På en bænk i Utterslev Mose
Skovene rummer svaret på to af vores allerstørste udfordringer. Klimaforandringer og tabet af biodiversitet. Derfor skal skovene højt op på den politiske dagsorden.
Forleden dag sad jeg på en gammel træbænk hjemme i Utterslev Mose. Det var en rigtig smuk sensommerdag – en varm løvfaldssommer dag. Bladene dryssede ligeså fint og stille fra træerne. Sikke nogle helt vilde farver.
Sådan står træerne i skovene overalt i Danmark lige nu, og vi elsker dem. Faktisk er skovene vores foretrukne udflugtsmål. Det kan jeg godt forstå, for skoven giver virkelig noget.
Skovene har løsningerne
Og det gør den på mange måder. For udover skønne naturoplevelser, grene til vasen og svampe til panden, så har skovene også en hel masse af de løsninger, vi som samfund i den grad efterspørger.
Derfor er jeg ærligt talt også noget overrasket over det nye skovprogram, regeringen lige har offentliggjort. Programmet udstikker den politiske kurs på skovområdet de næste ti års tid - og jo – der er gode takter, men der er slet ikke den grundlæggende erkendelse af alt det, skovene for alvor kan, hvis de får lov.
Sagen er jo den, at vi står midt i dels en klimakrise – dels en biodiversitetskrise, og skovene holder nøglen til vigtige dele af løsningen på begge kriser.
Det vil jeg rigtig gerne have ændret på. For sagen er jo den, at vi står midt i dels en klimakrise – dels en biodiversitetskrise, og skovene holder nøglen til vigtige dele af løsningen på begge kriser.
Bare lige for at vise, hvad skovene er for nogle mastodonter: Verdens skove indeholder kulstof svarende til 1100 mia. ton CO2 – mere end 30 gange den årlige udledning fra kul, olie og gas.
I Danmark har vi 625.000 hektar skov og vores skove lagrer hvert år i omegnen af yderligere 2,4 mio. tons CO2 i forhold til det nuværende lager – det svarer til 5 pct. af vores CO2-udledning. Det kan vi gøre meget bedre.
Jeg er helt med på, at vi løbende har plantet ny skov – faktisk var miljøminister Jakob Ellemann-Jensen i Næstved for et par dage siden for netop at indvie en ny skov.
Rønnebæk Søskov består af 100.000 træer, plantet på tidligere landbrugsjord, og den giver borgerne i Næstved nye muligheder for dejlige ture ud i det grønne og den nye skov beskytter også borgernes drikkevand.
Skoven er i øvrigt også med til at opsuge overskydende kvælstof fra de dyrkede marker og skove kan være med til at holde på vandet, når vi får meget af det. Og så kan ny skov binde CO2. En skov lagrer væsentlig mere CO2 end landbrugsjord og kan binde op mod 10 ton CO2 årligt per hektar i sine første 100 leveår.
Ad åre vil Rønnebæk Søskov også rumme stadig mere biodiversitet.
Så det er vel ret indlysende, at der skal der fut i skovrejsningen herhjemme. Derfor undrer det mig virkelig, at regeringen ifølge finanslovsudkastet i stedet vil beskære den pulje, der skulle sikre ny statslig skovrejsning herhjemme. Det er da dumt.
Den skov skal vi have vist miljøministeren, så han med egne øjne ser, hvor afgørende det er, at vi lader meget mere gammel skov få lov at stå - eller skal jeg sige ligge - urørt.
Urørt skov kan både klima og biodiversitet
En god halv times kørsel fra Næstved ligger Allindelille Fredskov. Den ejes af medlemmerne af Danmarks Naturfredningsforening og er en helt vidunderlig skov.
I Allindelille får alle træerne – kort fortalt – lov at ligge, når de falder og det er med til at give et mylder af liv i skoven. Skoven er nu helt urørt af træproduktion, mens den succesfulde naturpleje af de sjældne kalkoverdrev fortsætter.
Skoven er stopfuld af biodiversitet med sommerfugle, sjældne orkideer, svampe, mosser og så lagrer sådan en gammel urørt skov også masser af kulstof.
Den skov skal vi have vist miljøministeren, så han med egne øjne ser, hvor afgørende det er, at vi lader meget mere gammel skov få lov at stå - eller skal jeg sige ligge - urørt.
Regeringen er heldigvis i gang og har udpeget nogle skove, der i fremtiden skal ligge urørt. Men der skal meget mere til, og det skal ske meget hurtigere.
Den gode nyhed her er, at ministeren har mere naturmæssig værdifuld statsskov, hvor han kunne stoppe motorsaven allerede i morgen. Det er en af de ting, jeg vil tale med ham om, når vi mødes.
Lad skovene blive vores stærke medspiller, når det gælder natur, klima og miljø og så i øvrigt give os muligheden for rige oplevelser udendørs.
Nu siger jeg ikke, at al skov bare skal have lov at leve og dø, uden at vi mennesker blander os. Nogle steder skal skovene have biodiversitet som første prioritet og de skove vil samtidig lagre endnu mere CO2 både i jordbunden og i levende og døde træer i mange årtier fremover, give os naturoplevelser og beskytte vores grundvand.
Andre steder skal vi hente tømmer ud af skovene, fordi træ er et fantastisk godt alternativ til mursten, beton, stål og plastik.
Vi skal i langt højere grad bruge træ til at bygge vores huse og vores møbler. Til gengæld skal alt det træ, vi bruger, selvfølgelig været certificeret, så det lever op til nogle skrappe krav om naturhensyn.
Jeg synes, at vi skal investere i vores skove og gøre dem til et skarpt våben i kampen mod klimaforandringerne og mod tabet af biodiversitet. Jeg tror, befolkningen vil bakke massivt op bag de politikere, der sætter skovene højt på dagsordenen.
Lad skovene blive vores stærke medspiller, når det gælder natur, klima og miljø og så i øvrigt give os muligheden for rige oplevelser udendørs.
For der er nu en særlig ro og glæde bare ved at sidde på en gammel træbænk i Utterslev Mose og se på, at bladene drysser stille ned – solgule, mintgrønne og flammerøde.
