Se billederne: Eilif og Helle har forvandlet en grusgrav til fantastisk natur
På ti år har et ægtepar i Sorø forvandlet deres grund fra kedelig landbrugsjord til vild natur. Processen har dog ikke været traditionel.
Står du midt i skellet mellem Eilif Byrnak og naboens grund, er kontrasten slående.
Mod øst ligger et næsten ørkenlignende landskab med grus og sand, men drejer du dig så 180 grader mod vest, mødes du af den frodigste natur med bakker, søer og skov.
- Jeg bliver glad, når jeg går rundt og kigger på den udvikling, der er sket. Når man tænker på, hvor lidt natur der er i Danmark, så varmer det at se, at vi har formået at skabe levesteder til så mange arter.
Eilif Byrnak viser rundt på sin ti hektar store naturgrund ved Sorø, mens han fortæller.
Han bliver aldrig træt af at gå her. Ikke kun fordi han er biolog og dybt fascineret af naturens processer. Men også fordi det har taget ham og hans kone, Helle Storm, mange år at nå hertil, hvor de er i dag.
Natur og Miljø
Artiklen blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.
Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?
For 40 år siden bestod området af flade kornmarker, men i dag vokser orkidéer som majgøgeurt og bakkenellike. I søen lever stor vandsalamander, spidssnudet frø og springfrø og selvfølgelig haletudser, som den smukke isfugl somme tider sidder klar til at ’plukke’.
- Før var der bare grønt og fladt, og der var ikke rigtig noget liv. Der var træer i udkanten af området, men det var en kedelig plantage med nåletræer. Der var ikke ret meget at opleve, siger Eilif Byrnak og peger ud på søen og det bakkede overdrev.
Video af parrets grund
Da parret overtog grunden, havde de en drøm om at forvandle området til natur. Og de valgte en helt speciel måde at gøre det på. De vidste, at en god del af det øverste jordlag ville være fyldt med næring fra den gødning, der gennem årtier var blevet hældt på markerne.
At få andet end brændenælder, tidsler og brombærbuske til at vokse ville være svært. Samtidig var de klar over, at området omkring Sorø er rigt på råstoffer, og at der mange meter under jordoverfladen ville være bunker af grus, de kunne sælge.
Så inden længe havde Helle Storm og Eilif Byrnak selskab af store gravemaskiner, der i en periode på tre år gravede grus på parrets ejendom. De solgte gruset, og på den måde fik de finansieret deres fremtidige naturprojekt. Men det vigtigste var, at gravningen ville skabe bakker og blotlægge en god, næringsfattig jord.
Læs også: Andreas Mogensen: "Fru rummet ses det tydeligt. Der er ingen planet B"
- Havde vi bare ladet området passe sig selv, ville der være gået mange årtier, før der kunne vokse de skrøbelige planter, som vi så gerne ville se. Det er forbløffende, hvor hurtig en genvej grusgravningen har været, siger Eilif Byrnak.
I dag er landskabet eventyrligt og dramatisk med forskellige naturtyper. Der er en sø, en lille plet ’vild’ skov, hvor hasselmusene bor, og et kuperet overdrevslandskab med orkidéer, firben, flyvende insekter og nogle få stykker Gallowaykvæg, der holder hele herligheden ved lige året rundt.
Noget af det vigtigste for parret var at sørge for et hjem til de hasselmus, som de vidste levede på egnen. Hasselmusen er et af Danmarks mest truede pattedyr og trives i Sorø som et af de eneste steder i landet. Derfor satte parret sig grundigt ind i, hvordan deres natur kunne blive hasselmusvenlig.
Læs også: Flere frivillige genplanter havets forsvundne ålegræsenge
Eilif Byrnak søgte Naturstyrelsens hasselmuspulje og fik derigennem penge til at plante træer og buske, som hasselmusen trives med. Helle Storm stod for at lave et kæmpe kvashegn, som hasselmusene kunne kravle på og gemme sig i. Og så fik de sat redekasser op, hvor syvsoveren om sommeren bygger rede. Arbejdet gav hurtigt pote.
- Vi har set hasselmusene masser af gange både fysisk og på et vildtkamera. De er altid fascinerende at se på, men første gang, vi opdagede, at de var her, var noget helt særligt. Så vidste vi, at det var lykkedes at skabe noget værdifuld natur, siger Eilif Byrnak, mens han forsigtigt åbner en af redekasserne og konstaterer, at der ligger en gammel hasselmusrede, som ikke længere er i brug. Reden er karakteristisk rund og lavet af græs og blade. Hasselmusen er dog flyttet fra denne kasse, i stedet er en lille familie af halsbåndsmus flyttet ind. Han lukker forsigtigt lågen igen.
Det virker måske voldsomt at rive store områder op, grave ud og ændre landskabet radikalt. Men grusgravning kan faktisk være en undervurderet og vigtig metode til at redde de dyr og planter, som tidligere trivedes i det åbne land.
