Sejlere og kajakroere: Muslingefarme spærrer for adgangen til vores fælles hav
Vi vil ikke have vores skønne fjorde, bælter og bugter plastret til med gigantiske muslingeanlæg, der gør det svært at komme rundt. Sejlere og kajakroere kræver stop for udrulningen af muslingefarme.- Du kan godt se, at der er jo næsten ikke andet end en halv fjord tilbage. Resten det er lukket inde i muslinger.
Olav Johnsen peger mod de store sorte plastikrør, der mange steder ligger i kilometer lange rækker langs med kysterne i Limfjorden - særlig tæt i området omkring halvøen Salling.
- De muslingefarme breder sig mere og mere rundt, hvor vi plejer at sejle. Der er ikke meget at sejle på længere, hvis man er sejlbåd.
Olav Johnsen har taget motorbåden denne dag, men har sejlet for sejl i Limfjorden i omkring 40 år og lært et hav af børn og unge at sejle på fjorden som underviser i Skive Sejlklub.
De store industrielle muslingeanlæg, som Olav Johnsens vrede er rettet mod, kaldes smartfarme og sammen med store farme med linemuslinger, gør de den i forvejen smalle Limfjord endnu smallere. Det giver problemer for sejlere.
- Sejlerne opgiver helt at sætte sejl og tænder i stedet motoren, når de skal krydse i modvind forbi muslingeanlæggene her, fortæller Olav Johnsen.
Læs også: Muslingefarme skulle rense danske fjorde: Skaber ulækkert badevand og måske iltsvind
Ødelægger naturperle for havkajak
Limfjorden er et populært område for folk, der vil bade, dykke, holde ferie ved kysten - og sejle havkajak, som Jakob Kortegaard gør.
- Limfjorden er perfekt til havkajak, fordi der er mange fine bugter og fjorde at sejle rundt i tæt ved land. Og så er der en fantastisk uforstyrret ro og en smuk natur, lyder det fra Jakob Kortegaard, der har undervist i havkajak og er formand for DN Vesthimmerland.
Havnaturen trækker turister til Limfjorden, og i den lokale turistbrochure lokkes der med skønne billeder af sejlskibe og havkajakker. Men der er ingen billeder af de store muslingeanlæg, som Jakob Kortegaard møder flere og flere af, når han sejler havkajak i Limfjorden.
- Det skæmmer oplevelsen af den frie vilde havnatur, når man møder sådant et stort plastikanlæg - og så er de svære og hårde at ro udenom, for de ligger langs med kysten og kan være kilometer lange, fortæller Jakob Kortegaard.
Jakob Kortegaard støder oftere og oftere på store muslingeanlæg, når han sejler havkajak i Limfjorden
Muslingefarme omkring Salling i Limfjorden
- Kortet er lavet på baggrund af data fra Fiskeristyrelsen og viser, hvor der er muslingefarme i farvandet omkring halvøen Salling i Limfjorden.
- De røde firkanter på kortet viser de muslingeanlæg i vandoverfladen, der har fået en tilladelse, og som oftest er eksisterende.
- De blå firkanter viser, hvor der er blevet ansøgt om nye muslingefarme i vandoverfladen, før fødevareministeren indførte et midlertidigt stop for nye ansøgninger om etablering af muslingefarme.
- Muslingeanlæg ses af nogen som renseløsning for Limfjorden, der er hårdt belastet af næringsstoffer fra landbrug langs fjorden og fra byernes spildevand.
- Muslinger spiser nogle af de mikroalger, der blomstrer op på grund af de mange næringsstoffer i vandet.
Muslingefarme går ud over sikkerheden til søs
De store muslingeanlæg placeres ofte nogle hundrede meter fra kysten i store lukkede felter, der kan gøre det svært for de udsatte kajakroere at komme i sikkerhed på land. Det bekymrer Dansk Kano og Kajak Forbund.
- Det er vigtigt, at vi som havkajakroere fortsat kan ro frit langs de danske kyster og hurtigt komme i land, hvis der er et skifte i vejret. Det er et problem, hvis muslingefarme tvinger roere længere ud på havet og udsætter dem for sikkerhedsmæssige risici, lyder det fra Jeppe Jørgensen, der står for miljø og sikkerhed i Dansk Kano og Kajak Forbund.
