Læs mere om forurening af havet
Havet og fiskene forurenes, når vi udleder giftige, hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende kemiske stoffer til havet.
Dumpning i havet
Flere steder dumpes der havneslam i de danske farvande - med konsekvenser for naturen i havet. Der er brug for strammere regler på området, mener Danmarks Naturfredningsforening.84 områder i de danske farvande er i dag udpeget som steder, hvor man må dumpe opgravet havbundsmateriale – det, som også kaldes klapning. Men flere af stederne har der været store diskussioner om hvorvidt dumpningen bør droppes af hensyn til naturen og miljøet i havet.
Dumpning bliver nemlig kritiseret for at kunne sprede havneslam. Slammet kan være forurenet med miljøfarlige stoffer som menneskeskabte tungmetaller. Og det kan også indeholde store mængder kvælstof, fosfor og iltforbrugende stof, der fører til alger, øget risiko for iltsvind, uklart vand og mindre liv under vandet.
Læs også: Derfor er dumpning af havneslam skidt for miljøet
Det nok mest omtalte eksempel er dumpningen i Køge Bugt af havneslam fra anlægget af den kunstige halvø Lynetteholm i København. Her er dumpningen blevet permanent stoppet af politikerne i Folketinget, efter dumpningen er blevet kritiseret af både eksperter, den svenske regering og grønne organisationer.
Andre eksempler er Lillebælt, hvor der er planer om at dumpe bundmateriale fra anlægget af en ny bydel i Kolding kaldet Marina City. I Aarhus Bugten er der planer om at dumpe bundmateriale fra en stor udvidelse af Aarhus Havn, som har været stærkt kritiseret, ikke mindst af Danmarks Naturfredningsforening. Og regeringen har også lige offentliggjort en plan om en kæmpe udvidelse af Esbjerg Havn, som også kan medføre dumpning.
Hvorfor kaldes det "klapning" at dumpe i havet?
Klapning er, når man opgraver havbund fra f.eks. havne og sejlrender, og dumper det andre steder i havet.
Dumpningen sker fra et specielt skib, der har klapper i bunden. Når klapperne åbnes, bliver skibets indhold dumpet i havet. Derfra kommer ordet "klapning".
Et skib i Køge Bugt dumper havneslam fra anlægget af den kunstige halvø Lynetteholm i København i 2022.
Nuværende regler tager ikke havnatur alvorligt
Kritikken af de mange dumpninger i vores i forvejen pressede hav har medført, at miljøminister Lea Wermelin vil indføre strammere krav for, om og i så fald hvor man kan få lov til at dumpe bundmateriale i havet.
Og det er på høje tid og meget nødvendigt, mener Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
- I dag er det alt for tilfældigt, hvor dumpning er tilladt, og det er under al kritik. Vi skal tage havnaturen mere alvorligt og stramme reglerne for dumpning, så tilladelserne bliver baseret på et solidt, fagligt grundlag, siger hun.
Der dumpes 2,8 millioner kubikmeter om året
Fra 2013-2019 er der blevet dumpet 19,4 millioner kubikmeter havbundsmateriale i de danske farvande. Det svarer i snit til 2,8 millioner kubikmeter om året.
Ofte stammer materialet fra havne og sejlrender, som er sandet til. Derfor graver man sandet op, så skibe fortsat kan komme frem og tilbage, og det opgravede materiale bliver efterfølgende dumpet andre steder i havet. Men materialet, der skal dumpes, kan også stamme fra anlægsprojekter. Det kan for eksempel være i forbindelse med nedgravning af kabler, udvidelse af havne, etablering af broer og lignende.
Og det er vigtigt at skelne mellem de forskellige typer af dumpning, mener Stiig Markager, der er professor ved Aarhus Universitet og ekspert i havmiljø.
- Det er som regel fuldstændig uproblematisk at holde en sejlrende ved lige. Her opgraver man og dumper rent sand. I små havne kan der være problematisk bundmudder, men det drejer sig ofte om små mængder på nogle få tusinde kubikmeter. Det bliver for alvor problematisk, når der er tale om kæmpestore anlægsprojekter som Lynetteholm, Femern Bælt eller udvidelsen af Aarhus Havn. Her kan der både være tale om tidligere industriområder, der er meget forurenede, og det kan dreje sig om dumpning af enorme mængder på flere millioner kubikmeter, siger Stiig Markager.
Vores ønsker til stramning af regler
Det vides endnu ikke præcis, hvordan regeringen vil foreslå at stramme reglerne. Men spørger man Danmarks Naturfredningsforening, så er der flere ting, som man bør rette op på:
- Forurening
Materialet, som skal dumpes, skal selvfølgelig ikke være forurenet. I dag testes materialerne til dumpning kun for otte tungmetaller og et par andre stofgrupper, og ofte baseres vurderingen på flere år gamle analyser. Det bør der strammes op på. - Miljøvurdering
I dag er de pladser, hvor der klappes, generelt ikke miljøvurderede. Det bør de være, og vurderingen skal omfatte, hvilke typer materiale der kan klappes, og også hvor store mængder og hvornår på året. - Konsekvenser for miljø og natur
Det er nødvendigt at blive klogere på dumpningernes konsekvenserne for miljø og natur. I dag ved vi simpelthen for lidt om, hvad der rent faktisk sker, når man dumper. Hvordan påvirker det økosystemerne, hvordan påvirker det dyr i havet, hvordan påvirker det planter i havet osv. Der er behov for effektstudier. - Planlægning
Der mangler en planlægning af dumpningen. I dag bliver der dumpet, hvor man traditionelt har gjort det helt tilbage fra amternes tid før 2007. Vi skal simpelthen have udlagt de her steder efter en bedre planlægning baseret på miljøvurderinger og hensyntagen til havmiljøet. - Alternativer
Alternativer til dumpning bør i langt højere grad undersøges og synliggøres. Nyttiggørelse kan i langt højere grad vise sig muligt, hvis den opgravede havbund tænkes sammen med større anlægsprojekter. For eksempel var det planen, at dumpe 2,3 millioner kubikmeter havneslam fra Lynetteholm, men i stedet valgte man at bygge havneslammet ind i den kunstige halvø. Eksemplet viser, at der kan findes alternativer til dumpning.