at det overskred grænseværdien. Det viser tal fra GEUS’ foreløbig kvartalsopgørelse. GEUS står for De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland og er den uafhængige forskningsinstitution, der undersøger kvaliteten af vores drikkevand.
For to år siden – i 2020 – var det første gang, at der blev fundet pesticider i over halvdelen af de aktive drikkevandsboringer.
- Den eneste måde at undgå pesticider i drikkevandet er ved at lade være at bruge dem dér, hvor drikkevandet dannes, siger DN-præsident Maria Reumert Gjerding.
Læs også: Tonsvis af PFAS-pesticider sprøjtes på danske marker
DN anbefaler, at politikerne forbyder pesticider lige ved drikkevandsboringerne, og at man etablerer grundvandsparker på de særligt sårbare områder, hvor drikkevandet dannes. I grundvandsparkerne kan dyrkes økologisk landbrug, produceres vedvarende energi eller skabes mere natur.
Flere boringer kan være lukket på grund af pesticider
Ifølge miljøministerens svar er 262 drikkevandsboringer lukket på grund af pesticider de seneste 25 år. Men det reelle tal kan være højere.
I forbindelse med svaret lavede Miljøstyrelsen et notat. Her står, at 859 almene drikkevandsboringer er registreret som permanent lukket i GEUS’ drikkevansdatabase Jupiter i perioden 1999 til og med 2022.
Ud af de 859 lukkede boringer er 262 ifølge Miljøstyrelsen med stor sandsynlighed lukket på grund af pesticider. Enten fordi pesticider er angivet som årsagen til lukningen, eller fordi der er fundet pesticider over grænseværdien inden for de seneste tre år og årsagen til lukningen ikke er angivet eller kan være relateret til pesticider, som fx “forurening”.
Læs også: 9 fødevarer er kilde til over 60 % af pesticidrester i kroppen
I sit notat lister Miljøstyrelsen desuden en række forbehold, der gør at det reelle tal kan være højere end 262. De skriver blandt andet, at det kun i en del af perioden har været lovpligtigt at indberette årsagen til lukning, og at data på anden måde kan være ufuldstændige.