De mange muslingefarme påvirker også sikkerheden, når man skal forbi anlæggene for sejl, mener Dansk Sejlunion. Når muslingefarmene gør fjorden smallere, bliver sejlerne tvunget til at sejle ind på lavere vand, hvor de risikerer at gå på grund. Samtidig er mange muslingefarme for dårligt afmærket.
- Vores erfaringer fra havdambrug er, at der hvert år er sejlere, der sejler ind i produktionsanlæg, der er utilstrækkeligt eller forkert markeret, fortæller Christian Lerche, der er direktør i Dansk Sejlunion.
Midlertidigt stop for ansøgning om muslingefarme
- Lempelige regler for anlæggelse af muslingefarme gav et boom i antallet af ansøgninger om muslingefarme på havbunden og i vandsøjlen.
- I februar 2021 indførte fødevareministeriet derfor et midlertidigt stop for ansøgning om nye tilladelser til muslingefarme på havbunden, de såkaldte kulturbanker.
- I juni 2021 blev der også sat en midlertidig stopper for ansøgninger om flere smartfarms og line-anlæg ved havoverfladen.
- Læs mere om muslingefarme her.
Muslingeanlæg med line-muslinger er ikke så synlige på havoverfladen som de markante smartfarms med deres sorte rør. Men linemuslingerne blokerer på samme måde for adgangen for sejlere og kajakroere.
Læs også: Regeringen vil lægge tusindvis af muslingefarme i danskernes fjorde og kystvande
Organisationer ønsker stærkere regulering af muslingefarme
Selvom fødevareministeren har sat den hastige udrulning af flere muslingefarme på pause lige nu, så er der på længere sigt udlagt store områder til muslingefarme i regeringens oplæg til en havplan. Havplanen skal regulere de aktiviteter, der planlægges rundt om i de danske farvande. Risikoen for endnu flere muslingefarme over alt i Danmark vækker ikke begejstring hos Dansk Sejlunion.
- Det er meget store arealer, der er lagt ud til produktionsanlæg på havet. Både havdambrug og muslingeanlæg bliver tit placeret, hvor der sejles, og det er noget skidt, mener Christian Lerche, direktør i Dansk Sejlunion.
De mange store industrielle muslingefarme risikerer at ødelægge den unikke og helt særlige oplevelse, det er at ro langs de smukke danske kyster, lyder det fra kajakroerne i Dansk Kano og Kajak Forbund.
- Vi ønsker ikke den privatisering af vores fælles hav, der sker, når de kystnære muslingefarmene sætter adgangsbomme op på steder, hvor vi tidligere frit har kunne bevæge os rundt, lyder det fra Jeppe Jørgensen fra Dansk Kano og Kajak Forbund.
Begge organisationer opfordrer til, at fødevareministeren bruger ansøgningsstoppet for muslingefarme til at få lavet bedre regler på området.
- Der skal være en strammere regulering, så muslingefarme ikke lægges i de bedste sejlads- og naturområder. Vi ønsker at blive inddraget også lokalt, når der skal etableres nye muslingeanlæg, lyder det fra Christian Lerche, direktør for Dansk Sejlunion.
Konsekvenser for havmiljøet skal undersøges
Hos Danmarks Naturfredningsforening er havbiolog Henning Mørk Jørgensen enig i, at der skal skrues op for reguleringen af muslingeanlæg
- Muslingeanlæg skal placeres efter en samlet planlægning, der tilgodeser andre interesser ved kysterne, og så skal miljøorganisationer og lokale interessenter inddrages, før der etableres muslingeanlæg, lyder det fra Henning Mørk Jørgensen fra DN.
Samtidig bør der foretages en grundig miljøvurdering af havområdet, før der etableres muslingeanlæg på stedet, så man løbende kan vurdere om muslingeanlægget skader nærmiljøet
- Alle muslingeanlæg skal overvåges for miljøpåvirkninger, mens der dyrkes muslinger på dem - og når anlægges lukkes skal der ryddes ordentligt op, siger Henning Mørk Jørgensen, havbiolog i DN.
