Bølgerne gik højt, da mange danskere i starten af 2016 var med til at slå ring om de danske kyster i protest mod den daværende venstre-regerings plan om at udvande naturbeskyttelsen langs de danske kyster.

Heldigvis lykkedes at afværge en forringelse af strandbeskyttelseslinjen, der beskytter naturen fra vandkanten og 300 meter ind i landet. Men trods de store protester, så valgte man alligevel at tillade 10 forsøgsprojekter, hvor der blev givet dispensation til byggeri inden for kystbeskyttelseslinjen.

Nu viser det sig, at de planlagte kystbyggerier ikke er blevet til noget. En opgørelse som DR har lavet viser, at to af projekterne er kuldsejlet, mens otte andre stadig er uafklarede eller tæt på at gå i vasken.

Dårlig forretning

Ifølge Anne-Mette Hjalager, der er professor i turisme ved Syddansk Universitet, er der i forvejen rigtig meget kapacitet til turisme langs de danske kyster, og derfor er det en dårlig forretning af bygge nyt:

- De fleste af de her projekter, de har ikke en ’business case’. Det vil sige, at det er meget, meget usikkert, om det her kan svare sig. Det betyder, at investorerne er tilbageholdende. De kan godt regne ud, at det her ikke kan løbe rundt, forklarer hun til DR.

Læs også: Ny undersøgelse: Turister kommer efter kyster og natur

Professoren mener, at kommunerne og projektmagerne ikke har ramt, det turisterne efterspørger.

- Man har måske kigget meget på hovedstadsområdet, hvor der faktisk har været behov for at bygge hotelkapacitet uden at kunne se, at vi faktisk har en overkapacitet i kystturisme, og det har man altså ikke set ordentligt efter i sømmene, siger hun og fortsætter:

- Det går i virkeligheden rigtig godt med kystturismen i Danmark. Der er en vækst-trend, og den finder sted i den kapacitet vi allerede har. Det vil sige i sommerhusområderne, for det er det, turisterne efterspørger.

Hun mener i stedet, at projekterne burde have fokuseret på at give turisterne mulighed for at komme tættere på den unikke, danske natur.

- Vi ser faktisk en stigende efterspørgsel efter guidede ture og forskellige aktiviteter ud i vadehavet, som er et af vores væsentlige aktivitetsområder. Også de andre nationalparker arbejder rigtig grundigt og godt og tager turisterne med ud på nattevandring eller at kigge på fugle.

Læs også: Unik natur på kysterne er fortsat under pres

- På den måde er de en deltagende del af aktiviteterne, og det vil turisterne faktisk gerne, forklarer Anne-Mette Hjalager.

DN: Ordningen har slået fejl

Ifølge Nina Larsen Saarnak, der er leder for lokale sager ved Danmarks Naturfredningsforening, viser den nye opgørelse, at forsøgsordningen har slået fejl:

- Der er noget, der tyder på, at det ikke er meget interessant for erhvervet at investere i det her. Det var jo en forsøgsordning, og hvis man tager ordet forsøg alvorligt, så tyder det på, at det viser, at det ikke er den vej, vi skal gå, siger hun.

Læs også: Kystmilliarden: Brug den på skånsom kystsikring

Hun understreger, at turisme er godt, men at politiske initiativer i højere grad bør sigte på at udvikle den eksisterende infrastruktur:

- Vi synes jo, at turisme er rigtig godt. Det skal vi også have mere af. Det skal bare foregå i kystbyerne, hvor vi i forvejen har hoteller, infrastruktur og butikker. Vi er sådan set glade for, at vi nu synes, det bliver slået fast, at det slet ikke er denne vej, vi skal gå, forklarer hun og uddyber:

- Vil man bygge ved kysterne, bør det ske i kystbyerne. Vil man udvikle turismen her, kan det for eksempel gøres ved at pleje og formidle naturen og arrangere oplevelser, som viser Danmarks storslåede kystnatur fra sin flotteste side, siger Nina Larsen Saarnak.

alt
Nina Larsen Saarnak
Leder lokale klagesager
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 31 19 32 38
  • Om forfatter

    Kommuneplaner, lokalplaner, klimatilpasning

Fakta: Her står de 10 oprindelige kystprojekter i dag

Regeringen udpegede i 2015 blandt 20 ansøgere ti projekter, der skulle bane vej for "øget kystturisme og vækst i vandkantsdanmark".

Projekterne fik en femårig forsøgsperiode til at realisere sig og dispensation for de sædvanlige begrænsninger for byggeri i kystzonen.

  • Løkken Klithotel - Hjørring Kommune: Afventer – mangler investor.
  • Strandliv Fjellerup - Norddjurs Kommune: Store dele droppet, står stille, mangler investor.
  • Søndervig Feriepark - Ringkøbing-Skjern Kommune: 500 feriehuse og Nordeuropas største badeland mm. Afventer nyt landsplandirektiv.
  • Blåvand Strandpark - Varde Kommune: Wellness, 50 luksusferielejligheder og restaurant og naturpromenade. Indbragt for planklagenævnet af borgere. Stadig interesse fra investor.
  • Nordals Ferieresort - Sønderborg Kommune: To hoteller, op til 400 ferieboliger, campingpladser mm. Afventer arkæologisk screening.
  • Øhavscenter Christiansminde - Svendborg Kommune: Hotelværelser bygget ind i terrænet, cykelsti og promenade. Droppet.
  • Safari Lodge Knuthenborg i Lolland Kommune: 200 overnatningsenheder og konference- og spisefaciliteter. Afventer. Planer om pilotprojekt.
  • Aquapark Møn - Vordingborg Kommune: Ferie- og oplevelsescenter og op til 500 ferieboliger på den gamle sukkerfabrik. Afventer. Forhandling om fremtidig drift af projektet.
  • Besøgscenter Stevns Klint i Stevns Kommune. Afventer. Forventer finansiering på plads i oktober 2018.
  • New Nordic Coast - Gribskov Kommune: Nyt strandhotel og strandmole med havbad. Droppet på grund af manglende finansiering.