Modeugen er i gang – særligt ét fokus er vigtigt, mener DN
Skiftende trends og overforbruget i tekstilbranchen er ødelæggende for vores klima, natur og miljø. Derfor skal vi have fokus på, hvordan vi nedbringer overproduktion og overforbrug af tøj, mener DN.Endnu en modeuge er skudt i gang, og det er en god anledning til at kaste et kritisk blik på tekstilsektoren.
Tekstiler står for op mod otte procent af de globale CO2-udledninger og er den fjerde mest klima- og miljøbelastende sektor i EU.
Produktionen af fast fashion er eksploderet de seneste 20 år, og over halvdelen af alt fast fashion bortskaffes indenfor et år efter, at det er produceret. Det svarer til, at en lastbil fuld af tekstil bliver deponeret eller forbrændt hvert eneste sekund. Samtidig er eksporten af brugte tekstiler ud af EU tredoblet i samme periode.
Tilmed bliver 40 procent af det tøj, vi danskere har i skabet, slet ikke brugt.
- Tallene taler sit tydelige sprog. Samtalen på modeugen bør først og fremmest handle om, hvordan vi nedbringer vores overproduktion og overforbrug af tøj, siger Mette Hoffgaard Ranfelt, der er miljøpolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
Læs også: 6 alarmerende facts om tøj og tekstil
Til kamp mod overproduktion
Det globale forbrug af tekstiler bliver ved med at stige, og overproduktionen i branchen er enorm. Det har store konsekvenser for både klima, miljø og biodiversitet.
Vi kæmper for politiske ændringer, der gør op med overforbruget. Blandt andet ved at forbyde forbrænding af usolgte tekstiler, stille krav til tekstilers holdbarhed og ved at lave regler for grønne anprisninger.
Vil du være med i kampen?
Det nye buzzword
I et land som Danmark skal vi reducere vores tøjforbrug med 80 procent for at holde os indenfor planetens bæreevne, fortæller den miljøpolitiske chefrådgiver.
- Men i stedet for at opfordre os til at købe mindre, forsøger mange modefirmaer at tale til den beviste forbruger ved at sælge mere såkaldt ”bæredygtigt og cirkulært tøj”. Vi kan få T-shirts produceret af genanvendt plast eller solbriller, der skal forestille at være lavet af plast fra havet, siger hun.
Cirkulær økonomi er blevet et bussword i modebranchen. Faktisk bliver der talt så meget om cirkulær økonomi i både modebranchen og andre brancher, at den seneste Circularity Gap Report, som netop er udkommet, kan konstatere, at cirkulær økonomi nu har fået ”megatrend” status.
Læs også: Hvad er cirkulær økonomi - og hvorfor er det vigtigt?
Rapporten måler, hvor cirkulær verdens økonomi er, og udkom for første gang for fem år siden. I løbet af de fem år er cirkulær økonomi gået fra at være et niche-begreb til at være på alles læber.
Paradoksalt nok er verden i samme periode blevet markant mindre cirkulær, og de seneste seks år har vi forbrugt næsten lige så mange tons materialer, som verden brugte i hele det 20 århundrede.
På trods af den store snak om cirkulær økonomi, er det dog svært at få øje på resultaterne. Mette Hoffgaard Ranfelt peger på, at en af årsagerne er, at cirkulær økonomi i stigende grad bliver brugt som et ”greenwashings-redskab”, der i bund og grund skal legitimere ”business as usual”.
- Inden for mode- og tekstilbranchen ser vi i den grad også, hvordan cirkulær økonomi bliver brugt til greenwashing. Hvis cirkulær økonomi skal bidrage til at løse vores overforbrug af naturens ressourcer, så er det bydende nødvendigt, at vi gør op med myten om, at cirkulær økonomi primært handler om genanvendelse og ressourceeffektivitet, siger Mette Hoffgaard Ranfelt.
Det var der, ifølge hende, for lidt fokus på, da der i sidste uge var høring om tøj og tekstiler i Folketinget.
- Det er naturligvis positivt, at politikerne lægger op til øget fokus på området, men her endte samtalen også med primært at handle om, hvordan vi håndterer de store mængder tekstilaffald og bliver bedre til at bruge genanvendte tekstilfibre, siger den miljøpolitiske chefrådgiver og fortsætter:
- Lad os nu tage fat i problemets rod fremfor symptombehandling af problemets konsekvenser – vi bliver nødt til først og fremmest at tale om, hvordan vi nedbringer vores overforbrug.
Læs også: 5 råd til hvad du kan gøre for at nedsætte dit forbrug af tekstil
Hvad er løsningen?
Derfor mener Mette Hoffgaard Ranfelt, at vi i langt højere grad bør se på modeindustriens markedsføring, og det faktum, at vi konstant bliver bombarderet med reklamer for nye kollektioner og bildt ind, at vores, næsten nye, tøj, allerede er gået af mode.
- På Instagram opfordrer influencere unge til forbrug og bestillinger fra billige online platforme som Shein for at være ”med på moden”. Shein er på rekordtid blevet den 3. største online-platform herhjemme, siger hun.
Læs også: Derfor har vi brug for et nyt syn på tøj og tekstil
Hun peger på, at vi blandt andet har brug for en national strategi for cirkulær økonomi, som også omfatter tekstilområdet.
Her skal tages fat på tiltag som reduktionsmål for mængden af tekstilaffald, regulering af markedsføring og reklamer i det offentlige rum og for influencere, udvidet producentansvar, at fremme tekstilers holdbarhed, samt reparation, genbrug, gensalg, deling og leje.
Derudover skal vi ifølge den miljøpolitiske chefrådgiver yderligere se på, hvordan vi får håndværk og håndarbejde tilbage i uddannelsessystemet.
- Vi har brug for langt mere politisk regulering af området, og det er vigtigt, at cirkulær økonomi ikke blot bliver et redskab for greenwashing, som vi desværre ser en del af i forbindelse med modeugen. Cirkulær økonomi handler først og fremmest om at redefinere det meningsfulde liv med mindre forbrug, siger Mette Hoffgaard Ranfelt.
