Det bliver en tiltrængt førstehjælp til den hårdt pressede danske natur, når 15 naturnationalparker den kommende tid bliver etableret. Store arealer med fritgående planteædere vil give arterne mere plads. Samtidig får danskerne rigere og større naturoplevelser.

Læs om naturnationalparker og rewilding

Men ikke alle naturområder kan blive naturnationalpark.

Rune Engelbreth Larsen er medlem af repræsentantskabet i Danmarks Naturfredningsforening og har introduceret begrebet ’naturnationalpark’ i to bøger, der også giver eksempler på, hvor de kan etableres. Han vurderer her de hyppigste forslag til naturnationalparker fra de cirka 100 brugere, der har kommenteret på Danmarks Naturfredningsforenings Facebook- og Instagramside.

-Størrelsen er helt klart det afgørende kriterie for en naturnationalpark. Store sammenhængende arealer er det, vi mangler i Danmark, og der skal være plads til at økosystemet bliver meget mere selvforvaltende end i dag. Men der er også en masse praktiske faktorer, der skal være på plads, før man kan etablere en naturnationalpark. F.eks. har politikerne besluttet, at de udpegede naturnationalparker i første omgang skal placeres på statsejede naturområder, men der skal formentlig også undgås større trafiklinjer, siger han.

Naturnationalpark Han Herred/Jammerbugt

For nylig offentliggjorde regeringen, at Tranum i Jammerbugt Kommune skal være naturnationalpark. Flere både nationale og kommunale politikere har hejst flaget for at gøre Han Herred til en naturnationalpark, og det er også et af Rune Engelbreth Larsens forslag. De to forslag overlapper arealmæssigt, men Han Herred-forslaget er markant større.

Han Herred er en del af Jammerbugt Kommune og dækker over området nordøst for Thy i Nordvestjylland. Området er allerede naturrigt og mange steder er der høje naturværdier, det er vigtigt at beskytte og fremme.

Etableringen af en naturnationalpark netop her ville kunne binde forskellige naturområder sammen og sikre, at de små og store skove ville få lov at stå urørt. I Han Herred er der mange muligheder for naturnationalparker, alt efter hvor store arealer, der inkluderes, men nogle af de mest oplagte områder ville være ved Tranum Klitplantage eller områderne omkring Bulbjerg. Optimalt kunne naturnationalparken række helt fra Hanstholm til Tranum.

Læs også: Dyreetisk Råd: Mennesket har ansvar, når dyr kommer bag hegn.

Hvad er en god naturnationalpark?

  • Størrelse er centralt i naturnationalparkerne. Ifølge forskere på Aarhus Universitet skal et område mindst være på 1000 hektar, før naturen kan udvikle sig optimalt som økosystem.
  • I første omgang skal naturnationalparkerne kun etableres på statslig jord ifølge regeringen, men formentligt muliggøres det at få private arealer med på lidt længere sigt.
  • En naturnationalpark skal fungere som én stor natur-indhegning. Derfor skal store veje og andet stor bebyggelse undgås.
  • Det betyder, at naturlige processer skal være omdrejningspunktet. Der må derfor ikke ske tømmerhugst, landbrug og eller anden udnyttelse af naturressourcer.

Naturnationalpark Holmegård Mose

Holmegård Mose ved Næstved er den største mose på Sjælland og cirka 600 hektar stor. Mosen er et godt forslag, men dels er den i underkanten størrelsesmæssigt, da vi taler om meget store områder, hvor naturen kan udfolde sig mere dynamisk, og dels er mosen privatejet, hvorfor den desværre falder uden for den politiske beslutning.

Naturnationalpark Mols Bjerge

Også et forslag, som har været oppe i flere medier, forskerkredse og hos politikere, og som Rune Engelbreth Larsen også nævner i sine bøger. På 120 hektar på Mols er hårdføre Exmoor-ponyer allerede godt i gang med at gøre naturen vildere på det naturområde, der kaldes Molslaboratoriet, og som ejes af Naturhistorisk Museum i Aarhus. Der er også udsat Galloway-kvæg og Exmoor-ponyer, der går frit tilskudsfodring.

Læs: Molslaboratoriet har fået den vilde natur til at blomstre

Allerede er Mols Bjerge en nationalpark. Men det inkluderer både landbrug, skovbrug og en masse byområder, hvor naturen ikke har første prioritet i dag. En ”opgradering” af de sammenhængende naturområder i Mols Bjerge til naturnationalpark ville betyde, at den eksisterende nationalpark ville få et vildere kerneområde, der i modsætning til de øvrige dele af nationalparken er helt frit for produktion og med biodiversitet som førsteprioritet.

Naturnationalpark Røsnæs

Røsnæs er en vestsjællandsk halvø, hvor den vestlige spids er fredet.

Røsnæs kan på en god dage samle 300 hektar natur, der kunne blive en del af en naturnationalpark. Det er i underkanten, hvis man holder det op imod kriteriet om en størrelse på minimum 1.000 hektar, som forskere anbefaler, når der skal være plads til naturlige processer.