Der bliver gravet mere og mere grus i den danske undergrund. Tonsvis af sten, grus og sand bliver hevet op fra jorden og brugt til byggeprojekter, støjdæmpende høje eller haver og parker. Selvom de golde gruslandskaber ikke umiddelbart rimer på sommerfugle og orkidéer, så har grusgravene et enormt naturpotentiale.
Læs også: Stor sejr for naturen: Historisk naturlov på vej i EU
I 2009 undersøgte forskere fra Aarhus Universitet, hvilke og hvor mange dyr og planter der levede i en række grusgrave på Djursland. De fandt ud af, at der fandtes et overvældende antal af dyr, insekter og planter i forhold til de omgivende områder, hvor der ikke var gravet grus. Helt præcis viste det sig, at 60 pct. af Danmarks rødlistede insekter befandt sig i de gamle grusgrave. Dertil et hav af sjældne krybdyr og et rigt fugleliv med blandt andet stor hornugle og lille præstekrave.
Rasmus Ejrnæs, der er seniorforsker ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, forklarer:
- Den danske natur lider af mange ting, men en af dem er en mangel på naturligt næringsfattige levesteder. Og selvom det kan se kunstigt og grimt ud, så giver de her udgravninger lige netop de levevilkår, biodiversiteten mangler i kulturlandskabet. Vi får skrællet det kvælstofholdige jordlag væk og dermed blottet den næringsfattige mineraljord, hvor de mere sjældne og sårbare urter kan trives.
Læs også: Fransk Erichsens guide til mere natur i betonjunglen
Derfor burde det være en ’no-brainer’, at alle grusgrave skal gøres til natur, når graven er udtjent. Alligevel er det ikke tilfældet. Ifølge regionerne, der planlægger og administrerer råstofindvindingen i Danmark, gav de 80 tilladelser til grusgravning i 2019. Kun cirka 60 pct. af dem bliver til natur bagefter. Resten af grusgravene bliver jævnet og gjort til landbrug eller efterladt som ’åbne sår’.
For mens det er regionerne, der udarbejder planen for, hvor meget grus, sten og sand der må indvindes og hvorhenne, er det private virksomheder, der udfører grusgravningen og har kontrol med området bagefter.
Men det foreslog Danske Regioner i 2021 at lave om på. De mener, at regionerne skal have det samlende ansvar for grusgravene og dermed kompetencen til at sikre, at grusgravene bliver til natur. Det er en rigtig god idé, siger Rasmus Ejrnæs.
Læs også: 31-årig naturformidler: Vend grønne frustrationer til ild i øjnene
- At gøre grusgrave til natur er en lavthængende frugt i forhold til at give dyr og planter mere plads. Når man tænker på, at grusgravene ligger spredt ud over hele Danmark, vil det skabe betydelige levesteder til dyr og planter, som trives på netop denne type overdrevsnatur.
- Råstofgravene er førsteklasses naturgenopretning. Landskabsudformningen bliver kunstig, men det gør ingenting, for indholdet er naturligt, siger Rasmus Ejrnæs.
Det er ikke kun på land, at grusgravene er en gave til naturen. Søerne, som man typisk får ud af gamle grusgrave, er smukke og blå og ligger dramatisk placeret med de ’kunstige’ bakker omkring sig.
- Typisk graver man helt ned til grundvandet og får søer så fine og klare, fordi de er næringsfattige, og algevæksten derfor bliver holdt nede. Undersøgelser har vist, at kvaliteten og naturindholdet i disse søer er blandt det allerbedste i Danmark, forklarer han.
Vandplanter, insekter, padder og fugler er da også flyttet ind i den tidligere grusgrav i Sorø, og det glæder Eilif Byrnak.
- Vi løser jo nok ikke hele biodiversitetskrisen, men vi kan bidrage til, at nogle af de pressede naturtyper som overdrev får et mærkbart løft. Jo flere små paradispletter imellem markerne vi kan skabe i hele landet, jo nemmere får arterne ved at sprede sig, siger han.
Cockerspanielen Bella logrer trofast bag sin ejer og forsvinder aldrig længere væk, end at hun kan få øje på ham. Eilif Byrnak står i et lille skovbryn, der danner grænsen mellem egen grund og nabogrunden. Der er tilfældigvis en stor grusgravning i gang, og Eilif Byrnak har allerede været i dialog med kommunen for at få dem til at lave naturpleje efter gravningen på samme måde, som de selv har gjort.
Generelt er både Eilif Byrnak og Helle Storm store fortalere for, at både private jordejere og kommuner bruger grusgravning som genvej til god natur. Hvis det blev et lovkrav, at alle grusgrave skulle efterbehandles til natur, ville det være en lavthængende frugt i forhold til at skabe mere værdifuld natur, lyder det fra parret.
- Det er hårdt arbejde at give naturen de bedste vilkår, siger Eilif Byrnak. ”Men det er alt det hårde arbejde værd. Jeg bliver både glad og stolt, når jeg kigger på, hvad vi har skabt.
Artiklen er skrevet af Emilie Palm Olsen 
og bragt i medlemsmagasinet Natur og Miljø i september 2023.
