Ny afgørelse beskytter århusianernes drikkevand
Gode nyheder for vores drikkevand: Miljø- og Fødevareklagenævnet giver Aarhus Kommune medhold i sagen om at forbyde landmænds brug af sprøjtegift i Beder-området af fare for drikkevandsforurening.Aarhus Kommune havde retten på sin side, da den i 2017 prioriterede rent drikkevand ved at kræve sprøjtegiftfri-zone i de områder, hvor grundvandet dannes og pumpes op. Det har Miljø- og Fødevareklagenævnet mandag afgjort, skriver Landbrugsavisen.
Kommunen tilbød dengang de berørte lodsejere penge for at droppe giftene. Det ville de ni landmænd dog ikke modtage, og det er dem, som Landbrug & Fødevarer har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet på vegne af.
Afgørelsen glæder Sebastian Jonshøj, der er vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening og formand for foreningens afdeling i Aarhus:
-Det er fantastisk, at Miljø- og Fødevareklagenævnet en gang for alle giver et uvildigt og overvældende ja til retten til at beskytte det rene drikkevand i Aarhus. Et forbud er den rigtige vej at gå, når området er så sårbart over for sprøjtegifte, som det er, sig han og tilføjer:
- Vandet under Beder står for en god del af hele Aarhus Kommunes vandforsyning, så det ville være uforsvarligt ikke at gøre noget for at forbedre kvaliteten.
Læs: Miljøministeren modtog over 27.000 underskrifter for rent drikkevand
Miljø- og Fødevareklagenævnet lagde vægt på, at de pågældende arealer omkring Beder, Mårslet og Malling bidrager med op til to tredjedele af den samlede grundvandsdannelse i Aarhus-området.
Jorden mangler desuden sammenhængende lerlag, hvilket gør områderne sårbare over for drikkevandsforurening. Landbrug & Fødevarer kan tage sagen til domstolene inden for seks måneder.
Drikkevandet bør beskyttes bedre andre steder i landet
Dengang i 2017 blev der fundet sprøjtegiftrester i hver tredje vandboring i Aarhus Kommune. Og i hver sjette var resterne over den tilladte grænse.
Det fik de aarhusianske politikere til at iværksætte en indsatsplan med forbud til landmændene om at bruge sprøjtegift i de mest udsatte områder.
Med retten på sin side kan Aarhus Kommune nu gennemføre forbuddet mod sprøjtegift.
- Vores rene drikkevand er en enestående ressource, som vi skal passe på. Jeg håber, endnu flere kommuner følger trop, siger Sebastian Jonshøj.
Læs: Regeringen vil forbyde sprøjtegift der, hvor drikkevandet pumpes op
Tidligere i år indgik Folketinget en aftale om at stoppe al sprøjtegiftbrug nær drikkevandboringerne. Det indebærer bl.a., at kommunerne i første omgang skal arbejde på at finde løsninger for de lokale landmænd, der har landbrug sårbare steder. Det har kommunerne indtil 2022 til at gøre.
Sprøjtegift-frie kommuner trender
At kommunerne i højere grad bekymrer sig om sprøjtegiftenes påvirkning af natur og miljø viser sig også gennem flere nylige tilmeldinger til initiativet Giftfri Have.
Aalborg, Furesø og Albertslund er blandt de kommuner, der for nyligt har tilmeldt kommunens offentlige arealer som giftfrie.
Derfor er det vigtigt at beskytte jorden om drikkevandsboringerne
- Et forbud vil gælde rundt om drikkevandsboringerne – også kaldet boringsnære beskyttelsesområder eller BNBO’er.
- Når man pumper grundvand op, skaber det et kraftigt sug, som suger ungt grundvand ned langs boringerne eller ned gennem utætheder i de overliggende jordlag.
- Ungt grundvand indeholder større rester af sprøjtegift, fordi kun dele af sprøjtegiften er blevet omsat eller fortyndet.
- BNBO er opgjort omkring 5.467 boringer til almene vandforsyninger. Det samlede BNBO-areal er cirka 21.000 hektar. Heraf udgør marker 43 procent.
