Tæt på hvert femte af Landbrugsstyrelsens kontrolbesøg afslører problemer
Forbudte pesticider, manglende sikkerhed og forkert brug. Det er blot nogle af de ting, Landbrugsstyrelsen afslører ved sine kontrolbesøg på danske landbrug, gartnerier og ved skovejere.
Ikke godkendte danske sprøjtegifte, forældede vejledninger om forsvarlig brug af det eller ulovligt importerede sprøjtegifte.
Tæt på hver femte af Landbrugsstyrelsens kontrolbesøg på danske landbrug, gartnerier og ved skovejere afslører problemer i sprøjtegiftskabene.
Det er fuldstændigt uacceptabelt, mener Danmarks Naturfredningsforening.
- Det er desværre det samme billede, der tegner sig år efter år. Og det på trods af, at problemerne med sprøjtegifte aldrig har været mere diskuteret, siger Rikke Lundsgaard, agronom og seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
- Der er hårdt brug for politisk handling, så grundvand, natur og sundhed kan beskyttes ordentligt.
Læs også: Skriv under for det rene drikkevand
Red vores drikkevand
Vi kæmper for bedre beskyttelse af vores rene grundvand.
Efter vores drikkevands-event på Christiansborg har miljøministeren meldt ud, at der nu skal ske noget på området. Det skal vi holde regeringen op på.
Er du enig? Så støt os i kampen med din underskrift!
Forbudte midler og manglende sikkerhed
De nye tal stammer fra en aktindsigt, Danmarks Naturfredningsforening har fået.
Her viser en foreløbig opgørelse fra 2022, at der i knap 18 procent eller 105 af kontrolbesøgene blev fundet ikke godkendte sprøjtegifte.
Det er for eksempel fundet insektmidlet Fastac 50 på Thyholm i Limfjorden, i Ringsted på Sjælland og Store Heddinge på Stevns og seks andre steder i landet. Fastac 50 er forbudt i Danmark, blandt andet fordi giften dræber bierne.
Læs også: 31 procent af vilde bier er truede eller uddøde
Kontrollerne afslørede også manglende sikkerhed i de områder, hvor sprøjtegiftene blandes ude på bedrifterne og i opbevaringen af sprøjtegiften.
Andre steder blev sprøjtemidler anvendt i det fri, selvom de på grund af deres farlighed alene er godkendt til anvendelse i lukkede rum.
- Der er desværre stadigt grove overtrædelser og myndighederne finder gifte, der aldrig har været tilladt her i landet, og gifte, der er forbudt fordi, de kan skade reproduktionsevnen og i øvrigt være hormonforstyrrende, siger Rikke Lundsgaard og fortsætter:
- Det er noget giftigt stads at få i drikkevandet og i miljøet i det hele taget, så det skal vi undgå.
Læs også: Rekordhøjt niveau af pesticidrester i drikkevandsboringer
Dispensation til forbudte midler
Det nytter ikke, at godkendelsessystemet fanger de farligste af sprøjtegiftene, når flere landmænd eller gartnerier stadig opbevarer forbudte midler og håndterer dem uansvarligt, mener Danmarks Naturfredningsforening.
Problemet er alt for stort og er ikke blevet bedre de seneste år.
Samtidig fortsætter Miljøstyrelsen med at give dispensation til det forbudte middel diquat, der sælges under handelsnavnet reglone.
Det bruges blandt andet til at nedvisne kartofler og er mistænkt for at forårsage Parkinson. Dispensationerne er blevet givet de seneste tre år, på trods af at det blev forbudt fra og med 2020.
De ulovlige pesticider, den uansvarlige omgang med dem nogle steder og de fortsatte dispensationer skærper behovet for, at politikerne tager situationen alvorligt. Blandt andet ved at forbyde brug af sprøjtegift på de arealer, der ligger tættest på drikkevandsboringerne - de såkaldte Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO).
Desuden er det vigtigt, at der bliver udlagt grundvandsparker der, hvor drikkevandet dannes.
Og der er tale om relativt få hektar.
For BNBO’ernes vedkommende drejer det sig om kun 10.000 hektar ud af i alt 2.6 millioner hektar landbrugsjord.
Altså mindre end en halv procent af landbrugsjorden, som skal friholdes for giftsprøjten, for at vi kan beskytte den store del af drikkevandet, der netop i nærheden af boringerne ligger tættest på jordoverfladen.
Læs også: Danmark tillader igen brug af forbudt sprøjtegift
Drikkevandsbeskyttelse forsvandt
Bekymringen over stadigt flere fund af sprøjtegifte i grundvandet fik i 2022 den daværende socialdemokratiske regering til sammen med en række partier at love vælgerne en stærkere beskyttelse af den unikke naturressource ved at indføre op mod 200.000 hektar grundvandsparker.
Efter valget har den nye regering dog trukket udmeldingen tilbage og vil nu "undersøge sagen nærmere", som det står i regeringsgrundlaget.
Danmarks Naturfredningsforening appellerer derfor til, at forligspartierne, der i 2019 besluttede, at brugen af sprøjtegift i BNBO’erne skulle stoppe, tager deres egne ord alvorligt.
- Vi opfordrer også til skærpede sanktioner overfor de landmænd, der år efter år bryder loven og opbevarer og/eller bruger forbudte stoffer på deres ejendom, så de får frataget deres sprøjtecertifikat, lyder det fra Lundsgaard.
Og ikke mindst opfordrer foreningen til, at dispensationsansøgninger til brug af forbudte og giftige sprøjtegifte som eksempelvis diquat, bliver behandlet på det politiske niveau og ikke af embedsmænd i Miljøstyrelsen.
Hjælp os med at kæmpe for det rene drikkevand