Men selvom en udnævnelse som naturnationalpark ikke er lige om hjørnet, har Røsnæs smuk og unik natur, især langs kysterne. Den sydvendte kyst får faktisk en del flere soltimer per år end resten af Danmark, og plantelivet på de sydvendte skrænter ligner derfor noget, man kunne opleve i Sydeuropa. Lige nu er der vildgræsning med heste og kvæg på 70 hektar af Røsnæs, og der er bestemt potentiale for at udvide græsningen, også selvom det ikke bliver i en naturnationalpark.

Dyrevelfærd i rewilding og naturnationalparker

  • Få tragiske eksempler på dyremishandling i mislykkede naturplejeprojekter har sat fokus på dyrevelfærden i de kommende naturnationalparker.
  • Læs, hvad DN's holdning er til dyrevelfærden i rewilding-projekter og hvordan vi forebygger, at dyr kommer til at lide overlast.

Naturnationalpark Almindingen Bornholm

Almindingen er for nylig blevet foreslået som naturnationalpark af regeringen! Det er gode nyheder. I en naturnationalpark ville man stoppe tømmerproduktionen, genetablere naturlige vandforhold og tilstræbe et naturligere dyretryk. Almindingen har visse områder med urørt skov i dag og får formentlig meget mere urørt skov i de kommende år, hvor vi skal op på 75.000 hektar urørt skov i alt. Det ville være oplagt at inkludere Bisonskoven i en større naturnationalpark, så bisonerne får meget mere plads end i dag og med tiden kan blive mange flere.

Ifølge rune Engelbreth Larsen ville en naturnationalpark i og omkring Almindingen potentielt kunne fylde cirka 2.000 hektar med mulighed for udvidelser. I regeringens oplæg fylder naturnationalparken 1.150 hektar.

Naturnationalpark Øresund

Øresund er den eneste naturnationalpark til vands, som er blevet foreslået. Og idéen om at gøre Øresund til urørt hav noget, der er blevet foreslået før. At gøre Øresund urørt kunne betyde forbud mod råstofudledning og skadeligt bundfiskeri, hvilket ville hjælpe naturen i havet. Forskere herhjemme og internationalt anbefaler, at en tredjedel af havet bliver beskyttet, så naturen får førsteprioritet. Lige nu har vi i Danmark kun få procent beskyttet hav.

Naturnationalpark Randbøl hede

Randbøl hede er en midtjysk hede og den største i Danmark. Engang var den dog endnu større, da landbruget ikke endnu havde overtaget en stor del af Jyllands åbne vidder. Heden fylder 750 hektar og er blandt andet kendt for sine mange lyngplanter. Desværre får lyngen sværere og sværere ved at trives i området, fordi forskellige græstyper dominerer de blomstrende planter, der kræver lys og luft for at vokse. Det er også dårlige nyheder for de insekter og andre dyrearter, der er knyttet til netop de plantearter, der er hjemmehørende (eller plejede at være det) på Randbøl Hede.

Bandt man Randbøl Hede sammen med nåletræsplantagen Frederikshåb Plantage på den anden side af Bøgvadvej/Koldingvej, ville det kunne give en naturnationalpark på omkring 1500 hektar.

Naturnationalpark Amager Fælled

Naturområdet er unik bynatur, og det er nok ikke mange steder i verden, at man 10-15 minutter fra hovedstadens rådhustårn kan opleve beskyttede og fascinerende arter som stor vandsalamander, hugorm, isfugle og nattergale.

Men størrelsesmæssigt må Amager Fælled med sine cirka 200 hektar siges ikke at møde størrelseskriteriet for at blive naturnationalpark. Til gengæld er der allerede nu vildgræsning med heste og køer på noget af fælleden, så potentialet for at udvikle naturen er der. Og syd for Amager Fælled ligger Kalvebod Fælled, som er helt oplagt som en kommende naturnationalpark på over 2.000 hektar, ifølge Rune Engelbreth Larsen.

Naturnationalpark Silkeborgskovene

Silkeborgskovene er Danmarks største sammenhængende skovkompleks, som faktisk er en sammensætning af flere skove og en masse søer. Indimellem ligger både veje og byer.

Rune Engelbreth Larsen har selv foreslået Silkeborgskovene som naturnationalpark grundet den betragtelige størrelse, når man tæller de forskellige skovområder sammen. En naturnationalpark her ville kunne fylde over 3000 hektar, men skulle nøje planlægges uden om byerne og eventuelt også uden om mindre bidder privat jord.

Etablerede man en naturnationalpark med planteædere bag hegn, ville det gøre et i forvejen stort skovområde endnu mere fantastisk at færdes i. Lige nu bliver fældet træer til tømmerproduktion i stort set hele området, så etablering af en naturnationalpark ville sikre skovene fred. De ville få lov til at udvikle sig naturligt og dermed give levesteder til en masse skovarter, herunder også de sjældne af slagsen.

Naturnationalpark Pamhule Skov

Skovene omkring Pamhule ved Haderslev er en naturlig forlængelse af dyrehaven i Haderslev, hvor der lige nu går hjorte på et 100 hektar stort område. Med en naturnationalpark kunne dyrehaven i teorien udvides og blive til et meget større skovområde, hvor vilde planteædere kunne passe sig selv.

Kilder: danarige.dk og Naturzonen.dk (Rune Engelbreth Larsen) fredninger.dk og naturstyrelsen.dk